Drowned Session – Everything Gets Open

I denne uge fortæller Atli Brix Kamban historien bag ‘Everything Gets Open’. En følelsesladet og interessant historie, der efter et turbulent år, nærmest skrev sig selv.

En hård tids reflektion
‘Everything Gets Open’ er et af de mere personlige Drowned Session-numre og det er historien om nummeret også. Jeg skrev sangen på Færøerne, mens jeg var på besøg hos min familie deroppe. Det var en af de der vintre, hvor temperaturen ligger og roder lige over 0 grader og den iskolde regn siler ned fra tunge skyer, dag ind og dag ud. Jeg havde ikke set solen i ni dage på grund af vejret og jeg var i forvejen en smule nedtryk.

Når det nærmer sig et nyt år plejer jeg at gøre status over det år, jeg har været igennem, og tænke lidt over, hvad jeg har oplevet. Men dette år var et af de der kaos-år, hvor alting bare et gået galt. En af mine venner fik kræft (men overlevede heldigvis), to andre døde på tragisk vis og flere af mine venner mistede familiemedlemmer. Samtidig var jeg midt i et temmelig voldsomt break-up og to af de bands, jeg spillede i på det tidspunkt, var ved at gå i opløsning.

Det var altså med en knugende følelse i maven, at jeg en aften satte mig ned for at klimte lidt på min brors halvsmadrede lejrbålsguitar. Stille og roligt dukkede der et lille musikalsk forløb op, som jeg vidste var et slags musikalsk spejlbillede af hele det meningsløse år, jeg lige havde været igennem. Ikke bare det, der var også et håb i midten af alting. Jeg tænkte, at hvis blot jeg kan tage en anden person i hånden og dele øjeblikket, så kan vi løfte stemningen en smule og samtidig acceptere  tingenes tilstand i stedet for at løbe væk. Tragedier sker jo og det er helt ok at blive ked af det, når de rammer en. Efter de her erkendelser skrev nummeret nærmest sig selv. Jeg husker ikke at have skrevet noget som helst ned. Jeg åbnede computeren, satte et optageprogram i gang og indspillede nummeret samme aften.

Jeg valgte titlen, fordi jeg syntes, at fokus måtte være på håb, fremfor desillusion. Følelsen af at acceptere noget ubehageligt kan følges af en følelse af, at alting åbner sig og bliver klart for én.

Enkeltheden
Det særlige ved det her nummer er enkeltheden. Drowned Session består jo af fire mennesker i en mere eller mindre traditionel rockopsætning med trommer, bas og guitar, men vi syntes at nummeret lød bedst, når det var helt nedbarberet.

Rytme følger komposition
Nummeret består af to længere forløb afbrudt af en xylofonmelodi og en intro og outro. Nummeret skifter mellem rytmerne 3/4 og 4/4 og der er en hel del taktslag, som bliver udeladt undervejs. Man kan sige at rytmen følger kompositionen, hvilket plejer at være omvendt i rytmisk musik. Altså, hvor taktarten som regel følges mere eller mindre stringent og derfor skaber en fast ramme omkring nummeret. Når man bryder de rammer ned giver det nummeret en særlig puls, hvilket i høj grad kendetegner ‘Everything Gets Open’.

Det dybeste stemmeleje
Det som almindeligvis karakteriserer vores lyd er blandingen af en traditionel rockopsætning og brugen af banjo og mandolin, men i dette tilfælde er det den akustiske guitar og xylofonen, der giver nummeret dets særlige lyd. Et andet karaktertræk er stemmelejet. Det er nok det dybeste stemmeleje i Drowned Sessions korte historie.

Nummeret som helhed
Nummeret blev til i dets helhed. Tekst og musik var ikke adskilt, men påvirkede hinanden fra start til slut. Almindeligvis plejer vi ellers at lave det meste af musikken før teksten kommer på plads. Vi har sågar op til flere gange genskrevet vores tekster i sidste øjeblik i forbindelse med indspilninger.

God respons
Vi har fået god respons på nummeret og GF Rock skrev blandt andet: “Det, Drowned Session kan, er med få og simple virkemidler at skabe stemninger, billeder og en lille mental film, imens lyset sænkes i musikken og natten falder på.” Flere af vores venner har kommenteret på nummerets styrke i form af sin enkelhed. Som musiker vil man jo gerne være i øjenhøjde med lytteren, og det synes vi er lykkedes ret godt med ‘Everything Gets Open’.

Mange flasker vin
De allerfleste kladder laver vi hver for sig. Når vi har en vis mængde materiale mødes vi over alt for mange flasker vin og lytter og diskuterer numrenes styrker og svagheder og udveksler ideer. Derefter tager vi de mest lovende kladder med i øveren og arbejder på at få arrangementerne på plads. Det er altså et længere forløb, hvis ende er ukendt for os alle sammen.

Udfordring at realisere potentialet
Vi er heldigvis ikke plaget af skriveblokader i Drowned Session. Vi har faktisk en overflod af materiale i form af kladder. Udfordringen er til gengæld at realisere numrenes potentiale, hvilket kan lykkes mere eller mindre godt. Vi kan f.eks. opleve at et lovende nummer simpelthen ikke lyder så godt, som vi troede, at det ville. Det kan være ekstremt frustrerende, især for den person, som er kommet med den oprindelige idé. Når man hopper på cyklen og kører ud i øveren med en følelse af at have skrevet verdens sejeste nummer og et par timer senere kører skuffet hjem igen, ja så sidder man tilbage med en lidt ærgelig følelse. Men der er ikke andet at gøre end at give slip på nummeret og arbejde videre med noget andet.

Videoer der går i dybden
Min interesse for musikvideoer ligger som regel i potentialet for historiefortælling og muligheden for at gå lidt i dybden med et eller flere aspekter af nummerets stemning og historie. I dette tilfælde jeg valgte jeg at fokusere på stemning frem for historiefortælling. Kernen i videoen er den knugende følelse, som lå til grund for tilblivelsen af nummeret og de tanker og følelser, som voksede ud af den.

Hvedemel og guitar
Da vi indspillede ‘Home to the Wind’-ep’en, var ‘Everything Gets Open’ det sidste nummer på indspilningslisten. Vi havde alle slukket vores tørst i øl og vin og jeg var rent ud sagt temmelig branket, da jeg skulle indspille den. Vi ville gerne indspille guitar og vokal samtidig, så jeg havde lidt svært med at få fingrene til at lystre. Niels (guitar) fik så den geniale idé at hælde hvedemel på min højre hånd, så den gled nemmere over gribebrættet. Altså sad jeg indhyllet i en masse hvidt pulver og prøvede at ramme den rigtige stemning. Jeg må have lignet en glad coke-entusiast for udefrakommende.

Fremtiden
Vi har faktisk besluttet os for at fokusere 100% på den kreative proces og derfor kommer man nok ikke til at se Drowned Session live igen foreløbigt. Det er et bevidst valg fra vores side, for det er utroligt tidskrævende at planlægge og udføre koncerter og vi vil gerne prioritere kvaliteten af vores musik frem for koncertkalenderen. De første par numre er allerede skrevet og jeg kan allerede nu sige, at Drowned Session kommer til at blive et endnu mørkere og særere bekendtskab i fremtiden.

Foto: Rune Abro

Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende