Jørck – Black Sun

Trine Jørck og Torben Guldager udgør sammen electro-duoen Jørck og i denne uge fortæller de om nummeret ‘Black Sun’.

Depression har sin egen diskurs
‘Black Sun’ er et af de numre, som opstod ud af det blå. Trine sad og spillede klaver, sang og optog demoer på telefonen. Tekst, akkorder og melodi opstod synkront. Det er et meget umiddelbart nummer, som nærmest ikke er redigeret siden, det blev skrevet. Vi har haft en del overvejelser om, hvorvidt teksten skulle redigeres, men vi har ladet den stå, som da den først røg over læberne, fordi der var noget umiddelbart og fint ved de billeder, som kom frem.

Nummeret er skrevet i en periode, hvor vi begge befandt os i lidt af et tungsind. Det var en periode, hvor der ikke var langt fra eufori og glæde til totalt nedtrykthed og depression. I denne periode læste Trine en bog kaldet ”Black Sun” af Julie Kristeva, som handler om depression og melankoli. Den handler om, hvordan depressionen har sin egen diskurs, sit eget poetiske sprog, såvel som hvordan der befinder sig en enorm kraft og energi i mørket, fordi mennesket forsøger at forstå sin egen situation der og forsøger at finde en vej tilbage til lyset. Det er denne skønhed og styrke i mørket, denne dobbeltsidede følelse, som er både mørke og lys, frustration og glæde, sublim skønhed og nedbrydende destruktivitet, som er sangens omdrejningspunkt. Sangen forsøger at formidle følelsen af at ryge ind og ud af sit eget sinds lyse og mørke sider.

En skygge over sindet
Titlen er jo faktisk direkte taget fra bogen ‘Black Sun’ af Julia Kristeva. Samtidig var det også bare et billede og en beskrivelse af en sindstilstand, som passede nærmest én til én med, hvordan vi begge to gik rundt og havde det. Det her med at en skygge er gledet hen over ens sind, og man pludselig opfatter verden omkring sig helt anderledes. Ens følelser hænger uden på tøjet, og selv de små ting kan få kæmpe stor betydning for en. Samtidig ved man, at skyggen nok skal glide væk igen, og at det ikke er en permanent tilstand. Jeg synes, det er et smukt tvetydigt og stærkt billede.

At se verden udefra
Det er svært at fremhæve en særlig passage i nummeret, da vores intention har været at skabe en tilstand, et flydende lydbillede, som ikke fokuserer på passager, men derimod drager lytteren ind i en sammenhængende følelse. Skal man pege på en gennemgående ting, er det den hvirvlende sirene-guitar-lyd, som starter nummeret, og som sangen igennem skaber en twistet, uhyggelig, urofremkaldende atmosfære, som er et af sangens kendetegn.

Vi har med nummeret forsøgt at indkapsle følelsen af at se verden udefra – stå ved siden af sig selv. Det er følelsen af at kigge ind igennem et diset, tåget, forvrængende tæppe, som ændre vores opfattelse af verden omkring os. Normalt accepterer vi bare virkeligheden, hverdagen, livet. Men i perioder, som den vi nok begge gennemgik, da vi skrev sangen, begyndte vi at stille spørgsmål ved de mest fundamentale ting: hvad er virkeligheden, hvad er meningen med livet, hvad vil det sige, at være menneske? Og når vi begynder at stille os selv alle disse spørgsmål, bliver det lige pludselig meget svært at være menneske. Alting bliver meget abstrakt og uhåndgribeligt. ‘Black Sun’ forsøger at indkapsle følelsen af at se virkeligheden i sådan et fordrejet forvrænget billede, hvor man ikke sikker på forskellen mellem drøm og virkelighed.

Lige oppe og kysse dur
På ‘Black Sun’ har vi en meget dronende, gentagende rundgang på tre mol-dominerede akkorder, med et insisterende tungt klaver og hvirvlende guitar spor. Dette bliver forløst, når det i korte passager lige er oppe og kysse dur-akkorderne i det, som kunne minde om et omkvæd. Denne opbygning af sangen svarer til en dyster tungsindig sindsstemning, som ind i mellem brydes af et solstrejf, før den vender tilbage til det dystre igen.

Kærlighed til lyd
Der er særlig to ting, der kendetegner vores lyd: klaveret og guitaren. Der er ganske vist på den nye plade kommet flere synths og orgler på end tidligere, men det er fortsat klaveret og guitaren, der er vores kendetegn. Klaveret, som vi har brugt på alle vores tre plader, er et ældre Hornung & Møller. Der er intet fancy ved det, og den type klaverer står overalt på skoler, i forsamlingshuse osv., og de er naturligvis alle vidt forskellige. Det, som vi har stående i vores studie, lyder tilfældigvis bare helt fantastisk. Alle, der har været inde over ift. mixning og masterering, har komplimenteret vores klaverlyd. Men det blev så også optaget med nogle utrolig vellydende mikrofoner. Hvad angår guitarlyden, så er det særligt den twangede Fender Jazzmaster, der kendertegner vores lyd. Den har en utrolig klagende og sorgfuld lyd, som er meget tydelig på ‘Black Sun’. Den er i virkeligheden mere en farve oven på beatet, for den har ingen rytmisk eller melodisk funktion. Så en Fender Jazzmaster ind i en Fender Super Reverb-forstærker, hvor rumklangen er skruet godt op; dét er tricket!

Retter til sammen
Teksten og sangen kom længe før produktionen. Der gik halvandet år, fra sangen blev skrevet, til vi overhovedet begyndte at snakke om produktionen og arrangementet omkring det, der i begyndelsen kun var klaver, melodi og tekst. Sangen har bevaret sin oprindelige nerve og skrøbelighed, samtidig med at produktionen er blevet stor, tung og langsom. Det giver virkelig god mening, at klaveret faktisk er ret fremadstræbende og optimistisk, samtidig med at beatet er tungt. Det passer godt med sangens tematik. Det er meget typisk for vores måde at arbejde på. Det foregår ofte sådan, at vi hver i sær kommer med en sang, så retter vi den lidt til sammen, og så laver vi først arrangementet og produktionen senere.

Vi arbejder sådan, at vi begge skriver sange og så præsenterer vi dem for hinanden og udvikler dem sammen. Det sker også nogle gange, at vi i øvelokalet står og jammer, og så finder vi på sange sammen. Vi kender hinanden så godt, at vi efterhånden har udviklet et fælles musikalsk sprog, som gør, at vi faktisk kan skrive sange sammen, hvilket bestemt ikke er en selvfølge. Det er også noget med at turde give slip og lade teksterne, melodierne etc. være banale, lige når de kommer ud, og så kan man altid finjustere senere.

Musikvideoen
Vores musik er meget visuel, og derfor virkede det helt naturligt at udbygge sangen med en musikvideo. Vi var så heldige at finde sammen med fotografen Baijie Curdt-Christiansen, som forstår, hvor det er, vi vil hen, og hvad det er, vi vil udtrykke. Hun kan visualisere vores musik på en måde, som er meget troværdig over for musikkens bevægelse, atmosfære og tematikker. Hun har også lavet videoen til vores singlen ‘You Let The Looseness In’.

Det mindre stilskifte
De fleste har sagt, at de synes det er et rigtig godt nummer. Vi tror, de fleste opfatter det som drømmende, atmosfærisk og lidt creepy, hvilket også har været meningen. Det er vores indtryk, at det, vi har ønsket at formidle, også bliver modtaget sådan i den anden ende. Flere af de, som har fulgt os siden vores første udgivelse, er blevet meget overraskede over den nye lyd, da den har udviklet sig meget siden den forrige plade fra 2013. Derfor betyder de mange tilkendegivelser ekstra meget, da vi var meget spændte på, om folk ville forstå vores mindre stilskift.

Lidt ligesom at være i dårlig form
Vi har ikke rigtig skrevet så mange nye sange, mens vi har indspillet pladen ‘Black Sun’. Vi har ligesom fokuseret på, at gøre dem vi havde rigtig gode. Det betyder også, at den proces, hvor man skriver sange, er ret langt væk lige nu. Det handler meget om at bevæge os ind i en arbejdsproces, hvor man samler inspirationer, skriver dagligt, spiller dagligt, og hele tiden har følehornene ude. Vi elsker begge den proces, men der skal også arbejdes for at komme ind i den. Det kan være svært i starten – lidt ligesom hvis man er i dårlig form, og så skal i gang med at løbe igen. Det er ulideligt de første gange, men man ved, at hvis man bliver ved, skal det nok komme.

33 forsøg
Der var en ”episode” i studiet, som vi ikke rigtig kan komme uden om. ‘Black Sun’ starter med to guitartoner, der nærmest hypnotiserer som en sirene. Man skulle umiddelbart tro, at det ville være enormt simpelt at indspille disse to toner. Problemet er dog, at Torben spiller på nogle meget gamle guitarer, som til tider kan være lidt svære at få til at stemme. Derudover var rytmen svær at få ind, da der ikke var andet end en metronom at spille op af. Frustrationerne over de MANGE forsøg, Torben skulle bruge, blandet med en ikke usagt utålmodighed fra Trine, resulterede i, at Torben i raseri slog sin hånd ind i en dør i studiet. Dette havde ingenlunde den ønskede effekt, da resultatet var, at han ikke kunne holde på et plekter efterfølgende. Men guitarsporet kom i kassen (efter 33 forsøg).

Fremtiden
Jamen, nu har vi udgivet det her album, og der er allerede masser i støbeskeen. Vi udgiver som sagt en video og single til lige om lidt, vi har gang i planlægningerne om flere videoer også en enkelt livevideo, vi skal i gang med nogle remix af pladens numre, og derudover er vi begge helt ekstatiske over at komme tilbage til skriveprocessen. Vi har allerede ideen til den næste plade. Derudover håber vi selvfølgelig også på, at vores lille projekt vokser sig større og kommer ud til nogle flere mennesker. Det synes vi faktisk godt, den kan bære. Særligt har vi en drøm og ambition om at få det ud uden for landets grænser.

Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende