Workers in Songs – That Glorious Masterpiece

Denne uge snakker vi med folk ‘n’ country bandet Workers in Songs. Hør bl.a. om hvordan bandet indspillede i en garage i Østbirk…

Inspireret af kontraster
Idéen til ”That Glorious Masterpiece” opstod i forbindelse med vores første album For Grandpa. At udgive et album kan sommetider være en frustrerende og langsommelig proces, hvor man må gå på kompromis med både sig selv og de andre bandmedlemmer i sin stræben efter at skabe det perfekte album. Inspirationen til sangen har derfor i høj grad været besættelsen af at skabe det perfekte og storslåede mesterværk, hvilket sætningen ”My mission is to rewrite all that is not true” vidner om.

Samtidigt er der en stor tvivl om, hvorvidt dette overhovedet kan lade sig gøre. Dog tror jeg mere eller mindre, at vi alle sammen løber rundt og prøver at skabe noget, som vi vil blive husket for, når vi dør, eller når vi ikke lige er i lokalet for at sige det mindre dramatisk. I det hele taget er sangen skrevet meget ud fra billeder, såsom knust glas på fortovet, en uendelig jernbanestrækning eller døde dyr i vejkanten. Sidstnævnte spiller en meget central rolle, da det varsler om, at man må lade noget smukt må dø, før man kan stræbe efter det perfekte. Sådanne kontrastfyldte elementer har været en stor inspirationskilde, ikke blot på dette nummer, men på pladen generelt.

Mødt med positiv undren
Titlen på nummeret og albummet i det hele taget har gjort, at vi bliver mødt med en vis skepsis. Mener de virkelig seriøst, at de har skabt ”That Glorious Masterpiece”? Men hvis man lytter til nummeret og til teksten og stadig tænker, at vi mener, at vi har skabt ”That Glorious Masterpiece”, så er man sgu ikke det hurtigste dyr i skoven. Når dette er sagt, så har vi oplevet, at langt de fleste mennesker går til nummeret med en positiv undren, og vi har fået meget positiv respons.

Live bliver nummeret godt modtaget, og i en anmeldelse af GF Rock blev nummeret kaldt for en af de bedste sange som anmelderen havde hørt i år, hvilket vi var utrolig glade for. Vores egen kære Cisser (korsanger, violin) havde selv en temmelig kraftig reaktion på nummeret, de først par gange vi spillede det live. Hun begyndte simpelthen at græde. Selvom vores numre er vores hjerteblod, så er det sjældent at vi selv reagerer så kraftigt, men jeg synes sgu, at det er cool, for det er et tegn på, hvor følelsesmæssigt involveret, hun er. Jeg må indrømme, at jeg også tog det som en stor kompliment. Hun havde jo spillet nummeret utallige gange med os andre i øvelokalet, men alligevel kunne nummeret bringe nogle følelser op i hende, som hun ikke kunne kontrollere.

Indspilning i en garage i Østbirk
”That Glorious Masterpiece” har været utrolig sjov at arbejde med i forhold til lyden. Vi har for eksempel to strygere på nummeret, hvilket vi aldrig har haft før. De lange flydende toner skaber en kontrast til guitaren og banjoens mere frekvente rolle, hvilket resulterer i en leg mellem dem, som jeg synes er en væsentlig del af den musikalske dynamik i nummeret. Dette har givet nummeret en helt anden stemning end mange af de andre numre, som vi har lavet i tidens løb, men alligevel mener vi, at man stadig kan høre, at det er os. For at nå frem til denne stemning er kontrabassen både optaget i studiet og inde i en nærliggende garage. Det har givet en speciel rumklang, som vi rigtig godt kan lide. Dog måtte vi tage et par optagelser om, når der kom en larmende knallert kørende forbi, og dem er der en del af i Østbirk, hvor hele pladen er indspillet.

Dobbelthed i teksten
Tekstmæssigt er noget af det interessante ved ”That Glorious Masterpiece”, at teksten umiddelbart kan få nummeret til at virke som en kærlighedssang. ”All the letters I’ve send you/ they are now burned/ they weren’t meant for you anyhow/ but I would have liked them returned”. Dette kan uden tvivl læses som en korrespondance mellem et par, der engang har elsket hinanden, men jeg har dog aldrig tænkt dette nummer som en kærlighedssang. At der så alligevel er kommet en dobbelthed frem i nummeret, der gør, at teksten kan forstås på flere måder, ser jeg kun som en fordel.

Nummeret brudt ned
Det er relativt atypisk for os at arbejde med riffs, men i dette nummer er riffet en rimelig væsentlig del af udtrykket, idet riffet på en måde pakker de to vers og omkvæd ind. Riffet virker også temmelig forløsende for nummeret, især efter andet omkvæd, hvor det afløser den klagende sang om tingenes tilstand. Hvad angår versene, så har vi forsøgt at gøre dem nøgne og lade teksten stå klart i forgrunden. Dette har vi gjort ved kun at lade kontrabas og guitar stå tilbage i lydbilledet i første vers og banjo og fingerspilsguitar stå tilbage i andet vers. I begge omkvæd bygger vi nummeret op ved at bringe flere instrumenter, og ikke mindst Cissers korsang på banen, hvilket kulminerer når riffet kommer ind.

Skriveprocesser
Jeg kørte på cykel, da jeg fik nogle idéer til teksten, så jeg skyndte mig hjem og satte mig med min guitar for at skrive sangen. Når jeg skriver sange, så kommer melodi, tekst og akkorder altid på samme tid. Det er kun i meget få tilfælde, at jeg holder denne proces adskilt, og af samme grund har jeg altid umådeligt svært ved ikke at skrive en sang færdig, når jeg først er begyndt på den. Jeg er ikke særlig god til at lade det ligge, for så ved jeg, at jeg aldrig får gjort lortet færdigt.

Den gode gamle Hank Williams Sr. sagde engang: ”If a song can’t be written in 20 minutes, it ain’t worth writing”. Selvom jeg aldrig bliver bare en brøkdel så god en sangskriver som Hr. Williams, så kan jeg alligevel identificere mig med ham i denne sammenhæng. Jeg kender andre sangskrivere, der er i stand til at arbejde med en langt større tålmodighed, og det beundrer jeg dem i høj grad. Mit problem i min sangskrivning er nok, at hvis sangen ikke gider makke ret, ja, så gider jeg heller ikke. Dette skal dog ikke forstås som en skriveblokade, da jeg generelt ikke tror på skriveblokader. For mit vedkommende så kommer sangene i perioder og i andre perioder, så kommer de bare ikke, og det har jeg det sådan set fint med. Når de kommer, så handler det om at tage sig sammen og sætte sig ned og skrive dem. Jeg har tidligere forsøgt mig med at tvinge mig ned foran det blanke papir med en guitar i den ene hånd og en kuglepind i den anden, men det fungerer ikke for mig. Jeg er simpelthen for lystbetonet.

Arbejdsprocessen
I vores fælles arbejde med sangene er vi langt mere tålmodige og sørger for at prøve mange forskellige ting. Selvom alle i bandet har været gode venner i mange år, så er vi alligevel meget forskellige i vores tilgang til musikken, hvilket gør, at vi kan ryste lidt op i hinandens opfattelse af, hvordan det hele skal lyde. Dette kan medføre en proces fyldt med usikkerhed, hvor man på den ene side er spændt på at arbejde med noget nyt, og på den anden side er usikker omkring, hvor vi er på vej hen, hvor lang tid det vil tage, og om vi overhovedet når frem. Men glæden, når vi kan kigge på hinanden og være klar over, at ”Nu er den der sgu!”, er til gengæld uvurderlig. Det er blandt andet dette forhold som sætningen ”I don’t know where I’m heading/ but I wish that I was already there” henviser til.

Rent praktisk så starter arbejdsprocessen altid med, at en fra bandet præsenterer en sang, der både har tekst, melodi og akkorder, og derefter forsøger vi sammen at skabe et arrangement. Jeg plejer at sammenligne det med, at man præsenterer et skelet, som vi i fællesskab skal sætte kød på.

Gammel optagelse af nummeret
Forleden fandt vi en gammel optagelse af nummeret, hvor vi spiller det så hurtigt, at man skulle tro, at vi skulle nå en bus, men sådan syntes vi åbenbart, at det skulle lyde dengang. Det har været lige i starten af nummerets levetid, sikkert en af de første gennemspilninger, og der er kun guitar, sang og kontrabas på. Det er altid sjovt at finde sådan nogle optagelser, for så kan man virkelig høre, hvordan nummeret har udviklet sig på de år, der er gået, fra da vi spillede det første gang og til nu. Der går tit lang tid imellem, at et nummer bliver præsenteret, til det kommer på en udgivelse, da vi er så heldige at have meget materiale at vælge imellem. Der står altid mange numre i kø, som venter på, at vi tager dem op, og ser hvad de har at byde på. Derfor vil vi også indenfor den nærmest fremtid gå til den i øvelokalet og forsøge at banke en håndfuld sange sammen, som vi forhåbentligt kan præsentere for offentligheden i den første halvdel af 2015.

Fremtiden
Det er utroligt vigtigt for os som band at holde os aktive ved konstant at have et projekt i støbeskeen. Det er sommetider hårdt, men også utroligt spændende. Vi forsøger at leve op til vores navn Workers in Songs, og heldigvis så nyder vi de eventyr, som musikken bringer os ud på sammen. Vi er meget privilegerede, fordi vi kan rejse rundt med vores musik og opleve forskellige danske byer og møde en masse spændende mennesker. Vi er også begyndt, at kigge syd for grænsen og skal på vores anden Tysklandsturné i slutningen af oktober, og vi er allerede i gang med at booke endnu en turné i Tyskland, Holland og Belgien til næste år.

Derudover har vi for nyligt været på et hæsblæsende værtshusmaraton i Roskilde by, hvilket blev filmet af de talentfulde fyre fra video- og filmproduktionsselskabet Filmskuret. Disse optagelser skal blive til musikvideoen til ”Sorry Marie”, der også er at finde på That Glorious Masterpiece. I denne musikvideo kommer kontraster endnu engang til at spille en stor rolle, idet den vilde druktur sættes sammen med en sang om et forlist forhold og nyfunden frihed. Filmskuret har ligeledes lavet musikvideoen til ”Why Did I?” fra vores første album, så vi er ganske trygge ved at være i deres hænder og er sikre på, at de nok at skal få lavet en fed video.

Vil du vide mere om Workers in Songs? Besøg hjemmesideTjek på Facebook
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *