Dánjal – Raindrops

I denne uge snakker vi med den færøsk fødte frontfigur i det skandinaviske band Dánjal. Omdrejningspunktet er nummeret ‘Raindrops’ fra gruppens tredje album ‘Time’.

Pre-deprimerede storbyhipsters
Sangen handler om mig selv, og min søgen efter noget større: Jeg kunne mærke, at jeg blev en af dem. Gennembrandede individer, hvis største projekt i livet er en selv. Pre-deprimerede storbyhipstere, med en intellektuel tilgang til “at kende sig selv og sin egen krop”.

Jeg kunne mærke det, da jeg begyndte at efterlyse en højere mening. Jeg efterlyste en fællesnævner, som jeg kunne være en brøkdel af. Men det eneste fælles fodslag vi formår at finde, er retten til at leve i et isoleret kollektiv for de udvalgte. Vi går gerne i krig for at “forsvare” nogle værdier, vi ikke engang selv forstår. Vi kalder det demokrati. Men sæt hele verdens befolkningen havde en folkeafstemning, mon udslaget da være, at vi skal have det hele og de andre ingenting?

Jeg er overbevist om, at vi inderst inde godt ved, at vi lever i en narcissistisk boble, som ikke er langtidsholdbar. Nogle vælger at ignorere dette og lever sit liv i en kronisk afledningsmanøvre, mens andre er bevidste om det, og lever i en konstant søgen. Raindrops er en sang tilegnet disse mennesker, som konstant søger at blive blandt de heldige få, der har fundet noget, som er større end dem selv.

En regndråbe i havet
Raindrops” er mennesker. “Raindrops in the sea” er mennesker i verden. Når en regndråbe der falder i havet, kan den vælge at blive en del af havet eller begynde en håbløs kamp for at gøre havet en del af den.

Reaktioner
Det sker tit når jeg laver noget nyt, at folk kommer hen og siger, at de synes, at jeg nu har fundet mig selv. Men hvad betyder det? De kender jo ikke mig, så hvordan ved de, at jeg har fundet mig selv? Jeg tror, de mener, at jeg har fundet dem. Der er rigtig mange, der har sagt, at jeg har fundet mig selv med Raindrops (og pladen “Time”). Så jeg tror, at jeg har fundet mange mennesker denne gang (griner, red.)

Masser af symbolik
Teksten synes jeg er et vigtigt element. Begrundet i feedback fra lytteren kan jeg konkludere, at det er en tekst, som fanger folk, men som åbenbart har lige så mange fortolkninger som lyttere. Den er åben med meget symbolik og fraser, som kan vendes og drejes, så som: “Raindrops in the sea, working under cover. Protecting you and me from each other”.

Jeg tror, at formen nok er det, der skiller sig mest ud i forhold til sangene på de forrige plader. Denne form er mere standard, dvs. intro, vers, omkvæd, vers, omkvæd, c-stykke, omkvæd, outro. Men den skiller sig fra mainstream-skemaet i det at middle 8 stykket (dvs. c-stykket) er længere end normalt, nærmere middle 800.

Dekonstruktion af ‘Raindrops’
Intro: Nummeret starter med et beat bygget op af distinkt slagtøj (kantslag) og en percussiv mandolin, hvorpå temaet fra bridgen bliver præsenteret. Det er en lidt karakteristisk melodi, hvor vi brugte en blandning af strygere, klaver, mandolin og klarinet som vi proceserede og tweakede til at få en nærmest sinus-agtigt lyd.

Vers 1: Linjen “Raindrops in the sea, working under cover” åbner ballet, på beatet fra introen og en insisterende klaverbas. Efter første vers kommer der en strøget kontrabas ind som vi har klippet op og lagt ind med delay.

Vers 2: Bygger stadig op fra første vers. Filtrerede strygere ligger oppe i toppen og skaber spænding.

Omkvæd: Trommerne lægger op til omkvædet, hvor hele bandet kommer ind. Omkvædet bliver rundet af af et lidt krads og næsten atonalt riff spillet på klaver og en hårdt fuzzet mandolin. Her kommer blæset også ind for første gang. Dette riff havde en meget central rolle i de første versioner af sangen.

Vers 4 & 5: Samme vibe som i de to første vers, dog med udvikling i arrangementet.

Omkvæd: I stedet for at gå til riffet efter andet omkvæd så går vi her til en stærkt udvidet.

Bridge: Bridgen er det sidste, der blev lavet på Raindrops. Vi havde haft nummeret på setlitsten på flere turnéer men i en anden form. Og selvom det overordnet fungerede godt, så syntes vi, at der manglede noget og vi kunne ikke helt finde ud af, hvordan vi bedst løste det, men ville have noget til at bryde nummeret lidt op. Da vi så kom på sporet af dette tema, så faldt brikkerne på plads og det endte med at få ret stor plads i det færdige nummer. Det bliver bygget op over tre gange, hvorefter sangen kommer ind i to omgange mere. Vi ville gerne have den lidt skæve periode for at holde intensiteten oppe.

Omkvæd: I vanlig pop-form så slutter vi af med to omkvæd. Dog er det første i en harmonisk variation, hvor også riffet kommer ind som et ekko fra tidligere.

Omkvæd: I sidste omkvæd kommer omkvædet med de oprindelige akkorder.

Outro: Hele sangen rundes af med en lidt flydende outro. Trommerne går ud og lydbilledet ændrer sig. Det fungerer både som en afrundning af historien og som overledning til det næste nummer på pladen, Never Again.

Tekst og musik
I dette tilfælde kom teksten først, men det er forskelligt. Ofte er det en “hookline” enten i tekstform eller melodiform, som starter processen. Jeg vil dog sige, at teksten altid kommer ret tidligt i processen. Teksten er for mig et meget vigtigt element, som jeg bruger meget tid på. Nogle tekster arbejder jeg på i årevis og det sker tit at teksterne bliver en del af mig eller jeg en del af dem.

Arbejdsprocessen
Mine musikalske grundidéer og alle tekster skaber jeg, så godt som altid, alene. Men derefter kan jeg meget godt lide at prøve det af på folk, min kæreste har sikkert hørt 200 versioner af hver sang (griner, red.). Jeg kan godt lide co-writing, når det fungerer. Og det har jeg kun oplevet med nogle få personer, bl.a. Kim Nyberg, som spiller mandolin i bandet.

På denne plade (“Time“) har Kim og mig kastet mange musikalske idéer frem og tilbage både over nettet og in-person. På de forrige plader har Kim også været med indover, men det har i udgangspunktet oftest været mine idéer. Men på “Time” er musikken skrevet af og begge to i et ligevægtigt samarbejde.
Det har fungeret helt utrolig godt, vi finder efterhånden hinanden hurtigt og komplimenterer hinandens idéer. Jeg tror, at det er dette samarbejde, der løfter denne plade op på et niveau over de forrige. Tekstskrivning har jeg dog stadig til gode at dele med nogen.

Skriveblokader
Leonard Cohen siger “Inspiration is for amateurs — the rest of us just show up and get to work”. Jeg møder også skriveblokader, men jeg arbejder omkring dem. Jeg har oftest mange jern i ilden. Jeg skriver musik til andre, til teater eller andre projekter jeg selv har. Når jeg rammer en mur med et projekt, så arbejder jeg på et andet og så smitter idéer af på hinanden og bryder muren ned igen, så jeg kan forsætte. Det lyder nemt, men det er noget jeg har brugt meget tid og energi på. Jeg har både læst bøger og snakket med venner om det.

At være skabende kunstner er et valg, man tager, som indebærer hårdt arbejde både i form af research inden du går i gang og finpudsning, når du tror du er færdig. Jeg er sikker på, at hvis du arbejder målrettet på den måde så kommer inspirationen af sig selv.

Videoen
Det er egentlig ikke vigtigt for mig at lade musikken akkompagnere med visuelt udtryk. Ihvertfald ikke forstået på den måde at videoen skal fortælle samme historie som musikken. Jeg synes nærmest, det kan være fornærmende at kigge på en video hvor musik og video fortæller samme historie. Det gør, at jeg føler mig undervurderet. Det interessante er at prøve at få musik og billeder til at gå op i en enhed, som er anderledes end musikken alene. Det abstrakte element er meget vigtigt, når man arbejder med billeder til musik, og det har jeg også haft in mente i denne video. Der er flere, der har sagt, at videoen er klaustrofobisk, det blev jeg glad for at høre…

På et loftværelse i Tyskland
Raindrops var et af de første numre, der blev skrevet til Time og var på flere måder definerende for den retning, pladen skulle tage. Det var et nummer som vi arbejdede meget med for at få forløst potentialet i sangen. Efter en turné i Tyskland så valgte vi (Kim og Danjal) at forlænge turen og boede i en uge i den lille by Kronach, hvor vi havde fået lov til at låne et loftsværelse med et klaver. Der sad vi og arbejdede for at få finpudset alle numre til pladen og skrive det, der manglede. I denne session faldt også Raindrops på plads, efter at temaet til bridgen begyndte at materialisere sig.

Fremtiden
Jeg vil håbe, at fremtiden bringer hårdt arbejde og en masse musik. Jeg har altid selv syntes, at jeg er den bedste sangskriver i verden, men det har jeg vel selv modbevist, idet at det er blevet bedre efter Kim og mig skriver sammen (griner, red.). Jeg synes, at jeg har meget på hjertet, som jeg gerne vil have mulighed for at dele.

Vil du vide mere om Dánjal? Besøg hjemmesideTjek på Facebook
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *