The Brazierlights in the Window – Love To See You Try

Den københavnske duo, der består af Anton Rank og Perry MacLeod Jensen fortæller i denne uge om et nummer fra deres EP ‘ Break’.

Pause fra albumproduktion
Anton
: Vi har arbejdet på vores kommende album i fire år, og er i gang med at mixe det færdigt. Undervejs i processen besluttede vi os for at holde en pause med albummet for hurtigt at færdiggøre en EP. Vi savnede at udgive noget, og at være aktuelle med musik, så vi færdiggjorde to numre fra albummet – ’While I’m Away’ og ’With You By My Side’ – og brugte dem som udgangspunktet for den EP vi kaldte Break.

Anton arbejder på nummeret
Anton arbejder på nummeret

’Love To See You Try’ blev skabt som en respons på de to numre. Den skulle passe musikalsk med de to sange, men var også vores mulighed for at gå et nyt sted hen musikalsk. På det tidspunkt havde vi ikke arbejdet på nyt materiale i tre år, og ville gerne bryde ud af det musikalske univers, som vi havde arbejdet på så længe. Det er selvfølgelig et paradoks, i og med at albummet som vi ville bryde med, ikke er udkommet endnu.

Udgangspunkt i gammel reggae-demo
Perry
: Sangen tog sit udgangspunkt, da jeg i en søgen efter inspiration lyttede jeg til nogle af mine gamle demoer, for at se om man kunne bruge dem som udgangspunkt. En af de demoer hed ’I Know I’m Already Wrong’, som jeg ærlig talt ikke kunne huske, at jeg havde lavet. Den var meget skrabet og bestod af en atmosfærisk synthpad, en marcherende trommerytme, en munter guitarmelodi og reggae-inspireret bas og orgel. Den opmærksomme lytter vil nok bemærke, at alle disse elementer og melodier er bevaret i det endelige nummer, men den endelige sang er alligevel ret anderledes end demoen fra 2011.

Da jeg opdagede den gamle demo, var jeg helt vild med Major Lazors Get Free, fordi den havde været med i X-factor. Som Thomas Blachman sagde, er det en moderne popsang med en meget intelligent produktion. Udgangspunktet i ’Get Free’ er sådan set ret simpelt. Den består af bare tre akkorder og en iørefaldende melodi, men arrangementet imellem de forskellige instrumenter er ekstremt visionært. Man kan sagtens høre, at det er en reggae-sang, men man ligger ikke mærke til det. Og så er den så smukt drømmende og længselsfuld.

På samme måde ville jeg gerne arbejde med reggae-rytmer. Jeg arbejde videre på demoen med ’Get Free’ i hovedet, og holdte mig for øje at sangen skulle være så atmosfærisk, at lytteren ikke ville lægge mærke til reggae-inspirationen.

Sangskrivningen
Anton: Det er et eksempel på den klassiske arbejdsproces, hvor Perry laver en ret færdig skitse. Nummerets form er ofte færdig, når Perry præsenterer det for mig, og han har også tit skrevet det meste af teksten, hvilket også var tilfældet for ’Love To See You Try’.

Perry: Det er væsentligt for min sangskrivning at Anton er min første og vigtigste kritiker. Det gør at jeg skal tilpasse den til noget, som jeg ved, at Anton vil holde af. Jeg har nogle gange nogle vilde idéer, som jeg på forhånd ved at Anton skal overbevises om, at han vil komme til at lide, selvom han syntes, at det lyder underligt.

Anton: Jeg havde f.eks. svært ved at forholde mig til reggae-inspirationen i ’Love To See You Try’, i og med at det er en genre, jeg aldrig lytter til. Det betød, at min tilgang var, at jeg skulle få Perrys idéer til at gå i overensstemmelse med, hvad jeg syntes er god musik. Som lydtekniker har jeg en bestemt måde at indspille på, hvor metoden går forud for genren, og det er der helt sikkert nogle, der vil sige, er den forkerte tilgang.

Forståelsen af hinandens musikalitet
Perry
: Men det er netop Antons konsekvente tilgang til musikproduktion, der skaber den røde tråd i The Brazierlights In The Window. Det er Anton, der er teknikeren i bandet, og dermed ham, der kommer til at træffe centrale beslutninger i et nummers lyd. Det var for eksempel sindssygt vigtigt for ’Love To See You Try’, for min ambition var aldrig at lave et reggaenummer, men blot bruge elementer fra reggaens rytmik. Hvis Anton havde indspillet sangen som et reggaenummer, var det blevet noget lort.

Det er forståelsen af hinandens musikalitet, der er vores styrke. Anton kan alle de ting, jeg ikke selv kan, og når vores musikalske kompetencer komplimenterer hinanden så godt, behøver vi slet ikke at være flere i bandet. Jeg kan i hvert fald ikke se nogen grund til at ændre på det.

Indspilningen
Perry
: Da vi indspillede nummeret, skete det i et musikerkollektiv, hvor Anton boede sammen med en masse af vores gode venner og tidligere bandmedlemmer.

Guitarforstærkeren er gemt i hulen

Anton: Det var forfærdeligt at indspille deroppe. Vi havde store ambitioner om at bygge et professionelt studie, men det lykkedes aldrig. Så vi endte med at trækker kabler igennem hele huset for at have et kontrolrum, så vi fik nogenlunde kontrol over lyden. Ingen af os havde en computer, der var i stand til at håndtere Pro Tools, så vi måtte låne de andres computere til at indspille. Vi endte med at have nummeret igennem fem forskellige computer. Rummet hvor vi indspillede var kæmpestort og havde en ret dårlig akustik, så vi prøvede at bygge nogle små indspilningshuler af tæpper og madrasser. Det var fuldstændig som at være et barn igen, da vi byggede de små huler for at isolere lyden.

Guitarforstærker i hulen

Perry: Selvom at indspilningsfaciliteterne langt fra var optimale, var det alligevel rart at indspille i et hjem. Vi spiste jo god mad, og havde det sindssygt hyggeligt, når vi ikke indspillede. Det var let at koble af, når vi indspillede, for vi kunne bare sætte os sammen med de andre, se noget fodbold, drikke nogle øl og ryge nogle smøger.

Musikalsk eksperiment
Anton
: I ’Love To See You Try’ eksperimenterede vi meget med musikalske elementer, der ikke var typiske for os, så vi regnede med at folk ville reagere på for eksempel reggaeinspirationen. Alligevel blev folk primært overrasket over at det var Tilia, der sang sangen i modsætning til Perry. Man skal tænke på, at da sangen kom, havde vi spillet i fem år, hvor det kun var Perry, der sang. Vi har, igennem de anmeldelser vi har fået, kunnet mærke at mange binder vores lyd op på netop Perrys vokal. Derfor blev vi også kritiseret for at bryde EP’ens røde tråd ved at lade Tilia synge sangen.

Perry: Det er selvfølgelig en kritik vi sagtens kan følge, men samtidig er fortælleren i sangen feminin, så for os ville det ikke give nogen mening, hvis jeg skulle synge den. Med inspiration i ’Get Free’ syntes jeg også, at det var interessant at få en kvindelig r’n’b-vokalist til at synge sangen. Tilia sang sangen på en måde, som var fuldstændig umulig for mig, og det var vi meget bevidste om at udnytte. Vi ville have det på Tilia-måden og ikke på den normale Perry-måde.

Ændring af toneart
Anton: Vi ændrede faktisk en del på nummeret frem mod at vi indspillede Tilias vokal. Perry havde skrevet det i en toneart, der passede godt til ham, men som var alt for dyb til en kvindevokal. Tilias fortolkning af sangen gjorde, at vi ændrede radikalt på nummerets toneart, og blev nød til at genarrangere alle de keyboards, der lå på nummeret, der ellers ville blive alt for lyse og naive.

Perry: Jeg er ret vild med, at introen er så atmosfærisk. Det er som om den sniger sig ind på lytteren, og man kan ikke bestemme, hvornår de forskellige instrumenter kommer ind, fordi de fader op på forskellige tidspunkter. Man får langsomt introduceret det musikalske univers, og jeg tror ikke, at nummerets reggaeidéer ville have fungeret uden den langsomme opbygning.

Anton: Det at numrene bygger sig langsomt op, er et meget klassisk træk i vores musik. Normalt går der mindst et minut, før vokalen kommer på, og det går igen i alle numrene på Break EP’en.

Musikrummet
Musikrummet

Avanceret rytmik
Anton: Når Tilia begynder at synge, starter den marcherende trommerytme. Den ligger sig oven i de elektroniske trommer, der ligger en simpel bund igennem hele nummeret. Det spøjse er, at slagenes betoninger ligger forskelligt i den marcherende og elektroniske rytme. Den marcherende rytme følger rockens typiske 4/4-dele taktart med fokus på taktens første slag som det vigtigste. Den elektroniske rytme følger derimod en klassisk reggae-rytme med fokus på taktens andet slag. Det lyder måske rodet, men i bund og grund fylder de hinanden ud, og skaber en ekstremt fyldig rytme.

Perry: Den avancerede rytmik gør også at de forskellige melodier, flyver mere frit rundt og uafhængigt af rytmikken. Vokalmelodien sang jeg meget intuitivt ud fra noget løs tekst, jeg havde skrevet. Jeg satte simpelthen bare musikken i gang, og begyndte at synge over det. Uden at tænke over det, blev rytmikken i vokalmelodien forholdsvis skæv, men jeg fandt først ud af det, da Tilia skulle lære at synge sangen.

”I know I’m already wrong”
Perry: Det er en meget typisk måde for mig at skrive tekster og vokalmelodier på. Vi skaber et musikalsk udgangspunkt, som teksten skal passe til. Typisk finder jeg på nogle tekstlinjer, som opstår rent intuitivt ud fra musikken. De linjer bliver så udgangspunktet for teksten. Jeg har altså ingen idé om, hvad teksten handler om, eller hvor den skal ende, når jeg starter, men det er sådan, jeg skriver bedst. Det gør at teksten understøtter stemningen i musikken.

I ’Love To See You Try’ blev teksten skrevet med udgangspunkt i den ene linje »I know I’m already wrong«, som var titlen på den originale demo. På albummet har vi skabt en sammenhængende historie, fortalt af en mandlig karakter. I løbet af albummet beskriver han den udvikling, han har, sammen med en kvinde han forelsker sig i. Selvom vi gerne ville have EP’en til at fungere uafhængigt af albummet, er teksten skrevet som kvindens svar på mandens ageren. Men som sagt var det først langt inde i tekstskrivningen, at jeg blev opmærksom på, at det var sådan teksten skulle vinkles. Inden da havde jeg bare skrevet nogle løse linjer.

Nummeret brudt ned
Anton: Vi har aldrig været særligt avancerede sangskrivere, ment på den måde at vores musik ofte består af to-tre akkorder, og det er sjældent at vi overhovedet har omkvæd med i vores sange. I ’Love To See You Try’ består forskellen mellem vers og omkvæd kun af variationen i vokalmelodien, og at instrumenter spiller lidt ”bredere” i omkvædet. For eksempel spiller trommerne den samme rytme, men begynder at galopere på ridebækkenet i omkvædet. Vi har faktisk brugt to bas-riffs i nummeret. Der er den originale reggaebas fra den tidlige demo, og en synthbas, som hopper rundt på akkordens toner. Synthbassen ligger som et konsekvent element i hele nummeret. Den er på fra start til slut, hvorimod reggaebassen falder ind og ud, og underbygger nummerets dynamik.

Anton indspiller trommer
Anton indspiller trommer

En detalje som vi selv er ret stolte af i nummeret, er det lille break, der leder op til andet omkvæd. Rytmisk er det ret underligt, fordi vi først kommer ind på det andet slag i omkvædet. Jeg kan huske at Perry var vildt begejstret, da han viste mig det første gang, men for mig var det lidt svært at forstå. Det var et musikalsk nybrud for os at bruge sådan nogle tricks, men efter jeg har vænnet mig til det, kunne vi selvfølgelig ikke have gjort det anderledes.

Perry: Jeg synes, at det break ligger perfekt op til omkvædet. Arrangementet bliver udbygget en smule i omkvædet, men den pause får hele nummeret til at løfte sig op imod et forløsende klimaks. Det var måske derfor, jeg var så begejstret, for ved at fjerne noget, fik vi noget andet til at fungere meget bedre.

Perry indspiller bas
Perry indspiller bas

Live
Anton: Nummeret indeholder så mange lag, at vi umuligt kan oversætte nummeret 1 til 1, når vi spiller koncerter. Derfor har vi udvalgt de vigtigste elementer i nummeret, og fortolket nummeret så det passer til vores nuværende liveband. Med den version vi spiller nu, er vi oppe på den fjerde fortolkning.

Perry: I starten var Tilia med ude og synge sangen til vores koncerter, men nu synger jeg den. Vi har måttet ændre teksten, så den passer til en maskulin fortæller. Foruden vores normale liveband, der består af en bassist, trommeslager og keyboardspiller, spillede jeg i starten guitar og Anton keyboard. Det har i dag ændret sig til, at Anton spiller det, jeg spillede på guitar, og så render jeg bare rundt og synger. Det er faktisk første gang, i de seks år vi har spillet sammen, at jeg ikke spiller på et instrument imens jeg synger. Det er ganske vidst kun på få numre at jeg smider guitaren, men det er så fantastisk befriende bare at skulle synge. Det har skabt en hel ny energi i de numre.

Anton: I sommers ændrede vi sangen fuldstændig, fordi vi skulle spille nogle udendørskoncerter. Sangen var simpelthen for introvert til sol og fadøl, så vi lavede en afrobeat-version, hvor groovet var i endnu mere fokus. Selvom det fungerede godt, er vi nu vendt tilbage til en version, der minder om den på EP’en. Selvom vi ikke kan genskabe den lyd vi har indspillet, behøver vi jo ikke at afvise den sang, vi er så glade for.

Vil du vide mere om The Brazierlights in the Window? Tjek på FacebookLyt til musikken på Soundcloud
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *