The Malpractice – Lagoon

The Malpractice - Claus Salling JohansenI denne uge har vi fået Johannes Gammelby fra de støjende rockere i The Malpractice til at grave dybt i nummeret ‘Lagoon’ fra deres nye album ‘Mass’. Og her er der altså ingenting, der går stille for sig.


Lagoon vokser frem

Jeg har altid godt kunnet lide halv-monoton groovy musik. Altså groove-bårne numre, men jeg har ikke været særlig skrap til at lave dem. Det er dog lykkedes et par gange, og ‘Lagoon’ er vist én af de gange. Det startede med, jeg halvhjertet sad og fedtede med computeren som man jo gør. Jeg programmerede et beat i mit sequencer-program, og så vidt jeg husker, endte det med at være nøjagtig magen til beatet i det her nummer med danske Silo:

… Beatet “hakker” i… og nu skal jeg lige passe på… 11/8. Så jeg forlængede beatet med en stump, så det nåede hele vejen rundt, og så var jeg egentlig godt tilfreds med mit camouflerede tyveri, og gav mig til at finde på en groovy riff-bund. Jeg stemte guitarens E-streng ned i A og fandt på en rundgang, der lagde sig ret tæt op af trommefiguren og dens markeringer. A A C A … A C# C# A#/Bb A …. Det flirter tonalitetsmæssigt lidt med dur og mol samtidig og holder derfor spændingen, synes jeg, hvilket er nyttigt i forløsningen af omkvædet senere. Og så byggede jeg ellers bare stille og roligt videre derfra over lang tid.

Rytmerne mødes
C-stykket er især ret fikst. Det er bidsk, bistert og svævende på samme tid, så på den måde er stykket et godt kondensat af hele pladens overordnede ide. Der er fire elementer, der udgør stykket: Et enkelt trommebeat i 4/4, et guitar/bas-ostinat i 5/4, en delayguitar i 3/4 og så noget manipuleret, to-stemmig delayvokal udenfor takt. Det kører alt sammen oveni hinanden, og stopper cirka lige der, hvor alle rytmerne første gang mødes. E- og A-strengene er begge stemt i A, og den rytmiske markering i ostinatet er et A#/Bb på E-strengen, mens A-strengen nedenunder bare er et løst A. Det skaber en ret heftig sub-dissonans, som spiller op imod delayvokalernes komatøse snurren.

Musikken brudt ned
Versstykke I: groovy, snigende, på lur
Preomkvædene: tilløb, rislende
Omkvædene: Tordenbrag, groove, koma
Verstykke II: Forstuvet, ormende
Orientstykket: Koma, malaria, cikader, luftspejling
Outro: Angst komodovaran i løbetid

Musikken kommer altid først. Jeg er komponist, arrangør og musiker, ikke litterat, selvom musik meget gerne må have lyriske og litterære kvaliteter. Når tingene går op i en højere enhed, er det selvfølgeligt fantastisk. Og med ‘Lagoon’, og med min tekstlige formåen, synes jeg faktisk vi nærmere os den højere enhed, i al ydmyghed.

Smadret Mudhoney
Jeg tror, folk har lidt svært ved at vende sig til hvor brutalt det er, og det, fordi vores ældre materiale er noget lettere tilgængeligt. Men jomfru-lyttere finder det vist gevaldigt. En engelsk blog sammenlignede det for nylig med en umanerlig gnaven udgave af et smadret Mudhoney. Og det passer sgu vist meget godt.

Sundt ikke at blive for opslugt
Jeg sidder og bikser og laver en fuldt arrangeret demo, som vi så arbejder ud fra i fællesskab. De andres inputs er primært at omarrangere til spilbare live-udgaver og med at udstikke en æstetisk ramme i indspilningssammenhænge. Lige med ‘Lagoon’ skrev de andre faktisk outrostykket. I gamle dage elskede jeg isolation i forbindelse med at skrive og tog på sommerhusture alene, men nutildags kan jeg bedre lide at arbejde et par timer af gangen, hjemme i lejligheden. Så opsluges man ikke i samme grad. Det tror jeg er sundt. I hvert fald lige for tiden.

Troen tilbage med Faith No More
Mjar, nu kan jeg kun tale for mig selv, men jeg oplever det da af og til. Men det er typisk hvis jeg ikke har en overordnet idé til de ting jeg prøver at lave. Sådan, helt overordnet. “Hvad er meningen overhovedet med noget som helst? Hvad er musik? Hvorfor bruger jeg tid på det her?” – som en rigtig katatonisk dramaqueen! Det løser sig altid efter noget tid, helt automatisk, som regel ved at jeg genhører eller bare kommer i tanke om Faith No Mores ‘Angel Dust’-plade. Det er som om den re-booter mit styresystem. Ah, okay, nåja, det er sådan det hele skal være, dér er meningen. Og så er det tilbage i laboratoriet.

For meget strøm og det første rugbrød
I pre-omkvædet er der en drone-guitar, der ligger som en lille snigende terts til A’et. B-strengen på guitaren var stemt ned i G, så man ved at sætte to fingre på et givent bånd på både G- og B-strengen kunne få den her mikro-chorus-disharmoni, som to ens stemte strenge kan give. Vi ville gerne have, at det bare var lyden af vibratoen fra grebet, der skulle med. Altså, strengenes glid op og ned ad båndet, der skabte den her spøgelsesagtige, ringende lyd. Men grundet strømforholdene i vores studie kom der for meget summen med i forhold til inputtet, så vi tog computeren og guitaren og pedaler og ledninger og det hele med ud i gården ude bag studiet en sen aften og, ja, så slap vi for ground hum-lyden og kunne få vores åndssvage og ligegyldige detalje i hus. En tom sejr, men ikke desto mindre en sejr. Hæ! – og jeg kan huske jeg skrev teksten til sangen lige efter jeg havde bagt mit første rugbrød nogensinde.

Videre til kaos
Vores plade (‘Mass’) er netop udkommet og det i sig selv bliver en spændende rejse at komme afsted på. Så skal vi spille et par koncerter til foråret, tænker jeg. Og derudover, så vil vi gerne hurtigt videre, med noget nyt materiale, hvor vi vil udfordre vores arbejdsformer og i endnu højere grad træffe instinktbetonede valg.

Gennemskrevet kaos. Det er planen!

Vil du vide mere?
Tjek The Malpractice på Facebook
Lyt til The Malpractice på Soundcloud

Foto: Claus Salling Johansen

Vil du vide mere om ?
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *