The Pool – Stuck On Replay

Frontmanden i de electro-pop rockende The Pool, Martin Bernt, fortæller dig om historierne bag ‘Stuck on Replay’, Fight Club-inspirationen og togtur gennem Kreuzberg.


Kraftwerk og disco
Vi startede med at skrive basgangen og arbejdede primært med nummeret som et instrumentalnummer. Den har været forskellige vokalversioner igennem indtil en ven spillede et remix han havde lavet af Conny Plank. Vokalen var repterende og mørk og den stemning tog jeg med mig, da jeg tog den endelig beslutning om hvilken retning vokalen skulle gå. Jeg ønskede ikke at tage fokus væk fra groovet og instrumentaliseringen, som i mine ører har en del disco over sig. Man kan vel kalde det et “disco-Kraftwerk”-nummer.

Basgangen, der er spillet på en Mini Moog, er temmelig bærende for hele tracket. Harmonorgelet, guitarerne, vokalerne, beatet er centreret omkring den basgang. Koret i breakdown-stykket er fra en tidligere vokalmelodi, hvilket tekstmæssigt er lidt ude af sammenhæng, men lyder fedt alene. Det samme gælder koret i de efterfølgende vers. Det er også lidt funky/disco-agtigt på den mørke måde – som vi kan li’ det – med det kor.

Kørte i ring
Nummeret er en ordmæssig versionisering af vores kommende albums titel ‘Repetitions’ og en kommentar til de tider vi lever i og de mønstre vi gentager over historien. Teksten handler om en ven og hans forhold til en kvinde, der viste sig, at køre i ring. Altså forholdet.

Sekundær vokal
De fleste nævner stemningen og det passer meget godt med, at det oprindelig var et instrumentalnummer og vokalen er sekundær. Mange der allerede har hørt vores kommende album synes, at det stikker meget ud i forhold til de andre sange. Det gør det nok også, men det var bare så oplagt et track at lave video til. Videoen har vi selv lavet og det var et fedt nummer at høre på repeat. Passende nok.

Shoutout til holdet
Udover basgangen, groovet, vokalen og koret vil jeg slå et slag for musikerne, der spiller på nummeret. Tobs (Tobias Mynborg) spiller en perfekt groovet picking guitar, som bliver suppleret af Heins (Jens Hein) basgang, der lægger sig fint ovenpå (eller ved siden af) Moog appegiobasgangen. Da Ralle (Rasmus Valldorf) sagde, at han hørte Scott Walker ‘Night Flights’ i nummeret inden han lagde de fantastiske trommer på, vidste jeg, at jeg elskede ham højere end jeg allerede gør. Mixet af Hippie (Mads Brinch Nielsen) er skønt balanceret, og det siger ikke så lidt, for det blev lidt mudret med alle de forskellige groovy dele, der spiller samtidig. Alt sammen med, at det holder en minimalistisk lyd, som vi i The Pool elsker og dyrker.

Hjælp fra Einstürzende Neubaten
Med denne plade havde jeg en klar idé hvilken vej albummet rent sonisk skulle gå. Den fandt jeg, da jeg skrev og indspillede vores næste single ‘Partycrashing On Icy Streets’. Lyden af en MiniMoog, der spiller en appegio-figur er gennemgående på hele pladen, stort set uden undtagelser. Det er konceptet, naturen af pladen, retningen og lyden. Med det i baghovedet, skrev jeg sange til den stil og lyd. ‘Stuck On Replay’ har altid lydt som den gør nu på med nogle enkelte justeringer. Såsom en ny vokal. Den forrige plade vi lavede, EP’en ‘We Will Never Be As Young As We Are Tonight’, var primært indspillet af mig og produceret af Jochen Arbeit fra Einstürzende Neubauten. Sangene var inspireret af Chuck Palahniuks (Fight Club) sci-fi roman ‘Rant – An Oral Biography of Buster Casey’. Pladen skulle være så mørk som mulig – det var målet. Og den skulle være en ambient plade – det lykkedes, tildels. Den næste plade, som vi allerede arbejder på, er mere båret af sangskrivningen. Og pop. Det er en naturlig forlængelse af hvad vi laver.

De to plader The Pool har lavet (EP udgivet i oktober 2011 og album udkommer start-2015) har det primært været mig, der har stået for sangskrivningen, arrangementerne og så videre. Jeg bruger meget tid alene i mit studie i Berlin med at finde ind til kernen af sangene. Blot det at lytte til sangene er en stor del af processen. Mange gange tager jeg dem også med på min iPod og går en tur. Det giver sangene et nyt miljø, som er godt, når jeg arbejder solo. Med den næste plade har jeg inviteret Hein (min makker i The Pool) med i processen med til at arrangere de sange, jeg allerede har skrevet. Vi arbejder meget med improvisation og jeg regner med, at det vil kunne høres. Jeg har sat et parameter op for fordelingen af sange for at kunne overskue processen: 3 killers, 2 smukke og 4 weird stuff. Så har vi dét på plads.

Det hele ligger i detaljerne
Nu kommer der til at være små 3 1/2 år mellem udgivelserne på The Pool-plader, så der er masser af tid til at skrive sange. Jeg tror at alle sangskrivere kæmper med sangskrivning på den ene eller anden måde. Jeg har ikke noget problem med at skrive en sang. Jeg kan skrive tre sange om dagen. Og gode sange. Min udfordring er teksterne. Men generelt er jeg mest fokuseret på lyd. Jeg elsker albums, der har en klar og tydelig sound. F.eks ‘Third’ med Portishead, hvor det er så tydeligt, at det her er en sound, de har arbejdet med og gjort til deres egen og som er gennemgående på hele albummet. Dét er hvad der interesser mig. Det ligger i detaljerne hvordan sangene differencerer sig fra hinanden, og dér kommer sangskrivningen ind. For mig er teksterne en forlængelse og understøttelse af lyden. Med teksterne på ‘Repetitions’ ønskede jeg at understrege en adfærd og livsstil vi som verdensborgere i den vestlige verden påtager os og som gør, at vi gentager vores egne fejl, hvad de end måtte være. Med det, forholdsvis store og omfavnsrige emne, var min ambition at koge det ned til små og rammende scenarier. For eksempel ‘Stuck On Replay’, som både handler om en vens forhold til en partner og om førnævnte emner.

Gennem Kreuzberg
Vores musik er i forvejen temmelig cinematisk, så det er taknemmeligt at arbejde med levende billeder til den. Ideen med videoen kommer fra gif-animationer og video-loops. Hver sekvens bliver gentaget minimum én gang og sender naturligvis en reference til titlen. Vi var mange sekvenser igennem før vi landede på en togtur over Spree fra Warschauer Strasse til Schlesiches Tor i Kreuzberg plus en masse af byens lys. Vi gik fra en historie til en sanseoplevelse. Man kan se mig stå og lure her og der. Det var de eneste filmklip, vi havde af en af os, så det blev til dét. Men det fungerer meget fint. Den næste video ønsker vi at være mere fremtrædende, så vi ikke hopper direkte ned i klichéen med at være de anonyme og sky kunstnere.

Fremtiden
Vi har indledt et samarbejde med Drone Recs, der udgiver og laver reklame for vores musik og band. Vi er ret glade for samarbejdet. De er nogle utrolig søde mennesker, med hjertet det rigtige sted og god forståelse for hvad vi laver og musik generelt. Vi ved godt, at det som regel tager lytteren et par gennemlyt før vores musik sniger sig ind på ham eller hende og det forstår Drone Recs. De minder mig om Factory fra Manchester i deres stil og kompromiløshed. De udgiver kun musik, de virkelig elsker og gør det fuldstændig på kunsterens præmisser. Og så skal vi spille koncerter. Nok primært i København, hvor Hein bor og i Berlin, hvor jeg bor.

Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *