The Woody Crushburn – Housebroken

I denne uge har vi taget snakket med frontmanden fra The Woody Crushburn, Niels Godt Bjerre Brinck-Hansen. Læs med her, få dit lytter på og kom med bag om nummeret ‘Housebroken’.

En lang rejse
Det er svært at sige præcis hvor inspirationen til nummeret kommer fra, men det dyrker helt klart det melankolske, som er en følelse og stemning, som jeg altid har været inspireret og draget af, og som jeg selv føler er gennemgående i min sangskrivning.

Nummeret blev skrevet hjemme i min lejlighed, og er nok det af vores numre, der har gennemgået den største udvikling i forhold til, hvordan det startede og til det resultat, man kan høre nu. Sangen er skrevet før The Woody Crushburn overhovedet fandtes, og blev skrevet i den periode, hvor jeg så småt begyndte at spille mine sange for andre. Mig og nogle af de andre havde på det tidspunkt snakket om at starte et band, men det var ikke noget der som sådan var sat i gang. På en måde blev denne sang startskuddet til samarbejdet, da det her var den første sang jeg arrangerede sammen med andre – nemlig vores trommeslager Sebastian Ploug Christensen.

Tilfældigvis sad jeg og spillede det guitarstykke, der indleder sangen, og han syntes, at vi skulle optage sangen. Det gjorde vi, og det kom der en demo ud af, som er ret anderledes end det nummer, man kan høre nu. Det var et relativt stille nummer, som vi bare indspillede hjemme hos mig – MEGET lo-fi. Jeg havde kun skrevet guitar og sang, men under indspilninger fandt Sebastian på det guitar-tema, der dominerer introen.

‘Housebroken’ var et af de første numre vi tog op da vi startede bandet, og det begyndte at nærme sig den lyd det har nu. Meget mere rocket, meget mere drive, og en meget mere kontant vokal. I studiet opfordrede vores producer os til at gøre noget ved guitarsoloen, og det er derfor den lyder som den gør nu – med masser af delay. Nummeret udviklede sig altså fra at være helt akustisk med guitar og vokal, til en stille og rolig demo, til et rocknummer i øveren, og til at få det sidste touch i studiet.

En god åbner
Vi har fra mange kanter fået ros for nummeret. Det var i starten det nummer vi åbnede med, når vi spillede live, og det har vi generelt fået god feedback for. Noget der har overrasket mig i forhold til den feedback vi har fået, er, at vi er blevet sammenlignet med bands jeg aldrig nogen sinde selv har tænkt vi mindede om, eller bands jeg eller vi aldrig har haft som bevidst inspirationskilde.

Guitartemaet er helt klart med til at definere nummeret. Et let genkendeligt stykke, der er med til at sparke nummeret i gang, og som er med til at fortælle folk præcist hvad det er, de lytter til.

Lap steel er som i alle vores numre med til at definere vores lyd. Det bidrager med en country-lyd, som blandet med det rockede bliver meget specielt og unikt efter min mening. Selve lap steel-spillet er i sig selv også meget unikt. Det er ikke kun ”flyderne”, men den opfylder derimod en vigtig melodiøs rolle i vores musik.

Definerende elementer
Det enkelte guitaranslag med en masse vibrato op og ned, man kan høre lige inden omkvædet er et element, der virkelig definerer lyden på nummeret. Da jeg skrev nummeret havde jeg en idé om at den bare SKULLE være der, og det har jeg holdt fast i. Den er i hvert fald særlig for mig.

Noget der er med til at definere nummerets drive er overgangen fra ren akustisk guitar i introen til fuldt band, og trommeoptakten til guitarsoloen. Begge steder bliver det virkelig sparket i gang, og jeg synes at de to steder fremhæver det enorme drive, jeg føler nummeret har.

Hvis jeg skal fremhæve noget af teksten må det være sætningen ”tame me now” fra omkvædet og ”I will hold on to love, if you can convince me that I’m someone you trust” fra andet vers. De to sætninger forklarer i min verden meget godt, hvad sangen egentlig handler om. Den handler om at være i et forhold, hvor man hele tiden føler, at man ikke gør det godt nok, og at man måske er for ”vild” – i mangel af bedre ord. F.eks. at man hele tiden er fuld, at man gør det anden ked af det, men at man har svært ved at ændre sig, fordi man ikke kan finde ud af om den anden stadig ønsker at fortsætte forholdet, og fordi man har svært ved at give slip på en livsstil, der måske ikke passer helt perfekt ind i forholdet.

Med den første sætning menes der, at man gerne vil tæmmes af den anden, men man har brug for at vide om den anden overhovedet vil. Deraf også sangens titel ”Housebroken”, som betyder stueren.

Den anden sætning forklarer det på den måde, at man vil gerne kæmpe for det, og man vil gerne holde fast i kærligheden, men den anden bliver nødt til at vise at ønsket også er dér. I bund og grund handler sangen om behov og følelser, der ikke bliver læst korrekt, men et brændende ønske om at kunne falde til ro med hinanden – at blive tam i stedet for at være vild.

Nummeret brudt ned
Introen starter helt simpelt med den akustiske guitar alene, som er et lille præg om, hvor denne sang kommer fra. Den bliver så overtaget af leadguitarens tema bakket op af fuld udblæsning fra hele bandet. Man får ligesom præsenteret hvilke størrelser nummeret bevæger sig i, og temaet er med til af definere nummeret.

Verset er over samme stykke, men leadguitar og lap steel går af. Lap steel indtræder ligeså stille i sidste del af verset, og er med til at lede over til broen.

Omkvædet er tænkt som et kraftigt udråb, og består rent tekstmæssigt kun af en enkelt sætning, som fortæller, hvad sangen handler om.

I soloen er der igen fuld udblæsning fra hele bandet. Leadguitaren dominerer lydbilledet, og er spillet med en hel del delay, som giver soloen den specielle lyd. Som tidligere nævnt blev soloen ændret betydeligt i studiet efter opfordring fra vores producer.

Der skete noget helt specielt
Det allerførste der opstod til denne sang var den akkord-rundgang, der stadig den dag i dag indleder sangen. Jeg skrev det hjemme i min lejlighed en dag, hvor jeg bare sad og spillede lidt. Herefter opstod resten af stykkerne og teksten nogenlunde samtidig mens jeg sad og spillede videre. Teksten har jeg dog arbejdet lidt med sidenhen. Som det jo er typisk for folkrock er sangene opstået på akustisk guitar, men er sidenhen tilføjet rock-instrumenter. Det er også tilfældet her. Det er foregået på en lidt atypisk måde i forhold til vores måde at arbejde på, da vi havde en demo at gå ud fra. Normalt spiller jeg nye sange for drengene nede i øveren, og så jammer og snakker vi os frem til det endelige resultat. Det gjorde vi også her, men Sebastian og jeg havde allerede arbejdet med nummeret hjemmefra. Blandt andet var vi jo sikre på at temaet skulle være med.

Der skete også noget helt specielt, da der blev tilføjet trommer, bas og lap steel. Trommerne og bassen gav nummeret et kæmpe drive, og lap steelen tilføjer noget til nummeret, der gør det lidt anderledes i forhold til meget andet musik. Den kunne have en meget mere afdæmpet rolle, men vi elsker alle sammen Ravnurs lap steel spil, og vi ønsker at det har en væsentlig rolle i vores musik, og at den skal høres.

Aldrig 100% færdig hjemmefra
Jeg skriver numrene alene, hvorefter jeg tager dem med i øveren. Her prøver vi os frem med en masse forskellige ting, og vi snakker frem og tilbage og lufter idéer for hinanden. Heldigvis er vi ofte enige om, hvornår vi har ramt det ”rigtige”.

Nogle gange er det helt nye numre og nogen gange er det gammelt materiale. Og nogle gange er det en blanding. F.eks. har vi lige lavet et nummer, der består af et flere år gammelt omkvæd, men med et helt dugfriskt vers og bro.

Jeg kan mærke, at min sangskrivning har ændret sig på den måde, at hvor jeg før i tiden ikke tænkte på hvordan det ville lyde med band, er det nu blevet en mere naturlig del af min sangskrivning. Det er dog stadig meget vigtigt for os alle sammen, at alle kommer til deres ret og får lov at spille på deres egen måde, og på den måde de gerne vil – vi er bare alle sammen blevet mere bevidste om de ting, vi synes virker. Men der skal bestemt ikke dikteres i øveren.

Jeg har aldrig skrevet et nummer 100% færdigt hjemmefra, forstået på den måde at jeg ikke har skrevet trommer, bas osv. I visse tilfælde har jeg skrevet et guitartema eller noget andet, men det er aldrig noget med at der bare bliver smækket et partitur på bordet og så 1-2-3-4. Jeg har nogle stykker klar, og selvfølgelig også et forslag til komposition, men det er først i øveren at numrene bliver rigtigt til. Det er meget frit hvor hver enkelt at finde ud af hvordan de vil spille, men vi snakker selvfølgelig om tingene, og man bliver nødt til at være enig. Man bliver også nødt til at være ærlig.

Der er perioder, hvor jeg ikke skriver sange, men jeg føler det ikke som en blokade. Det kan være jeg ikke føler jeg har tid til at sætte mig ned og gøre det, men jeg føler ikke det er fordi jeg ville være blokeret hvis jeg prøvede. Både derhjemme og i øveren har vi været nødt til at lægge nogle numre væk, fordi vi ikke følte der kom noget godt ud af det. Så tager vi det op igen på et andet tidspunkt, og så kan der måske komme noget godt ud af det.

Fremtiden
Vi kan forhåbentligt snart udgive resten af vores EP, og det glæder vi os til. Det blevet udskudt mere end vi havde håbet på. Nu skal vi ud og spille en masse koncerter, for det er live vi føler, vi er bedst.

Vil du vide mere om The Woody Crushburn? Tjek på Facebook
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *