De neo-psykedeliske Aarhusdrenge fra Spökraket fortæller i denne uge om ‘In A Witch Forest’ fra bandets tredje album.
Okkult stemning
Jonathan: Da vi forberedte os til at lave pladen havde vi to færdige sange, to halvfærdige med tekst og melodi, som blev sorteret fra i denne omgang samt en lang række idéer, som ikke havde vokal. Bjørn havde det her fremragende riff liggende, som havde arbejdstitlen ’Spacemen In A Witchforest’, måske med reference til Spacemen 3? Han ville have at nummeret skulle have en okkult stemning som en flok mennesker, der havde en form for ritual om et bål, så jeg skrev en tekst, som involverer at få stjålet sin bevidsthed af ukendte eksistenser.
Bjørn: Én ud af mange smÃ¥ riffs/ideer lavet pÃ¥ guitar hjemme i min lejlighed. Tror mÃ¥ske det var noget med, at jeg synes, det er sjovt, nÃ¥r en overgang/et fill med vilje er lidt “for” langt eller kort i en sang.
Dumme arbejdstitler
Bjørn: Hvis jeg har lavet en guitar-ide eller lignende kommer jeg for det meste op med en eller anden dum lille arbejdstitel, som bare siger lidt om stemningen i nummeret. Arbejdstitlen var vist oprindeligt “rummænd i en hekseskov” fordi, jeg tænkte, det havde noget lidt spacemen 3, monotont over sig, og at der var noget lidt hekseskovs-agtigt over det ogsÃ¥. Titlen endte med at være ret tæt pÃ¥ arbejdstitlen, fordi Jonathans tekst blev skrevet rimelig meget op ad den, og vi syntes “det lyder fedt nok“.
Diffuse og spøgelsesagtige vokaler
Jonathan: Sinas’ afrikanske tromme, som er indspillet live sammen med to akustiske guitarer, derfra et stereospor med percussion, hvor vi alle tre banker rytmen pÃ¥ et bord fyldt med flasker og klapper. Det var enormt sjovt og meget tranceagtigt. For at gøre vokalerne diffuse og spøgelsesagtige tilføjede vi en effekt, der kaldes automatic double tracking, som grundlæggende set er et bÃ¥ndekko, som konstant ændrer tempo ved at man berører siderne af bÃ¥ndet, mens man genererer ekkoet. Beatles brugte det meget pÃ¥ deres senere plader, da Lennon var for doven til at double tracke sig selv.
Bjørn: De to første strofer af vokalen med reverse reverb på kan jeg meget godt lide. Det var lidt tanken at vokalen ligesom er et spøgelse, der gradvist kommer tættere på.
Nummeret brudt ned
Jonathan: Det er en drone, der bliver gradvist mere og mere intens. MÃ¥ hellere lade de andre kime ind her.
Bjørn: Intro: 4 takter med hovedriffet på en guitar inklusiv den lille overgang, der lige tilføjer et ekstra slag. Derefter kører hovedriffet 8 takter (med den lille overgang) og gentager sig X antal gange. Der kommer 2 vers, et omkvæd, et vers, et omkvæd under denne del. Derefter går det over til 4 takter (med lille overgang), som gentager sig X antal gange, og noget solo-agtigt noget hist og her over det. Til sidst er der 4 takters outtro. Under hele sangen kommer der gradvist flere og flere dubs på som kontrabas, elektrisk guitar og synthesizer strings.
Analoge indspilninger
Jonathan: Vi indspiller kun på bånd, mixer konsekvent analogt og eksperimenterer meget med mikrofonafstande og rum. Båndekko har været et gennemgående tema på denne plade, og på de fleste numre er der voldsomt meget percussion. Specielt dhaburka.
Bjørn: Vi prøver lidt at vurdere, hvilke instrumenter der passer ind i et nummer og det samme ift. produktionsmetoden, og eksperimenterer også lidt med det, prøver nogen ting lidt af og ser hvordan det ender.
Riffs før tekst

Jonathan: Riffsene kommer næsten altid først, men det hænder, at der bliver snuppet en god linje eller to fra en ellers kasseret gammel sang.
Bjørn: Riffet/ideen kom først, det gør det som regel.
Reaktioner
Jonathan: Det er blevet fremhævet i en del af de anmeldelser, vi har fået indtil videre og flere venner har beskrevet det som ritualistisk.

Bjørn: Vist ret godt tror jeg. Albummet har hvert fald klaret sig ret godt indtil videre, og det er vist kun sidste nummer på pladen, der har været set lidt skævt til?
Arbejdsprocessen
Jonathan: Jeg tror, det varierer enormt meget fra medlem til medlem. For mit vedkommende kan både isolation eller perioder, hvor jeg jammer enormt meget med alle mulige mennesker være ekstremt inspirerende.
Bjørn: Da vi startede på den her plade, prøvede vi at fokusere meget mere og planlægge processen meget mere, hvor vi førhen har haft en meget ’laissez fair’-tilgang, hvilket ikke altid har givet de bedste resultater, hvilket man lidt kan fornemme på ’Darling Adharma’. Vi kom alle sammen op med nogen ideer og blev enige om, hvilke vi ville prøve af, og øvede så disse en del gange til de sad rimelig godt. Imod slutningen af processen blev der også lavet nogle nye ideer ift., hvad der manglede på pladen. ’Enjoying Insanity’ og ’Lord Drug My Mind’ er på en måde puslespils-sange, senere sange med elementer der manglede på pladen. De fleste kreative processer i bandet foregår ret fælles, måske bortset lige fra sangmelodier og tekst.
Skriveblokader og dragejagt
Jonathan: Jeg plejer at opsøge ny musik, gå til fester i miljøer, hvor der er spændende mennesker eller gå på dragejagt.
Bjørn: Jeg skriver ikke rigtig tekster, så det kender jeg ikke så meget til. Ift. andre musiske ideer er det ikke noget jeg har mødt, men det er også først med denne plade jeg sådan for alvor er kommet på banen med ideer.
Fremtiden?
Bjørn: ’Cable Hell Records’ er noget jeg ser ret meget frem til og rigtig meget potentiale i. Ift. bandet har vi to live-medlemmer med, som ogsÃ¥ er rigtige medlemmer, hvis de har lyst. Nu mÃ¥ vi finde ud af, om vi skal have en helt tredje tilgang med næste plade, og hvordan vi evt. kan lave noget nyt og spændende. MÃ¥ske skal vi finde et eller andet mellemstadie mellem at lave helt frit, rodet, spontant jam-musik, der kan have fare for at blive lige lovlig stenet og random – og mere kontrolleret og komponeret musik, der pÃ¥ den anden side ikke mÃ¥ miste sin kant og nerve!
Foto: Anthony Coulson