HÔN – S.U.B.

I denne uge har vi taget en snak med HÔN a.k.a. Jesper Lidang. HÔN beskrives som et alternativt take på popmusikken og Jesper tager dig her med bag tilblivelsen af første single fra debutalbummet ‘White Lion’.

Et strejf af Dylan
’S.U.B.’ blev lavet som noget af det første HÔN-materiale. Jeg skrev det i en personlig svær periode, hvor det eneste sted at flygte hen var pot og druk, når det ikke var musikken. Det er en sang der både hylder festen og fortabelsen, men hvor jeg samtidig er ret træt af, at intet tilfredsstiller – at man ikke kan slukke tørsten. Nogle gange er virkeligheden bare ikke interessant nok. Det kan der åbenbart komme gode sange ud af.

På et lidt mere nørdet niveau, var det et forsøg på at genskabe eller genskrive Bob Dylans Subterranean Homesick Blues-tekst, i en tid, hvor jeg diggede hele beatpoesi-tingen ret meget og fordi jeg altid har syntes, at det nummer har et fedt flow. Det endte selvfølgelig med at blive helt anderledes end jeg forventede og har intet med Dylans sang at gøre, men god detalje, synes jeg, og er stadig brudstykker fra hans tekst med i min tekst, eller ord i hvert fald.

På vej til et sted, man ikke kender
’S.U.B.’ handler bare om at løbe væk; at dykke ned i underbevidstheden, når den fysiske verden er for nedtur. Nede i kælderen, hvor alt bliver sløret og lækkert uhåndgribeligt. Og lidt ubehageligt.

Er selv glad for passagen efter breaket, hvor jeg synger med heftig autotune på stemmen. Jeg får en følelse af at køre i en stor sort bil i en ørken i Nevada eller lignende, på vej et sted hen, jeg ikke kender.

Spiller bold med poppen
Jeg har generelt brugt en del analoge trommemaskiner fra 80erne og 90er-synths, og har langsomt bygget numrene op, hvorigennem de har skiftet form og udtryk en del gange. Det er tit sådan jeg skriver. Derfor er nogle af mine sange også umiddelbart abstrakte, set ud fra den popscene, de spiller bold på. Jeg ser det dog kun som en force, at sange kræver noget af dig, at du både kan dykke dybt ned eller bare bevæge dig mærkeligt til beatet.

Nis Bysted er fed
Jeg er oftest ret indelukket i en lang periode, før jeg deler noget som helst med folk. Og når jeg så deler er det tit noget med, jeg finder én eller få personer, som er søde, og som jeg stoler på kreativt. De kan så give kritik/komme med råd. I dette tilfælde har jeg arbejdet tæt med Nis Bysted i fht. produktionen. Det har været lærerigt. Han er fed.

Sport og alkohol
Jeg er arbejdsnarkoman med min musik – vil helst arbejde hele tiden. Det er nogle gange rigtig dumt, fordi du kan støde hovedet mod muren ind imellem. Der er det godt min familie kan fortælle mig, at jeg skal slappe af, holde op med at brokke mig over det og lave noget andet; læs en bog, se en film, hæng ud med andre mennesker, dyrk din familie, og den slags. Så er jeg som oftest hurtigt på banen igen. Derudover bruger jeg sport og alkohol. Hvis jeg bliver for depressiv, så er det enten den sunde løsning: jeg løber, tæver mig selv med pushups, eller den usunde: jeg finder en måde hvorpå jeg kan blive påvirket. Det er de eneste to ting der virker effektivt på, hvis jeg er for langt ned.

Foto: Khanh Gia

Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende