Teenage Love – Gold

Teenage Love opstod i 2014, og består af Katy Gunn & Anna Lidell, og sammen laver de lækkert, elektronisk pop.

Inspireret af Prince og Hopkins
Venskab, akavede øjeblikke og menneskets mærkeligheder. Musikken er inspireret af gammelt Prince for viben og Jon Hopkins for vores elektroniske arbejde med sangens slutning.

I ain’t got the gold to pay
Linjen ”I ain’t got the gold to pay” refererer til det værdifulde, du ikke kan give en anden person.

Kontraster
Det indledende keyboardtema er en gennemgående figur og lyd i nummeret, og den understreger sangens legende og lette stemning, der kontrasterer de mere mørke strygere og produktion senere i sangen.

Væsentlige detaljer
Det er de små elementer i produktionen, såsom den instrumentale outro, hvor vi har sidechained violinerne, så de smelter sammen med storetrommen og resten af beatet.

Samplede vokaler
Vi har klippet vokalen ‘ha’ som sample her og der og compresset den så meget, at den bliver til sit eget perkussive instrument.

Simultant instrumentarbejde
Vi arbejder simultant imellem instrumenter og DAW. En skitse kan derfor starte med at en af os spiller syntheziser eller Katy griber violinen, som går direkte ind i Ableton, hvor vi så klipper, effektuerer og manipulerer lyden. Ableton er vores base, hvorfra skitser udvikler sig til fulde sange og produktioner.

Flotte reaktioner
Vi uploadede sangen til SoundCloud, hvorefter EDM pop og HillyDilly featurede sangen (aner ikke hvordan de fandt den) – siden da har sangen båret muligheder og samarbejdspartnere med sig, som har været med til at eksponere Teenage Love til et større publikum.

Arbejdsprocessen
Vores arbejdsproces er helt sikkert social. Vi skriver og indspiller de fleste tracks, når vi har lyst til at hænge ud. Nogle gange udenfor med en hjemmelavet drink, nogle gange efter middagen eller endda i et tog eller på en færgetur.

Ingen skriveblokader

Vi har endnu ikke oplevet dem, da der er simpelthen for meget at skrive om!

Nummeret hovedlinje
Hovedlinjen i omkvædet blev skrevet på følelsen af at have noget, men ikke kan modstå det, selvom man måske ikke burde kaste sig ind i det. Det være sig et forhold eller andre fristelser.

Fremtiden
Vores næste EP er i gryden, og denne gang har vi en række samarbejdspartnere såsom Publishing og PR, der vil hjælpe med at løfte projektet, så vi kan fokusere endnu mere på nye numre og live koncerter. Det bliver uden tvivl et år fyldt af sjove og gode tunes.

Foto: Autumn Kioti

Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende