Sweet Jesus 17 – It’s Alright

PR-billede

Sweet Jesus 17 er et nyt, dansk band, der skriver fængende lo-fi pop om damer og livets tilsyneladende meningsløshed.

 


Hundredvis af lag
Vi lyttede ret meget til The Feelies i den periode, og syntes det lød rigtig godt, når en akustisk guitar spillede hurtigt. Det blev så fjernet igen af vores ven Anders, som mixede nummeret. Og så lød det faktisk endnu bedre. Det var ligesom inspirationen til nummeret.

Nummeret er faktisk et ret gammelt nummer som vi indspillede som en demo, hvor vi bare indspillede hundredevis af lag på – bl.a. 4 trommesæt. Det blev også fjernet igen.

Vi er ret inspireret af 80’er, start 90’er indie, og er også pjattet med 60’er, 70’er popsange a la Phil Spector, Burt Bacharach og The Beatles. Generelt er vi bare vilde med popmusikkens voldsomme emotionelle udskejelser, og det må nok være hovedinspirationen.

Det er bare i orden!
Titlen refererer til, at det er fint nok, lige meget hvad du gør. Det handler teksten også om. Uanset hvor dumt du opfører dig. Så det bare ok. Livet er alligevel så åndssvagt og uforståeligt, så hvorfor ikke bare sige “det bare i orden!“.

Vi spillede nummeret for nogle af vores venner, og de var helt vilde med det lige fra starten. De synes det lød friskt og havde en god melodi. Så kunne vi ligesom mærke, at vi var på rette veje.

Kontraster
Som kontrast til nummerets umiddelbare glade tone, har teksten et plan af desillusion og noget som grænser op til at være direkte ondt. Det er en kontrast, som gennemsyrer mange af vores numre.

Smadret lyd og samples
Vi har indspillet nummeret i vores ydmyge studie/øvelokale, hvilket har givet nummeret en rimelig smadret lyd. F.eks. er der kun brugt to mikrofoner til at indspille trommesættet – som vi så derfor også blev nød til at dubbe. Derudover kører der i første vers et sample fra en Kurosawa film. Inspirationen til det kommer vel nok fra Terkels asiatiske rødder, Japan.

Arbejdsprocessen
Vores arbejdsproces er på mange måder ret tilfældig. En af os kommer med et udkast – melodi, akkorder og tekst. Og så begynder vi bare at fylde på indtil, vi synes, det lyder fedt. Så stopper vi. Nogen gange bliver det så rodet at vi så starter forfra, men mange af optagelserne er dog lavet på én dag.

Vores sange bliver skrevet lynhurtigt. Særligt Terkel har det med at skrive sange så let som at tage sko på. Og i samme tempo. Vi har hundredvis af hits liggende. Bare vent og se.

Piger og pizza
Vi tror egentlig, at vi er ret gode til at give feedback på hinandens numre. Da Kristian (Paulsen) kom med i bandet, var det i hvert fald et frisk pust, da han fik ryddet op i hvilke numre, som var gode og værd at arbejde videre på. Tekstmæssigt har vi eksperimenteret lidt med at skrive det sammen. Det kom dog altid til at handle om at score piger og spise pizza. Så det har vi droppet for en stund.

Den visuelle identitet
Vi har stadig vores musikvideo-debut til gode. Men meget snart burde en musikvideo ramme cyberspace. Den glæder vi os meget til at præsentere. Vi er så heldige i bandet at have en fremragende grafiker i form af Kristian Paulsen, som lavede artworket sammen med Cecilie Von Sprechelsen. Det går vi meget op i her i firmaet.

Fremtiden
Vi er i fuld gang med at indspille et album. En single vil komme ud her i løbet af de næste par måneder.

Vil du vide mere?
Tjek Sweet Jesus 17 på Facebook
Lyt til Sweet Jesus 17 på BandCamp

Vil du vide mere om ?
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *