Ida Gard – Need a Break

I august 2012 havde vi Ida Gard her på siden efter hendes sejr i DRs KarriereKanonen og eksponering i X Factor. Nu er hun tilbage og fortæller i denne uge om nummeret ‘Need a Break’.

Inspirationen og Kit-Kat
Inspirationen til nummeret kom sådan lidt løbende faktisk. Første vers var der længe før resten. Omkvædet var i starten tænkt som et c-stykke. Jeg tog sangen med hen til Boe Larsen, da nummeret var halvfærdigt og så skrev vi det færdigt sammen. Det samarbejde har formet nummeret lidt anderledes, tror jeg.

Titlen er ment som et ordspil på Nestlés slogan “Have a break, have a Kit-Kat”.

Insisterer på chips og chokolade
Jeg synes, at første vers har en tre-fornemmelse, som bliver ret effektfuld når andet vers starter, helt tydeligt i fire. Sangen har en del skæve elementer. For eksempel “lala”-koret og breaks på “Ida, Ida, Ida”. Og jeg kan godt lide billedet af en trodsig rygsøjle, der sidder på køkkenbordet og dingler med benene, mens den insisterer på at ville spise chips og chokolade.

En anderledes, god proces
Tekst og melodi kom meget samtidig i og med, at jeg skrev sangen sammen med Boe, som også stod for produktionen. Normalt skriver jeg altid mine sange selv fra start til slut. Så det her var klart en anderledes proces. Og en rigtig positiv én af slagsen.

Tre/fire-fornemmelsen, som nævnt ovenfor er klart en signatur. Ligesom “lala”-koret og “Ida, Ida, Ida”. Det sætter en humoristisk og lidt barnlig tone, som spiller rigtig godt sammen med teksten.

Min proces
Processen for mit arbejde skifter meget. Jeg skriver næsten altid alene og bliver ofte frustreret, hvis ikke jeg kan få alenetiden til det. Men når først sangen er der, bliver det en social ting i og med at enten band eller producer eller publikum får fingrene i den og kommer med feedback og inputs.

Jeg oplever ikke heldigvis skriveblokader. Ikke indtil videre i hvert fald. Jeg oplever, at hvis jeg sætter mig ned for at skrive så kommer der et eller andet. Den er sikker hver gang. Næsten…

Chokolade fra fans
Folk smiler altid over, at jeg rimer ‘Ida’ med ‘Need A’ og så kan de også godt lide Kit-Kat-referencen. Faktisk har vi flere gange fået smidt Kit-Kat på scenen af glade fans og for noget tid siden, da vi spillede i Kiel, fik jeg en kæmpe pakke af en journalist. Den slags kunne man sagtens overveje at tænke ind i fremtidig sangskrivning…

Videoen
Apperaat (Tam Vibberstoft og Niels Gade) har lavet videoen. Jeg tror, det er den video indtil videre der bedst indfanger min live-fremtoning. Og måske også den hvor folk, der kender mig privat, bedst kan genkende mig. Vi gik efter spontanitet og charme kombineret med lidt rocket kant.  Jeg synes, jeg bliver mere og mere klar over, hvad jeg står for visuelt, men det er noget som stadig er undervejs.

Fremtiden
Tour i Tyskland igen til foråret. Og en enkelt koncert på Ideal Bar i København d.12. marts. Forhåbentlig en masse sommerkoncerter ligeledes i Tyskland. Og så har jeg skrevet så sindssygt mange nye numre, at jeg ikke helt ved, hvad jeg skal gøre med dem… Måske bliver det et bokssæt. Det vil tiden vise!

Vil du vide mere om Ida Gard? Tjek på Facebook
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *