Merigold – I Ain’t Ready (for your Leavin’ Now)

I denne uge taler vi med americana/folk/country kunstneren Merigold. En snak om alt fra banjoer og kærlighed til western-ballader og tekstskrivning.

Et urealiseret kærlighedsforhold
Nummeret er en historie om en kvinde, der pludseligt forsvinder ud af ens omgivelser og liv, uden egentlig nogensinde at have været der for alvor. Det er en historie om et urealiseret kærlighedsforhold. En fortælling om, hvordan man på den ene side erkender, at det nok aldrig vil finde sted, men samtidig også, at man ikke er helt klar til at opgive drømmen om det. Mest af alt er det vel en sang om, hvor svært det kan være at tage afsked og erkende, at toget er kørt. Noget som betegnes med et ret usandsynligt billede i sangens tredje vers: ”Honey, I just wanna hold you / Like a ladybird / At the very top of my fingers / And then after days in that position / I think I would finally be able / To tell you goodbye”. Ligeså usandsynligt det virker at have en mariehøne siddende roligt på fingerspidsen i flere dage uden at flyve afsted, ligeså fremmed en følelse er det at erkende tabet af kvinden.

Opsummerende titel
Titlen ”I Ain’t Ready (for your Leavin’ Now)” er som sådan ikke en reference, men mere det opsummerende udtryk for den følelse af fremmedhed og manglende realitetssans som jeg’et oplever.

Western-ballade
Nummeret er lidt en western-ballade. Pedal steel-guitaren har nærmest per definition en ret sørgelig og hylende klang, som er meget karakteristisk for nummerets udtryk, også med tanke på det tekstlige. Den canadiske countrymusiker, Daniel Romano, har kaldt instrumentet for ”the sad machine”, og der rammer han virkelig plet, synes jeg! Derudover er der også en simpel el-guitar solo, som jeg har tilstræbt at være så twangy og western-agtig som muligt, så det forhåbentlig kunne passe ind i en spaghetti-westernfilm. Fløjtet i sangens outro bidrager også en del til den stemning. For mig ligger fløjtet lige toppen på af følelsen af ensomhed.

Instrumentvalg
Jeg kan ikke komme udenom, at jeg er temmelig begejstret for instrumenteringen i især countrymusikken, hvilket også er synligt i min egen musik. Udover lap steel, pedal steel og den twangede el-guitar, er jeg også svært glad for banjo, som er et af de instrumenter, jeg værdsætter allermest. Derfor ligger der også banjo på en del af numrene på mit debutalbum, Songs and Reality. Og så er der også lige sneget sig en dobro med på nummeret ”Howlin’ In My Ears”, der dog i americana-sammenhæng har lidt flere utraditionelle instrumenter med, da der både er trædeorgel og et gammelt Hammond-orgels rytmebox på dette nummer. Sidst, men ikke mindst, er der også mundharmonika på et par numre fra Songs and Reality.

En anarkistisk proces
Jeg har ikke nogen bestemt fremgangsmåde, som jeg altid følger, men for mig kommer det for det meste samtidigt. Typisk er det en enkelt tekstlinje, jeg får i hovedet, mens jeg spiller nogle akkorder på guitaren, og så skriver jeg teksten færdig bagefter og arbejder videre med den selvstændigt. Men selve temaet i teksten kommer næsten altid på samme tidspunkt, som jeg får stykket akkorderne sammen. Der opstår ret hurtigt en bestemt stemning eller retning, som teksten bevæger sig i. Dog sker det også rimelig tit, at jeg bare får melodierne i hovedet, mens jeg ikke spiller guitar, f.eks. med ”I Ain’t Ready (for your Leavin’ Now)”. Der fik jeg melodien og teksten til omkvædet på hovedet, mens jeg var ude at cykle et eller andet sted på Amager. Så var det bare at køre hurtigt hjem og få fundet akkorderne til melodien og skrevet teksten færdig. Oftest skriver jeg sangene hurtigt færdigt, i hvert fald inden for samme dag eller nogle gange en halv time, men i andre tilfælde har jeg haft et tema eller en sammenhæng af akkorder, hvor jeg først har fået skrevet teksten færdig et år efter. Enkelte gange hænder det også, at jeg sidder og skriver en hel tekst færdig, før jeg ved, hvilket stykke musik den skal bruges til. Så det jeg prøver at sige, er vel, at jeg har som sangskriver har nogle mønstre og tendenser, men ellers er det en ret anarkistisk proces, og det har jeg det okay med.

Positive reaktioner
Jeg har heldigvis fået en rigtig god reaktion på nummeret! Gaffa havde d. 14. marts nummeret med på deres liste over ugens bedste sange iblandt større navne som Mumford and Sons, Muse osv., så det var jeg naturligvis rigtig glad for. Derudover er den også blevet godt modtaget af pressen, der bl.a. har skrevet: ”Det fungerer eksempelvis fortræffeligt på “I Ain’t Ready (For Leaving You Now)”. Den er en rigtig prærie-tøffer, hvor melodien gynger langsomt fremad, så man nærmest kan lugte krikken under sig, smage tobakken i mundvigen og mærke solens stråler brænde på huden. Det er en god ting!” (GFRock). Og Rockfreak.net skrev on nummeret: ”The undeniable highlight track of the record is “I Ain’t Ready (For Your Leavin’ Now)”, which feels as authentic as its gets. Here, Ulrik’s baritone vocal is in perfect contrast with the country guitar setting the mood in the background, whilst the acoustic guitar is used as a rhythm device to pace the song forward.

Arbejdsprocessen
Arbejdsprocessen er for mig ikke en udpræget social ting. Sangene bliver skrevet færdigt derhjemme, og når tekst og akkorder er på plads, har jeg næsten altid også et billede i hovedet af, hvilke instrumenter der skal være på nummeret, hvordan de skal spille, om der skal være breaks i sangen og hvordan dynamikken skal være osv. Jeg tror godt, jeg kan være lidt perfektionistisk omkring det, måske endda lidt diktatorisk en gang imellem, men drengene i bandet synes, det er cool (det siger de i hvert fald!), at jeg træffer de endelige beslutninger, så de bare spiller derudaf. På den anden side er det dog heller ikke sådan, at jeg aldrig har delt mine tanker og idéer med andre og fået gode input, som jeg så sidenhen har brugt – det har jeg, men som udgangspunkt er det mest naturligt for mig at nørkle med det alene.

Sangskrivning i cyklusser
Jeg oplever ikke som sådan skriveblokader, men det er klart, at der er mere tryk på sangskrivningen i nogle perioder frem for andre. F.eks. i forbindelse med indspilning og udgivelse af debutalbummet har jeg nok skrevet lidt færre sange end ellers, men så er det i stedet andre ting, man laver og bruger tid på: øver sangene op med band, indspiller, producerer albummet, tænker over musikvideo osv. På den måde kan det godt lidt komme i cyklusser.

Videoen
Musikvideoen kan vel give sangen en ekstra dimension og spille sammen med tekst og musik på en ny måde. Det er fedt at bringe et nyt medie i spil og skabe en form for dialog med sangen. I videoen til ”I Ain’t Ready (for your Leavin’ Now)” har vi holdt det rimelig simpelt og fokuseret mere på at skabe enkle billeder end at fortælle en ny historie. Vi har centreret det omkring Stephanie (den løbende kvinde i videoen), fordi vi følte det passede godt til sangens tema. Internetmagasinet Bands of Tomorrow tolkede videoen på denne måde: ”Sangens pointe understøttes af videoens simple opbygning – vi ser i videoen ikke meget andet end kvinden i løb. Billederne af den løbende kvinde fader ud i slutningen af videoen, i takt med at musikken også langsomt ebber ud og ender med en ensom fløjten i ren spaghetti western-stil. Det uundgåelige brud er en realitet.

Et spørgsmål om toneart
I nummerets tidlige fase eksperimenterede jeg en del med, hvilken toneart det skulle gå i. Jeg var både en del længere nede og højere oppe, men endte med at beslutte mig for H-mol, hvor jeg føler, den har hjemme.

Fremtiden
Fremtiden byder på at komme ud og spille koncerter og få præsenteret Songs and Reality for godtfolk rundt omkring. Og så før eller siden skal jeg jo nok sætte nogle sange sammen til en ny plade!

Vil du vide mere om Merigold? Besøg hjemmesideTjek på FacebookKøb musikken
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende