Annasaid – Collision

annsaid

I denne uge taler vi med kvartetten Annasaid om ‘Collision’ fra deres nye album.

Opsummerende nummer til albummet
Collision var et af de sidste numre, vi skrev til den nye plade, så den opsummerer lidt alt den energi, vi har lagt i hele albummet. Vi savnede at spille noget, der gik hurtigt, da der ikke er så mange af den slags numre i det nye materiale. Så det var en rar måde at afslutte albumprocessen på.

Reaktionerne
Det er blevet modtaget utroligt godt. Specielt videoen, som vi selv har udviklet både ide om manuskript til. Der er enormt mange internationale blogs, der har samlet det op, hvilket har kunnet mærkes på både salg af singlen, men også views og plays på de forskellige platforme.

Vi har tourneret i næsten fire år med vores debutplade, så når vi har spillet koncerter, hvor folk har kendt numrene, har det altid være de gamle numre. Det var en vildt lækker fornemmelse, at folk pludselig kendte til vores nye numre på den forgående tour. Det var ligesom et wake-up call.

Forvirrende 4/4
Vi har arbejdet med at få 4/4 takter til at blive forvirrende, med vilje, for at gøre nummeret mere spændende at høre. Så broerne er for mig de sjoveste stykker både at lytte til, men også at spille. De breaks giver sangen et løft, synes jeg.

Musik før tekst
Jeg skriver altid først teksten, når vi har skrevet nummeret. Selvfølgelig kan det også gøres omvendt, men mine tanker i hovedet starter først rigtigt, når jeg kan mærke, hvilken feeling det nummer, jeg skal skrive en tekst til, har. Så det er meget typisk for os først at skrive teksten efter musikken.

Den kollektive proces
Teksterne er meget mit valg, og der har jeg vel så godt som eneret, fordi det jo også er mig, der skal synge det. Men selve tilblivelsesprocessen af musikken er vi meget fælles om, og diskuterer i en indspilningsproces alt helt ned til små detaljer på hvert instrument. Ofte laver vi numrene ud fra en dårlig optaget skitse, som så sidenhen ender som et helt nummer.

Skriveblokader
Det tror jeg alle oplever. Man kan ikke rigtig gøre andet end at bare stoppe med at spille i et stykke tid – lægge det hele lidt væk. Det er umuligt at tvinge sig selv til at være kreativ. Det skal komme, når det giver mening.

Fremtiden
2014 har allerede budt på en albumtour i både Danmark og Holland. Den bliver så fulgt op af festivaler hen over sommeren, og en længere tour i efteråret i både ind og udland. Derudover har vi en helt klar intention om at udgive noget nyt allerede i slutningen af 2014 – for at vise vi ikke behøver at bruge fire år mellem alle vores udgivelser.

Vil du vide mere?
Tjek Annasaid på Facebook

Vil du vide mere om ?
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *