Harmonics – Pledge

I denne uge fortæller Harmonics os om uligevægtige parforhold , når vi går bag om ‘Pledge’ fra deres debutalbum ‘Nostalgia Isn’t What It Used To Be’.


Uligevægtig romantik

Søren M.: Inspirationen til nummeret kommer af det at være i en uligevægtig romantisk relation med et andet menneske. Om det at miste sig selv, fordi man ønsker at bibeholde et bestemt billede af sig selv i forhold til den, man er vild med. Man glemmer ‘sit’ i tosomheden og flyder væk fra sig selv.
Frederik L.: Personligt har jeg fået noget lydmæssig inspiration til guitaren fra Tame Impala.

Reaktioner
Frederik L.: Generelt gode reaktioner, men det er jo heller ikke så tit, folk henvender sig til én for at sige, de synes, det, man laver, er dårligt. Ellers har jeg hørt ting som: det er meget dystert, poetisk, fed sound, flot video.

Ambivalens og tvetydighed på flere plan
Søren M.: C-stykket i sangen, “please take me sinking down to our coffins”, rummer hele essensen af den konflikt, der findes i nævnte type forhold. At man har lyst til at synke ned med den person, man er involveret med, for at forstå og være en del af dennes verden; koste hvad det vil, for man ønsker ikke at miste noget, selvom det gør ondt. Nævnte åbningslinje i dette stykke rummer tvetydigheden i situationen; at der er noget dragende ved at lade sig hengive 100%, samtidig med at man ved, hvordan denne form for selvopofrelse er destruktiv for en selv.
Frederik L.: Vi har snakket om, at lyden og stemningen i nummeret både indeholder noget opløftende og noget dystert. Der er elementer af både harmonisk vellyd og disharmoni. Nummeret indeholder altså en vis ambivalens og tvetydighed på flere plan.

Over og under vandet
Søren M.: Introen er den lydmæssigt billedlige fortælling af det, der senere bliver til C-stykket med lyrisk underlægning. Det indeholder en form for vedholdende drive og skæv optimisme under det lidt kantede, hårde lydbillede og introducerer straks nummerets stemning.
Kort fortalt kan man sige, at nummeret er delt i to grove dele – en del der foregår oven vande og anden, der bevæger sig under. Den første del oven vande drejer sig meget om det med at sejle stødt oven på parforholdskonflikten og lyve lidt for sig selv – “I’ll come ‘round after every disaster / but no-one else can take your place / holding a pledge for better days” – det at man altid lægger en konflikts alvor bag sig, når den er slut, samtidig med at man bilder sig selv ind, at der ikke er andre for én derude, der kan give én den form for lykke, som man tror, man har i den igangværende relation.
Det sidste er illustreret i produktionen efter C-stykkets afslutning, hvor groovet mister sin time og falder fra hinanden ned i et stort åbent, vådt rum, der hjælper med at tegne billedet af, at parret i sangen er sunket ned sammen til den form for ‘gravplads’, der omtales “our coffins”. Og selv nede på bunden af hele det følelsesmæssige kaos fortsætter selvbedraget med gentagelse af første vers, omend tingene har ramt bunden.

Tekst og Musik
Søren M.: I det her tilfælde kom tekst og melodi mere eller mindre samtidig hjemme i Søren Manscher lejlighed med guitaren i hånden. Tanken var at lave noget, der havde en smuk lettere poppet melodi og så beklæde i et helt andet, mere støjet univers a la My Bloody Valentine.
Der er stor forskel på, hvordan sangene laves, og det ville være lækkert, hvis der fandtes en formel. Denne måde er der kommet meget ud af på skitsebasis, mens et par andre numre også er opstået ved, at Frederik Langkjær har fået tilsendt en tekst af Søren Manscher, som Frederik så laver til en sang.
Det meste af dette er nummer er dog helt atypisk lavet som demo oprindeligt af Søren Manscher med fuld produktion – trommer, bas, guitar osv – hvilket har dannet grundlag for, hvor nummeret har skullet hen. Derefter bliver sangene altid efterarbejdet i øvelokalet, hvor vi både arbejder med planlagte ting samt forsøger os intuitivt for at se, hvor sangen selv vil hen for at undgå, at tingene bliver reflekterede.

Arbejdsprocessen
Frederik H.: Søren Manscher udarbejder for det meste tekst og melodi, som han straks deler med os på de sociale medier. Derefter mødes vi i øvelokalet og arrangerer sangene sammen. Vi har de sidste 3 år rejst væk i sommerferien for at få ro til at arbejde mere intenst med musikken, end hvad vi føler vi har mulighed for i hverdagen. Efter en uge i sommerhus i enten Sverige eller Sjællands Odde kommer vi altid hjem med 3-4 nye sange.
Frederik L.: Vi arbejder bedst, hvis der foreligger et oplæg fra typisk Søren Manscher, men også Frederik Langkjær, som man så hver især kan danne sig et indtryk af og forberede til øveren. Vi går dog meget op i, at alle skal høres, og at alle idéer skal prøves af. Nogle gange giver tingene sig selv og andre gange kommer det langsomt og fra uventet kant.

Skriveblokade
Søren M.: Når skriveblokader opstår, er den eneste løsning blot at skrive på det ved at acceptere, at så skal der bare ikke laves noget nyt lige nu. Der er dog forskellige former for blokader. Der er den, der foregår i øvelokalet, hvor der nogle gange kan være situationer, hvor man føler sig uinspireret, og det har det flere gange hjulpet os at høre noget andet musik for at blive inspireret og komme ud af vores egne hoveder. På sangskrivningsbasis hos Søren Manscher handler det meget om ikke at dømme ting for hurtigt, før de har nået at vokse. Pt. skriver han det der hedder morgensider hver morgen for at få tømt hovedet for alle de tanker, der fylder. Det kan anbefales til alle, der elsker at skabe, og som kender til konceptet om en ‘indre kritiker’, der ødelægger et eventuelt flow.
Frederik L.: Det kan være utroligt frustrerende med skriveblokader, men jeg har det ligesom Søren M. – jeg har endnu ikke kunne fremprovokere en skriveblokades ophør. Som regel endes de ved, at man hører, ser eller læser noget nyt, der lige pludselig inspirerer én til at tænke anderledes.

Videoen
Frederik H.: Med netop videoen til Pledge har vi givet instruktøren så meget plads som han havde brug for. Vi har før arbejdet sammen med fotografen i forskellige sammenhænge, og været meget tilfredse med hans måde at gøre det på. Vi har kommunikeret med holdet bag videoen over telefon og e-mail og ramt et manuskript, vi synes, der understøtter videoen bedst muligt…
Søren D.: Når man har indspillet og udgivet en sang har man unægteligt spillet den igennem mange gange på kryds og tværs, og dermed kan man nemt – i hvert fald i perioder – gro lidt fast i måden, hvorpå man spiller såvel som lytter til nummeret. Der er det et fantastisk værktøj at få sat billeder på sangen på denne måde. Fordi videoen er så stemningsfuld giver det en hel ny dimension til måden at lytte til nummeret. For mit vedkommende viste det sig konkret ved, at jeg fik gåsehud under dele af nummeret, hvor jeg ellers aldrig – eller i hvert fald ikke i lang tid – er blevet rørt på den måde.

Outro uden click-track
Søren D.: Hele albummet er indspillet med et såkaldt click-track (en metronom), som sikrer, at vi holder tempoet stabilt. Eneste undtagelser er outroen i No Time For Life samt outroen her i Pledge, hvor vi begge steder spiller mere “free” – altså ude af boksen, ude af tempo, til dels ude af toneart osv. Det gav os en lidt sjov uventet udfordring i studiet, da vi skulle indspillet koret på “I’ll come ‘round after … every disaster.” Her måtte de tre af os, som synger, simpelthen stå i hver vores boks adskilt af vinduer og knap 10 meter. Søren Manscher sang som han plejede, mens Søren Damsbo-Svendsen fulgte hans mimik nøje og stemte i. Frederik Langkjær gjorde det samme – bare med Søren Damsbo-Svendsen, så vi formede en slags “kor-kæde”. Efter et par optagelser fandt vi heldigvis hinandens rytme, og resultatet blev – på trods af denne lidt uortodokse løsning – præcis som vi havde ønsket det.

Fremtiden
Frederik H.: På kort sigt har vi en lille jyllandstour, hvor vi bl.a. besøger Aarhus, Esbjerg og Fredericia og derudover har vi et par højskolekoncerter lige om hjørnet. På længere sigt skal vi selvfølgelig spille så meget det er os muligt, og skrive nye sange så vi kan komme med en opfølger til Nostalgia Isn’t What It Used to Be. At få hul på det udenlandske er også en drøm jeg går rundt med, men nu må vi se om chancen byder sig.

Vil du vide mere om Harmonics? Besøg hjemmesideTjek på Facebook
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *