Mom Calls Me Thunder – Plastic Queen

I denne uge snakker vi med rock-kvartetten Mom Calls Me Thunder om solide guitarriffs, en overfladisk verden og hvorfor musik skal svinge!

Det skal svinge!
Nummeret “Plastic Queen” startede som de fleste af vores numre; med et ret solidt guitarriff, som vi kunne bygge ud fra. Herfra kom omkvædsriffet ret naturligt, og derfra handlede det, som det gør med stort set alt musik, om at få det til at svinge! Musik bør i vores univers altid bygges op omkring rytmerne, de forskellige grooves og den generelle feel i nummeret. Dette kan tage lang tid, men er den mest nødvendige proces, da musik der ikke svinger, bare ikke duer for os. Dit hook kan være nok så stærkt, men hvis du ikke har defineret dit groove, og hvis din rytmesektion ikke er på plads, så nytter det ingenting…

En verden af plastik
“Plastic Queen” er en reference til, at vi lever i en verden af plastik. Generelt mener vi, at værdierne ofte ligger nogle forkerte steder, hvor det enkelte menneske bliver vurderet ud fra, hvordan man bør se ud, og hvordan man bør opføre sig, frem for at man bare skal lære at være sig selv. Vi skal så langt væk fra Reality-TV og Paradise Hotel som overhovedet muligt – men det har vores “Plastic Queen” helt sikkert ikke forstået endnu og kommer nok heller ikke til det.

Skævt groove
Det der kendetegner nummeret, må være det dansende skæve groove og omkvædshooket. Det er næsten som om at “The Plastic Queen” danser forvirret rundt i en verden, der er ved at falde sammen.

Less is more
Generelt prøver vi at bygge vores sange op omkring ret få stykker, der tager udgangspunkt i et guitarriff. Kunsten er ikke at have femten forskellige guitarriffs og tre guitarsoloer, for på den måde at gøre det så kompliceret som muligt – men i stedet at finde kvaliteten i tre-fire del-elementer, der så optræder forskellige steder, på forskellige måder og i forskellige intervaller. Det er variationen af de enkelte stykker, der gør den store forskel, skaber dynamik og gør sangene interessante. F.eks. er introen, verset og outroen i ”Plastic Queen” helt det samme riff. Det bliver spillet i samme tempo, men på intet tidspunkt på den samme måde.

Herudover har vi selvfølgelig vores omkvæd, hvor hooket og essensen i lyrikken som regel ligger. Det kommer igen tre gange i sangen, hvor den første gang kun har et halvt omkvæd i forhold til de to sidste gange, der sådan set er dobbelt så langt. Det er også med til at skabe en fornemmelse af, at det ikke helt er det samme som, man har hørt, hvilket det jo så heller ikke er, men genkendelsens glæde er stadig til stede – og samtidig en uhyggelig vigtig faktor.

Som bonusinfo kan det nævnes, at de fire elementer som c-stykket egentlig består af, blev sat sammen på en eftermiddag af Christian og Jacob (guitar og trommer), der indspillede direkte ind i en mac-computer via MIDI-indgang og elektrisk trommesæt. Dette er ikke vores normale fremgangsmåde – men kan anbefales, da man let kan få indspillet, det man får lavet på dagen. Ellers kan et godt råd være at erhverve sig en zoom microfon.

Blæse-arrangementet
Vi går, i samarbejde med vores fremragende producer, Jesper Møller, meget op i, at lyden på pladen skal være så tæt på vores originallyd som overhovedet muligt. Derfor bruger vi ret meget tid og penge på trommetech inden optagelserne.

Ellers handler det om, at gribe det enkelte nummer der, hvor det er. Jesper (producer) kunne f.eks. se nogle muligheder for et “blæse-arrangement” med både saxofoner og trompeter på ”Plastic Queen”. Det prøvede vi så af og man må sige, at det virker ret fedt og skaber en anderledes dynamik, vi ikke lige havde set på forhånd. Det bliver helt sikkert ikke sidste gang, vi prøver noget i den retning.

Tekst før produktion
Teksten kom før produktionen, men dermed ikke sagt, at teksten ikke kan ændre sig undervejs. Nogle gange kan den ordlyd et ord har, bare ikke fungere ordentlig, og så må man lave det om. Generelt er ordlyden og udtalen uhyggelig vigtig og noget, man bruger skræmmende meget tid på i indspilningsprocessen.

Positive reaktioner
Umiddelbart er folk positive og det er klart den udgivelse, der har givet os flest følgere. Blæse-arrangementet bliver ofte fremhævet, og så kan man synge med på omkvædet.

Lidt sjovt var det, at lige da nummeret kom ud, gik der rygter om, at vores forsanger var sådan en “gloryhunter-type”, der bare ville være kendt og tjene masser af penge. Meningen med sangen er jo lige præcis det modsatte – og handler egentlig om en lille pige, der har de forkerte forbilleder og ender som en oppustet og umulig Plastic Queen, der kun tænker på penge og diamanter.

Arbejdsprocessen
Vores arbejdsproces starter altid hos guitaristen, der har en ide eller to. Herefter bliver de vendt i øvelokalet, og når tingene får en nogenlunde fast form, prøver vores forsanger Snorri at lave en melodi på noget ret tilfældig lyrik, hvilket ofte ender i nogle ret sjove hooklinjer! Arbejdsprocessen omkring ”Plastic Queen” er faktisk ret typisk for den måde, vi arbejder på.

Inden vi skal i studiet, går vi hver især i “træningslejr” og øver os individuelt, når vi ikke øver os sammen. Specielt trommeslageren bruger mange timer på at få stykkerne til at svinge, som de skal. Det duer ikke at sidde i studiet og skulle indspille, for så pludselig at komme i tvivl om sangens groove. Det kan tage mange timer, at spille et stykke på ti sekunder på den rigtige måde.

Skriveblokader
Det tætteste vi har været på en skriveblokade er vel, hvis vi har svært ved at finde en melodi, der er god nok. Det ser vi som regel som et tegn på at riff’et ikke er godt nok – og så må man prøve med noget andet. Det er vigtigt at turde at smide væk; Kill Your Darlings kaldes det populært. Man kan jo altid tage det op igen en anden gang, hvis det pludselig skulle få en renæssance. Det gør det som regel ikke. Man skal generelt altid tro på, at det næste riff og den næste sang bliver bedre end den foregående.

Talentshows-inspiration
Selve teksten opstod, da Snorri en dag kom til at se et eller andet talentshow, hvor tanken om at det ville kræve et nanometer for at kunne måle mængden af talent, opstod. Herefter skrev teksten nærmest sig selv.

Keep calm and be fabulous
Sangen er i 83 bpm. Sangen kan være tricky, da den på et tidspunkt i C-stykket skifter groove til noget, der kan minde om en “half-time-shuffle”. Riff’et er bygget op ud fra oktavtoner fra akkorden B-MOL. Guitar og bas er i standard tune. Linjen “Keep calm and be fabulous”, der optræder i “Plastic Queen”, skriver vi efter alle updates og indlæg på forskellige medier, også selvom det er et “lånt” slogan.

Fremtiden
Fremtiden ser sådan ud, at vi fra september 2015 går i gang med forberedelserne til vores første fuldlængde album, som gerne skulle ramme gaderne til foråret 2016. Vi har alle sangene klar, så i skrivende stund skal tingene finpudses. Vi kan fortælle, at alle sange har en “karakter” ligesom “Plastic Queen”, som på en eller anden måde lever et særligt liv, som nok godt kunne problematiseres eller med succes kunne gøres anderledes. Vi glæder os vildt meget til at præsentere dette univers for jer alle sammen – og håber at se så mange som muligt til vores koncerter rundt omkring – som blandt andet vil inkludere en sommerturné i 2016.

Vores EP er gratis og tilgængelig på www.mcmt.dk.

Keep calm and be fabulous
/MCMT

 

Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende