Pale Collection – Autumn Wall

I denne uge fortæller Pale Collection historien bag første single, ‘Autumn Wall’. De kommer omkring tekst, produktion og hvorfor du burde have et glas rødvin og en omgang massage mens du lytter til nummeret.

Status quo
‘Autumn Wall’ er en væg af smuds, man må forstå at kravle igennem, på den ene eller anden måde, for at bevare et succesfuldt liv.

Nummeret er et ultrakort besøg i hovedet på en karakter, som har opnået følelsen af ultimativ succes. Det kan være en karakter, som er blevet anerkendt for sin heltedåd og for sine store bedrifter. Ellers er det en mere jordnær fortælling om en lederskikkelse i et slæng, der nødvendigvis må være succesfuld.

Fælles for begge tilfælde er det, at det for karakteren er altafgørende at bevare status quo – der eksisterer altså en afhængighed af succes og anerkendelse. Det efterlader ikke plads til svaghed, middelmådighed og depression. Om det er muligt på ærlig vis, er der ingen, der rigtig ved.

Ingen tilfældig tosomhed
Både i lyrisk og i kompositorisk forstand indeholder nummeret særlige passager. Udover versene, som egentlig bare er en enkelt linje, der gentages, så siger mellemstykket ”I wanna raise somebody, teach them how to fly/some days I feel I’m falling, so I’ll teach them how to try”. Dette vidner om en karakter, der ikke skyr nogen midler i sin hungren efter succes. Det lyriske tema er akkompagneret af en insisterende sub-bas gennem hele nummeret. Derudover er nummeret en form for duet, og den her tosomhed er ikke tilfældig.

Sub-bassen er ret essentiel og kendetegnende for nummeret, som er bygget op efter lagkagemodellen – løbende tilføjes der konstant flere elementer henover bassen. Det er en ret plain beskrivelse, men rent kompositorisk er det jo også et ret plain nummer.

Et band, der supplerer hinanden hele vejen
Ideerne opstår oftest hos Marco eller jeg. Marco spiller keys og så er han også vores producer, jeg synger, og står for tekster og ideer.

Generelt kan man sige, at vi jo alle har vores egne måder at være musikere på. Vores ene (og nu tidligere, red.) guitarist, Simon, bruger rigtig meget tid på at nørde alverdens pedaler og er tit manden for detaljerne. Hans guitar lyder ofte som alt andet end en guitar, det er virkelig fedt.

Samtidig er vi heldige med, at vores anden guitarist, Anders, også kan spille trombone – det er vi i gang med at forsøge at få mere indover på vores kommende numre, da vi synes, at det er en red fed gimmick.

Marco kan godt lide at rode med alle mulige ”hjemmelavede lyde”. Når vi producerer har vi jo en million muligheder for at twiste den tørre/rå lyd på alle leder og kanter, og det kan jo resultere i, at man får en helt anden klang ud af det oprindelige signal.

Vores bund i alle vores numre er ret tung, hvilket kan godt opfattes som typisk for os – vi bruger mange elektroniske/samplebaserede trommedubs.

Åbenhed om processen
Det er dog naturligt, at når man arbejder med musik, så kan der ikke være for mange kokke om suppen. Det vil sige at én ting er, at nogen personer har overblikket over ideerne og projekterne. En anden ting er, at alle præsterer 100% når man står i studiet. Det kræver deltagelse på forskellige niveauer, og det kan også være svært. Måske nogen gerne vil være mere inde over nogle numre, mens andre ønsker at være mindre inde over andre numre.

Lige nøjagtig ‘Autumn Wall’ er produceret af vores gode ven Miccel Mohr. På vores kommende EP er der også et nummer, som er produceret af et af vores gamle medlemmer Frej Levin. De resterende numre er produceret af Marco, som jo også spiller vores keys. På den måde må hvert nummer behandles forskelligt, alt efter, hvad det selv ”be’r om”. Vi forsøger at tale om de her processer åbent for at bevare motivation, energi, den gode tone osv., og det synes jeg, vi er gode til.

Fjolletekster
Vi arbejder ofte ud fra en eller anden grundidé, som opstår ud fra en guitar eller en synth. Det kan være alle i bandet, der har en ny eller gammel idé. Så det er ofte produktionen, der kommer først. Men det er meget i samme ombæring. Jeg arbejder med fjolletekster, som jeg kalder det. Det vil sige, at der ofte er noget lyrisk, der falder mig ind som en hurtig indskydelse. Jeg kan godt lide at tænke, at det gør musikken meget autentisk. Det lyriske tema er vel gerne noget, der skal vælte ud af én, fordi man bliver ramt af en stemning i samme sekund, som man hører tonerne. Derefter kan man rette til, måske så teksten ikke bliver så indadvendt. Nogle gange rammer den første indskydelse lidt ved siden af – jeg havde bl.a. en tekst, der startede; ”Did you take the cheese, I’ve got no reason not to think that it’s mine”. Vi blev enige om, at temaet ikke helt var os.

Du mangler bare et godt glas rødvin og en massage
Der er flere grunde til at lade vores musik følge med en visuelt udtryk. De væsentligste er, at alle ønsker hele sanseregistret stimuleret. Derfor bør vi i virkeligheden også give et godt glas rødvin og en massage til dette nummer, men det har vi desværre ikke ressourcerne til. Men så er der selvfølgelig også vores egne behov. Når man gør sig umage med noget kreativt, som eksempelvis musik, kan det godt være svært at stoppe. Der kan hele tiden tilføjes flere dimensioner, som kan supplere det samlede værk, og det kan godt være svært at stoppe, hvis først man har fat i noget, som føles godt.

Hype fra bl.a. Karrierekanonen
Nu er det en debutsingle, så vi har været rigtig spændte på at høre folks reaktioner. Først fra de knap så objektive familie og venner, og den reaktion var enormt god. Derefter var der reaktionerne udefra, som har været over forventning. På Karrierekanonen blev nummeret anbefalet umiddelbart lige efter, vi havde lagt det op, og desuden fik nummeret langt flere afspilninger på Facebook, end vi lige havde regnet med, de første dage. Det kan være svært som nyt band at blive eksponeret så meget, man måske selv ønsker, men vi står med en følelse af, at vi har et enormt stærkt produkt, så vi håber da på at se flere positive reaktioner.

Kasse med gamle ideer
Egentlige skriveblokader kender vi ikke, men vi oplever ofte, at vi må lægge et nummer på is for en tid. Så har vi den her ”kasse” fyldt med gamle ideer fra de forskellige medlemmer af bandet. Det kan være at vi lytter til noget som Marco eller jeg har lavet for fire år siden, hvorefter vi eksploderer af lykke over det, og så er det bare i gang. Det betyder, at enkelte numre har været undervejs i mange år, og vi har måske først selv fattet, hvad der skulle ske med det efter de år, vi har ventet.

En lille sjove historie fra produktionen
Miccel valgte at optage vokalerne til nummeret gennem en gammel fastnet-telefon, som han havde loddet på et xlr-stik, hvilket gav en langt federe klang end hvad vi ellers kunne lave i computeren.

Album på vej
Vi arbejder på at få vores debutalbum færdig, og hvert nummer, vi færdiggør, skulle jo gerne blive bedre end de hidtidige, så det er udfordrende og svært, men også motiverende og sjovt. Forhåbentlig kan det mærkes på musikken, og måske ‘Autumn Wall’ i virkeligheden er en meget god fortælling i forhold til vores indstilling til vores egen fremtid. Vi vil gå ret langt for det her.

Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende