Mørtel – Angsten for at blive til glas

I denne uge er har vi en af mændene bag Mørtel, Andreas Hjertholm, på banen med en eftertænksom beretning om nummeret ‘Angsten for at blive til glas’.

De mest banale ting
Som regel kommer min inspiration, når jeg har et problem jeg ikke umiddelbart kan løse. Så sangene er nok, som hos så mange andre, en form for dagbog. Men det jeg ser som kunsten og udfordringen, er at gruble og skrive over mit ofte fuldstændigt almindelige 9-16 liv. Og indfange hvorfor jeg nogle gange bliver så hylet ud af den. Forsøge at fange stemningen af at blive overrumplet af de mest banale hverdagsting.

Jeg føler, at jeg efterhånden er blevet lidt klogere, og er nået frem til at livet ikke altid er så enkelt som jeg gør det til. Eller måske er det i virkeligheden bare mig, der gør det enkle enormt kompliceret? Jeg tog et kvælertag på min guitar, stemte den i en absurd stemning (ligesom når min store helt Nick Drake gør det), og pludselig fik jeg skabt en guitarfigur – den man kan høre i verset – som jeg ikke kunne lægge væk. Hvis man overvejer hvor lydbilledet rummer sin inspiration, synes jeg godt man kan fornemme min (og måske også min makker Hans’) forkærlighed for Marc Bolans Tyrannosaurus Rex og Velvet Underground.

Angsten
Som tidligere flittig elev i livets flinkeskole, finder jeg af og til nogle gamle rester, der sidder tilbage i mig og popper op på nogle ret ubelejlige tidspunkter. Det kan f.eks. være den følelse jeg får, når en patruljevogn kører forbi mig. Og uden at have kørt over for rødt eller trampet et marsvin (med diplomatisk immunitet) fladt, men alene ved synet af politiet, får jeg en skyldfølsom klump i halsen. Og sådan har jeg haft det siden jeg var barn.

Et andet eksempel kunne være, når jeg bliver bange for at stå som det lille barn i diskussionen med min kæreste. Ikke kunne løsrive mig fra fortidsmønsteret mor/barn. Min af og til manglende evne til at indrømme mine fejl, når jeg har gjort noget dumt. Frygten for at blive gennemskuet og derefter stivne. Angsten for at blive til glas.

Pisket bolsjemonster
Jeg er egentlig ret begejstret for introen til ‘Angsten for at blive til glas’. Jeg føler den lægger op til noget, der er større end én selv. Den er svulstig, men også samtidigt skæv og uprætentiøs. Guitaren laver en glidelyd, der giver mig billedet at et tre meter højt bolsjemonster, der bliver pisket med pigtråd.

Ydermere synes jeg at vibet fra rytmegruppen gir nummeret en karakterisk klang og får skabt sin egen lyd. Og måske en dag en lyd, man ikke har hørt på dansk grund før?

I minutterne inden jeg falder i søvn
Jeg skriver stort set altid mine sange på min spanske alhambra guitar. Og gerne lige op til minuttet jeg falder i søvn. Jeg kan næsten aldrig huske hvad jeg drømmer. Jeg tror det er fordi jeg får  skrevet så mange tanker ned inden jeg sover. Jeg er egentlig meget fokuseret på at finde melodien først. Melodien for mig er et drømmende mantra, der kan få mig ind i den rette stemning og ordmæssigt få mit dilemma poetiseret ned på skrift. Når jeg derefter mødes med Hans og vi færdiggør dem der er mine sange, er jeg meget spændt på, hvad Hans får af ideer på  kontrabassen. Jeg prøver ikke at forstyrre det naturlige medspil/modspil der kommer fra Hans’ velfungerende musikimpulser. Og den fremgangsmåde har vi kun haft gode erfaringer med indtil videre.

Squashmakkeren
Indtil videre i skrivende stund, er der ikke så mange mennesker ud over Mørtel og vores pladeselskab, der har hørt nummeret. Og egentlig var denne sang til at starte med ikke et nummer vores pladeselskab ville have valgt ud, men jeg tror bare at det er en sang der har vokset på os. Og så har jeg også en nær ven og squashmakker, der fangede den lige med det samme.

Hvem ejer retten til de rette følelser?
Jeg synes egentligt at alle mine sange for det meste er et udtryk for skriveblokade. Når jeg skriver mine tekster, er der tit utallige ting der står i vejen for hvilken vej jeg skal dreje teksten og hvilke billeder jeg ikke kan beskrive anderledes. Det heldige er imidlertid at jeg ikke har noget imod at det er vanskeligt for mig at skrive. Guleroden er nemlig altid endnu større, når jeg er færdig med min tekst og jeg ved at jeg har gjort mit bedste.

Jeg slås naturligvis altid ligesom Piet Hein, med at finde en balance mellem grin og suk, men jeg forsøger virkelig ikke at give lytteren/læseren en alt for konstrueret historie eller et bestemt budskab gennem mine tekster. Det er uhyre vigtigt for mig ikke at “manipulere”/præge mit publikum i en bestemt retning. Fordi jeg ved at det altid giver mig et kæmpe boost at høre en andens virkelighed eller oplevelse af en tekst jeg har skrevet. For hvem ejer retten til at føle de rigtige følelser? Når dette sker, mærker jeg at alle mennesker er forbundne og at musikken og lyrikken er allemandseje. Men selvfølgelig ikke når det gælder Koda-pengene. Hæhæ!

Forstå hvad der foregår
For mig er musikvideomediet enormt stærkt, man kan føle når man ser en video, at man kender artisten, eller tro at man har opdaget præcist hvad nummeret handler om. Men det kan samtidigt også være en faldgrube. Der er utallige eksempler på musikvideoer, der uden hensyn til musikken forsøger at fortælle sin egen historie og derved skabe et ret stort skred mellem ørets og øjets oplevelser.

Musikvideoen kan også være en god guide hvis man ikke lige kan forstå hvad kunstneren har tænkt sig med musikken. Jeg har et nært familiemedlem, der skulle høre et track for første gang fra mit andet band, Atomfax. Og det var først da hun meget senere så vores video, at hun var i stand til at koble lydstykkerne sammen i musikken og kunne påskønne hvad der foregik.

Fremtiden
I fremtiden skal vi som udgangspunkt bare pukle og pukle videre på at få udbredt musikken. Og forhåbentligt få noget mere airplay. Jeg kan fornemme, at Mørtel har noget på sig som vil rigtigt meget med sine medmennesker og omgivelser. Og der ligger et kæmpestort potentiale i mit samarbejde med min sangskrivermakker, Hans, der bare bliver ved med at give. Nu er vi jo på et dejligt pladeselskab, som forstår vores visioner og som er rigtigt dygtige til deres job og ikke mindst støtter os.

Så jeg håber, at vi skal lave en masse plader sammen og komme så langt ud til folket som musikken rækker. Vi har ihvertfald et ret stort sanglager efterhånden, der bare skriger på at blive indspillet. Forhåbentligt skal vi bare give den gas. Og lave nogle fede videoer, for jeg elsker at lave video.

Og så skal vi jo holde release af vores debutalbum lige om lidt på Kajak Bar på Christianshavn d. 29. januar, og det glæder vi os rigtig meget til.

Vil du vide mere om Mørtel? Tjek på FacebookStream musikken på Spotify
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende