Marcus Lake – Amanda

I denne uge har vi taget en snak med Marcus Lake, der med ‘Amanda’ har begået et meget personligt og nærværende nummer. Læs og lyt med for at blive klogere på tankerne bag teksten, hvordan Marcus er inspireret af Hemingway og hvorfor han ikke vil være en særlig god pornoskuespiller.

Selvmordstanker og sørgelige eksistenser
Det er faktisk svært for mig at sætte en finger på, hvad der egentlig lige præcis satte sangen i gang til at starte med. Jeg tror, jeg har hentet inspirationen en del forskellige steder fra. Da jeg skrev den var en af mine veninder lige blevet indlagt på den lukkede med selvmordstanker, så det har helt sikkert haft en effekt, at jeg havde det tæt inde på livet. Desuden bor jeg ved siden af et afvænningscenter, hvor jeg ofte ser sørgelige eksistenser, som skaber et stort indtryk, selvom jeg som oftest blot forbipasserer dem på farten. 
Jeg har også puttet en del af mine egne tanker og følelser på ’Amanda’. Følelsen af ikke at føle sig god nok, stræben efter anerkendelse, og svigt.

Op til lytteren
Jeg valgte at kalde sangen ’Amanda’ for at gøre den mere personlig, og forhåbentlig få lytteren helt tæt på hende. Selvom det er en socialrealistisk sang om en fra det lavere lag i samfundet, er den ikke ment som kritik, og jeg prøver ikke at belære nogen. Ligesom med ’Bænken’, som er nummeret efter ’Amanda’ på min EP, der handler om en ung pusher som egentlig har hjertet på det rigtige sted, så synes jeg at det er op til lytteren selv, at finde en mening med galskaben. Mit mål er at få lytteren til at tænke.

Voksne mænd kan også græde
Jeg har fået rimelig stærke reaktioner, synes jeg. For eksempel fik nummeret min fuldvoksne master/mixer til at græde, da han arbejdede med det (hvilket jeg stadig ihærdigt driller ham med).

Tager tekst ud af omkvæd for at fokusere på verset

En af de ting, som jeg synes gør ’Amanda’ endnu stærkere er, at der ikke er vokaler på omkvædet. Jeg tænkte længe over, hvorvidt der skulle være nogle, eventuelt en kvindevokal, men kom frem til, at jeg synes det fungerer bedst som det er nu. Jeg synes at det gør, at man er mere opmærksom på historien der bliver fortalt i versene, og så er det rart med et lille pusterum, i de vokalløse omkvæd. Desuden var jeg bange for at gøre nummeret for poppet, og dermed miste noget af sin råhed.

Det afhænger af sangen
Nogle gange kan det være mega hyggeligt at sidde med alle drengene i studiet, men andre gange, som det for eksempel var tilfældet med ’Amanda’, er det rart at være helt alene. For mig, kommer det egentlig meget an på hvilken slags sang der arbejdes med. Jeg ved at mange har, men jeg har faktisk ingen foretrukken rækkefølge i forhold til arbejdsprocessen. Nogle gange kommer beatet først, andre gange teksten. Det kommer helt an på hvor og hvordan inspirationen lige rammer.

Write drunk, edit sober
Jeg håber ikke jeg lyder arrogant, men jeg tror egentlig ikke på skriveblokade. Selvfølgelig er der perioder, hvor man føler sig mindre inspireret end andre, og perioder hvor man føler, at det hele kan være lige meget, men jeg tror, at det kommer an på disciplin. Hvis man ingen inspiration har, og føler, at man er den dårligste rapper i verden, så er min taktik at sætte sig ned og begynde at skrive alligevel. Så kan man skrive løs i flere timer selvom man synes, at det er noget lort, men min erfaring er, at man som regel rammer et eller andet alligevel. Desuden følger jeg et gammelt Hemingway-citat i forhold til tekstskrivning: ”Write drunk, edit sober”.

Videoen
Det var en af de sværeste videoer vi har lavet, fordi jeg spiller så mange forskellige roller, og fordi vi kastede os ud i forskellige special effects. Jeg er dog rigtig glad for, at vi valgte at gå med ideen om at jeg spiller de her forskellige karakterer, hun møder på sin vej, og igennem dem fortæller sin historie. Det skaber en bedre effekt, end hvis jeg havde stået og rappet som Marcus Lake. Jeg synes, at vi har fanget sangens dystre stemning godt med billederne, og Anne Sofie Adelsparre som spiller Amanda, gjorde et fantastisk stykke arbejde.

Godt jeg ikke er pornoskuespiller

En af de allerførste scener vi filmede var sexscenen i begyndelsen af videoen. Jeg havde kun mødt Anne Sofie (Amanda) en enkelt gang før, så det var meget grænseoverskridende pludselig at skulle foregive at have sex med hende, og oveni købet mere eller mindre mod hendes vilje. De første minutters missionærstilling var noget akavet, især da der stod et helt filmcrew, og smilende kiggede på vores meget uromantiske sexteater. Jeg var også noget nervøs for, om jeg pludselig ville blive ”begejstret”, men med alle tilskuerne, og med sangen kørende på fuld blæs, var jeg ikke den eneste, der var en smule præstationsangst. Set i retrospekt er det nok meget godt jeg ikke arbejder som pornoskuespiller, for så havde jeg nok hurtigt mistet det job igen…

Langt imellem snakkene med Dr. Dre

Den nære fremtid vil gå med at optræde forskellige steder i landet, og promovere min EP i så høj grad, at jeg sikkert selv ender med at blive træt af den. På længere sigt håber jeg selvfølgelig, at jeg har det bedste i vente, og at min karriere fortsætter med at gå fremad. Jeg er en håbløs dagdrømmer og tænker altid stort, men der er langt imellem telefonopringningerne fra Dr. Dre, så indtil videre er planen at putte mit navn på Danmarkskortet.

Vil du vide mere om Marcus Lake? Besøg hjemmesideTjek på Facebook
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *