Liud – Din Skyld

Liud er en aarhusiansk rapgruppe, der består af rapperne Mads og Simon. De står for tilbagelænede beats, personlige tekster og catchy omkvæd.

Inspireret af tidligere nummer
Jamen altså nummeret hed oprindeligt ’Rygernummer 2’, da nummeret stammer fra en linje i et nummer, vi kaldte ’Rygernummer 1’, der nu er omdøbt til ’Glem Alting’, som også er til at finde på den kommende EP.

Vi skrev en linje i Mads’ vers på ’Glem Alting’-nummeret, hvor han siger “Tænder op og glemmer at det hele er min skyld, du ku’ tænd op og glem at det hele er din skyld”. Da linjen var for syg, valgte vi at bruge den som omkvæd på næste nummer.

Penge gør dig sindssyg
Linjen “Læg problemerne på hylden og bare gå før de falder ned. Penge gør dig sindssyg. Køb noget tjald i stedet” i Simons vers understreger rimeligt godt, hvad det hele handler om. Ellers er vi også rigtig glad for det Queens-agtige beat. Det passer helt perfekt, synes vi.

Håndplukkede beats fra hode homies
Vi har en masse gode homies rundt omkring i landet, hvor vi er så priviligeret at kunne håndplukke beats. Vi indspiller og skriver vores musik i et raskt tempo, derudover mixer vi det selv til at starte med, hvorefter det bliver sendt videre til mix og mastering.

Tekst eller produktion først
Det er hønen og ægget om og om igen. Vi vælger bare et beat og laver et nummer over det, og nogle gange leger vores producer med det bagefter. Sådan gør vi næsten altid. Nogle gange har vi en idé eller et emne, der roder vi en masse beats igennem og ser om vi kan finde noget, der er stemning for.

Reaktioner
Vi har fået 50 pakker filtrerchips og trusser i postkassen. Skud ud til Toke fra Smokers Choice og alle de billige fisser.

Arbejdsprocessen
Nogle gange er det sket, at man får skrevet i enerum, hvis man får en god idé pludseligt, eller har skrevet et omkvæd der ville være fedt i Liud-sammenhæng. Der har vi senere delt idéer og skrevet færdigt fælles. Så de fleste idéer bliver taklet socialt i studiet, når nummeret skal laves færdigt.

Skriveblokader
Simon har aldrig rigtig mødt dem. Mads har nogle gange, men det er for det meste lige efter man har færdiggjort et eller andet. Men for det meste er det bare mangel på motivation, og den kommer igen, hvis der kommer et killer beat.

Om musikvideoen
Egentlig er det bare en low-budget musikvideo, der blev skudt på en aften. Vi fik vores homie Eddy til at tage sit kamera med ned til en crackbule ved havnen, og fik nogen af de andre idioter til at møde op. Vi synes ikke, den er så vigtig for os faktisk. Det mere musikken, der er vigtig for os.

Revolution
Nummeret handler om, at verden er fucked up. Det skal vi snart forstå. REVOLUTION! Skud ud til Bigges der har produceret beatet.

Shows, stil og vinyl
Vi har en EP, der hedder ’Langt Ude’ på Spotify, iTunes osv. vi synes alle skal tjekke op for. Ellers skal vi bare ud og spille nogle shows og ha’ det stil, og så stille og rolig i gang med en ny plade eller noget. Nå ja! Run For Cover har været så seje at udgive vores EP på vinyl i begrænset antal – det med håndtegnede covers og jeg skal komme efter dig. Så køb den før din mor!

Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende