SBED – Amused

Sanne Dasseville er kvinden bag SBED, og med sin nye EP fortæller hun en dybt personlig historie om sin mor.


Mig og min mor

’Amused’ handler om to fjender, der mødes på en slagmark. I dette tilfælde er det en metaforisk duel imellem mig og min mor. Sangen er fra Ep’en It’s Time That We Began To Laugh And Cry About It All Again. På denne Ep har jeg forsøgt at være personlig uden at være privat. Det er en balancegang, som jeg synes er spændende at udforske.

Jeg er iøvrigt meget inspireret af John Lennon, der skrev mange selvbiografiske sange. Et godt eksempel er Mother fra albummet John Lennon/Plastic Ono Band.

Cinematisk historie
Sangen hedder ’Amused’ (underholdt) på grund af dens filmiske og dramatiske historie. Der udspiller sig nærmest en scene fra en westernfilm, hvor to fjender mødes i en ørken med deres våben. I og med at denne sang/scene nu er tilgængeligt for offentligheden, er det blevet til en form for underholdning – deraf titlen.

Titlen på pladen It’s Time That We Began To Laugh And Cry About It All Again er en reference til Leonard Cohens sang So Long, Marianne.

Respons
Folk synes, at sangen har en lidt dyster og mystisk stemning. Men samtidig synes de, at der er en del humor i nummeret. Måske er det sammensætningen af de syntetiske 80’er keyboard-klichéer og den dommedagsagtige messende vokal, der gør det.

Én akkord
Det spilles kun én akkord igennem hele nummeret. Bassen bevæger sig en smule, men vokalen holder stædigt den samme tone. Det er gennemgående helt hen til slutningen, hvor vokalen deler sig i to og beatet går sine egne veje.

Jeg arbejder generelt meget intuitiv og planlægger ikke, hvor musikken skal hen. Hvis historien i sangen bæres frem med én tone og én akkord, accepterer jeg den præmis. Det er gennemgående for hele pladen, at kompositionerne er ret enkle, men samtidig giver det plads til impro og fri leg.

Improvisationer
Det er meget typisk for mig at jamme på mine instrumenter, indtil jeg finder ind til noget, der inspirerer mig. Jeg sidder aldrig og skriver tekster, for derefter at sætte musik til dem. Jeg optager tit et eller andet fedt beat eller spiller en melodi på guitar – og hører så hvad det vil. Sådan kommer teksterne også. Det starter altid med en improvisation, som jeg derefter skærer til. Udgangspunktet tager mere og mere form og bliver til sidst til et nummer.

Jeg har brugt størstedelen af mine 20’ere i teaterverdenen, hvor jeg har været vant til at improvisere meget. Jeg er derfor skolet i at finde løsninger på stedet og gribe det, der opstår i nuet. Det betyder selvfølgelig også, at jeg ikke bruger alle numre, jeg skriver. Jeg har masser af skitser, som jeg aldrig kommer til at spille for andre. Jeg ser det som nødvendigt procesarbejde.

14 kg tungt keyboard
Jeg fik et nyt gammelt Casio-keyboard anno 1984 ind ad døren, og så startede det der. Alle sangene blev skrevet og indspillet på lidt under en måned. Indspilninger er forgået alene, hjemme i min stue, hvor jeg har siddet og flippet over alle lydene i mit 14 kg tunge keyboard. Der er en gæst med på et enkelt nummer, nemlig Jeppe Højgaard, som spiller alt sax. Ellers har jeg arbejdet alene. Det har været nødvendigt for mig at prøve ar gøre det hele selv – både indspilning og mix. Med min første Ep, MTSP, fik jeg en kæmpe hjælp fra Jeppe Gram og min kæreste Mads Wæhrens, som var med-producere. Jeg blev måske lidt overvældet af de mange kokke i musikkøkkenet, og havde derfor brug for at køre solo.

Skriveblokeringer
Jeg oplever ikke rigtig skriveblokeringer. Men jeg oplever helt klart det, jeg vil kalde for input- og outputperioder. Jeg er sådan set ret produktiv når, jeg først går i gang, men det er en meget naturlig cyklus for mig, at jeg ind imellem må trække mig lidt tilbage, for at kunne samle materiale til nye sange.

Hvis jeg nu skulle få en “blokade”, ville jeg nok prøve finde grunden til den og arbejde med det. En metode jeg bruger er at “gå på gulvet” og bare starte et eller andet. Altså, at improvisere og dermed genstarte sanserne. Jeg har tit siddet og skrevet på numre, som jeg virkelig ikke kunne høre var fede. Men efter noget tid – eller efter de har være med i en øver – er de pludselig blevet helt særlige for mig. Jeg opdager nogle gange lidt sent, hvad det er jeg har prøvet at sige med mine sange.

Dogmer og benspænd
Alle numrene er som sagt komponeret på et enkelt keyboard: Casio CT-6000. Det har udelukkende presets og forskellige beats, som ikke kan ændres i. At skrive sange med det, kan føles lidt ligesom at lave en udsøgt middag med en færdigret. Men jeg kan godt lide at arbejde med begrænsninger og dogmer. Jeg synes faktisk mit udtryk bliver stærkere af det.

Ep’en er netop udkommet på vinyl (rillbar.dk), og er anden del af Ep-trilogien Foundation. Første del er MTSP, som blev udgivet på kassettebånd i 2013.

Fremtiden
Jeg har lige indspillet noget nyt materiale med den musikalske fritænker og guitarist Oliver Hoiness som producer. Mija Milovic er med på bas, kor og keys – og Mads Wæhrens på guitar, bas og keys. Det blev indspillet live på båndmaskine, og det var vildt sjovt! Jeg ved endnu ikke hvornår det udkommer. Men ellers er der den sidste del af trilogien som udkommer i februar 2015. Det glæder jeg mig meget til.

Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *