O/RIOH – I/ve Seen You Before

I denne uge tager Rikke Østergaard med os bag hendes projekt O/RIOH og går i dybden med skabelsesberetningen for nummeret ‘I/ve Seen You Before’.

Forsvarsmekanismerne
Nummeret blev til fordi jeg havde købt en kalimba (et afrikansk instrument), som jeg gerne ville skrive en sang med. Det blev hele fundamentet for sangen og er også stadig en stor del af det færdige nummer (tydeligst i introen og outroen – den klokkelignende lyd).

Teksten blev til i en tid, hvor jeg blev opmærksom på nogle sider af mig selv, som jeg havde en meget stærk tilknytning til, men som ikke længere gjorde noget godt for mig. En personlig udvikling, hvor jeg knoklede med at give slip på nogle gamle forsvarsmekanismer, der udformede sig i ekstrem usikkerhed og angst, som nu mere var blevet en begrænsning end en hjælp.

Samtidig opstod mekanismerne i udgangspunktet som en måde at passe på mig selv, altså med en god intention. Jeg havde i løbet af de mange års bekendtskab gjort mig rigtig gode venner med de her beskyttelsesmekanismer, hvilket også gjorde det svært at give slip på dem.

Kalimba
Kalimbaen har en ret særlig spilledåse-lignende lyd og fungerer som en gennemgående tema i nummeret. Derudover er hele nummerets opbygning signifikant, og jeg ser det som en opdeling i to – som også underbygger tekstens tema om at gå fra ét stadie til et andet.

Første del er den skrøbelige, barnlige, usikre, selve mødet og genkendelsen. Anden del, hvor beatet kommer på og senere bassen, går de to i dialog og der opstår en mere selvsikker og fanden i voldsk stemning med fremdrift og bevægelse. Samtidig er hverken beatet eller bassen særligt forudsigeligt eller steady, hvilket også illustrerer en stadig søgen og et forsøg på at genfinde fodfæste.

Nummeret brudt ned
Intro/vers 1/omkvæd
Barnlig, usikker opstart. Mødet med sig selv. Undersøgende “hvem er du?”, “hvad skal vi to med hinanden – eller uden hinanden?”. Utight kalimba som det bærende element. Vocoder-vokal, som skaber flere stemmer ud af én stemme (via synth-tangenter) til at underbygge billedet med at være flere personer i én.

Break – overgang
Åndehul. Lidt stilhed før stormen-agtig. der er meget på spil. Strygersamplet bliver præsenteret her. Det er hvirvlende i sin lyd, men samtidig helt stabilt og forudsigeligt efter nogle gange, fordi det er præcis det samme, der gentages igen og igen. Derfor når man lige at finde ro, men er ikke i tvivl om, at det bygger op til noget nyt.

Vers 2
Her kommer beatet ind og skaber noget mere fasthed. Dog uden på noget tidspunkt at ligge så fast, at det bliver forudsigeligt eller helt sikkert. Vokalen er nu uden vocoder, og står ‘på egne ben’, med langt mere selvsikkerhed end før, hvilket underbygger teksten, som antyder at den ene ‘person’ har taget kontrollen over den anden og lige som viser vejen. Jeg tænker det som den voksne, der taler til barnet med ord og lege som barnet forstår, for at ‘tricke’ barnet til at give slip og ‘vokse op’.

Instrumental + omkvæd 2
Bassen kommer ind og skaber endnu mere substans og bygger op til det ‘store’ omkvæd – den store transformation. Når vokalen går på, er det på en luftig og lidt forsigtig måde, der leder videre til næste stykke.

Omkvæd 3 + vokal ad lib
Her sker det hele sangen har bevæget sig hen i mod. Alt er i bevægelse og eskalerer. Beatet får dobbelt så mange slag, der kommer en arpeggiator på, som drøner derudaf. Vokalen står meget stærkt her og ved virkeligt, hvor den gerne vil hen – men bliver ikke 100% forløst. Det bliver ligesom aldrig helt klargjort om den river sig helt løs, eller om barnet “is clenching too tight”.

Outro
Det stilner af. Instrumenterne falder fra en efter en. Hvem har vundet? Er der nogen der har vundet? Skal nogen vinde? Behøver man at ‘udslette’ for at udvikle sig?

De personlige lyde
Jeg kan bedst lide at lave og bruge personlige lyde, som jeg selv har skabt. Det kan være lyde, jeg selv har optaget og sampler, men sådan behøver det ikke være, før jeg føler det er personligt. Det kan lige så godt være en lyd jeg finder på nettet, fra noget andet musik eller bare støj fra nogle af mine egne optagelser, som jeg sampler. Det kan også bare være en synthesizer, hvor jeg selv former lyden fra oscillator og gennem diverse filtre og envelopes. Det kan i teorien også godt være med udgangspunkt i et eller andet preset, det er dog ikke så tit, fordi jeg tit synes det er meget mere besværligt end behjælpeligt. Så skal jeg alligevel til at slukke og tænde for alt muligt, før jeg finder kernen af lyden og finder ud af, hvad der skal slukkes for og tændes for. Jeg kan godt lide følelsen af at det er mit eget, men udgangspunktet må gerne være tyvstjålet eller meget “kraftigt” inspireret fra andre.

Computeren er mit hovedinstrument
Jeg husker arbejdet med nummeret som en lidt sideløbende process. Hvis jeg skal være helt ærlig, kan jeg ikke huske præcist, hvad der skete hvornår. Jeg tror, jeg lavede og indspillede kalimbaen som det første og lavede noget af teksten og en melodi hertil og indspillede dette med en vocoder. Der fra kan jeg ikke helt huske, hvad der skete hvornår.

Generelt for mine processer er at produktionen er det, der sparker gang i det hele. ALT bliver indspillet, også selvom det bare er en idé, som jeg måske senere sletter. Men computeren er mit hovedinstrument, derfor går alt igennem den. Det er tit et beat eller en bas, der er det første jeg laver, da det er de rytmiske og dybe elementer der inspirerer mig allermest – ting der bevæger sig og giver mig selv lyst til at bevæge mig. Derudover synes jeg alt det tekniske er skide sjovt og inspirerende. Jeg elsker at dreje på knapper, manipulere og i det hele taget lege med og forme lyde præcis som jeg gerne vil have dem. AF en eller anden grund er det mere naturligt for mig at skabe en melodi ud fra en produktion end at bygge en produktion op omkring en melodi. Af samme grund er vokalen næsten altid noget af det sidste, der bliver lagt på. Nogle gange skriver jeg først teksten umiddelbart inden jeg laver melodi og indspiller, andre gange har jeg skrevet teksten meget tidligt i forløbet. Ét er helt sikkert hver gang, næsten uden undtagelser, teksten kommer før melodien.

Positiv modtagelse af musik og video
Meget positive, særligt i forbindelse med den tilhørende musikvideo instrueret af Katrine Brocks

Den er blevet kåret til årets anden bedste musikvideo af CPH PIX og har fået fin omtale af blandt andre Gaffa. Jeg tror den reaktion jeg har hørt flest gange er, at “det er et meget stemningsfyldt nummer”, hvilket jeg bestemt tager som en kompliment. Derudover at det er poppet og forståeligt uden at være forudsigeligt.

Kan godt lide ensomheden
Arbejdsprocessen er klart en solo-ting. Det er vel også hovedårsagen til, at jeg kastede mig over min computer frem for et eller andet instrument. På computeren kunne jeg lave alt selv. Jeg kan godt lide at arbejde alene. Jeg har altid været dårlig til gruppearbejde hele vejen gennem skoletiden og har ved hver en lejlighed, det var muligt, fundet eller opfundet en løsning, der gjorde det muligt for mig at arbejde alene. Jeg kan godt lide ensomheden i min processer. Jeg er generelt et ret introvert menneske og føler derfor en frihed i kun at skulle tage stilling til mig selv, når jeg skal skabe og præstere. Dog har jeg, i løbet af de seneste år, fået et behov for at inddrage andre mennesker senere i processen. Hvilket også gør sig gældende for denne single, og min kommende EP, som Troels Abrahamsen har været co-producer på. Jeg har det bedst med at ‘starte’ alene, men når jeg først har et, mere eller mindre færdigt, udgangspunkt synes jeg det er vildt inspirerende at få andres kreativitet blandet ind i processen til at åbne op for ideer og kompetencer, jeg ikke selv har.

En effektiv sangskriver
Nu er jeg så privilegeret at jeg netop har fået overstået min bacheloreksamen i sangskrivning på Det Jyske Musikkonservatorium. Det betyder ikke nødvendigvis, i alles øjne/ører, at jeg er en dygtig sangskriver, men jeg er virkeligt blevet en effektiv sangskriver. Den største gave jeg tager med mig derfra er netop denne her holdning: “skriveblokader – hvad fanden er det?”. Vi har i tre år været tvunget til at være supereffektive og i de to første år afleveret gennemsnitligt minimum én sang om ugen. Vi er blevet undervist i kreativitetsteori og har fået sat rammer og deadlines i ét væk, hvilket 100% er vejen frem, og vejen væk fra skriveblokader. Jeg er nu af den overbevisning at skriveblokader er noget, man selv bygger. Man kan sgu altid skrive en sang. Det kan godt være den bliver pissedårlig, men nogle gange er det bare en dårlig sang der skal til, før der kommer en god. Og man kan altid skrive en sang. Slut.

Visuel vigtighed
Det er vigtigt at lade musikken blive akkompagneret af et visuelt udtryk da det, for mig, fuldender udtrykket og intentionen med min musik. Jeg er selv et meget visuelt menneske. Jeg lærer og forstår meget bedre via mit syn end mine ører. Jeg har brug for at kunne se ting for mig for at kunne forstå og tage det ind. Min hjerne arbejder derfor rigtig meget i billeder – også når jeg skriver musik.

Der er både et visuelt aspekt i form af min computer, som jeg jo sidder og kigger på hele tiden og som har et visuelt udtryk i sig selv. Det er dog ikke særligt inspirerende, derfor har jeg tit nogle andre billeder, farver, landskaber, whatever comes, inde i hovedet i løbet af mine processer. Særligt i starten. Det er ikke som sådan deciderede handlingsforløb eller nødvendigvis konkrete billeder, det er mere visualiserede følelser, stemninger, lyde, former, og de andre sig hele tiden i løbet af processen.

Jeg ser egentlig ikke særligt mange musikvideoer selv, primært fordi det virkeligt er noget, man skal opsøge i dag, men når jeg i ny og næ ser en musikvideo, som ‘virker’, er det 100% dét musik jeg tager ind, bliver rørt af og kan huske. Derfor har det været et helt naturligt instinkt fra starten at der selvfølgelig skulle være billeder til den lyd jeg skabte. Og det har aldrig været intentionen at det skulle være mig, der mimede på en retoucheret skærm.

Min gode veninde Katrine Brocks, studerende på instruktørlinien på filmskolen, boede jeg sammen med da jeg startede med at lave musik, og har på den måde været med fra start. Hun har tidligt i processen også haft en interesse i netop at lave billeder til min musik, så dette samarbejde lå lige til højrebenet. Vi har meget samme smag og hun kender mig og min musik så godt, at det er et meget smertefrit samarbejde, som lynhurtigt har en meget synkroniseret arbejdsprocess og målsætning. Det er klart Katrine, der har hovedansvaret for det visuelle handlingsforløb, men det er med udgangspunkt i mig, min musik, mit udtryk og min historie, derfor tror jeg at det lykkes os så godt at få musik og billeder til at hænge uløseligt sammen.

Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende