Esther – Efterår

Foto: Jonas Bang
Esther er vokset ud af Aalborgs undergrund, hvor de gennem venskaber og fælles bekendte over de sidste par år, har vokset sig tættere på hinanden. Deres lyd er ganske speciel, og derfor har vi snakket med dem om det melankolske og skrøbelige nummer ‘Efterår’.


Højt til loftet

Vores band er jo lidt bygget på det der med, at der skal være højt til loftet og så meget kunstnerisk frihed som muligt. Vi synes f.eks. ikke, det skal være en begrænsning om vi skriver vores numre på dansk eller engelsk. Det er ikke altid til at afgøre, hvilket sprog teksten passer bedst til og for os handler det om hvilken følelse, vi ønsker at bringe frem.

Mht. sprogvalg, så er det så ikke sådan, at vi skifter i sprog midt i en sang, men der er alligevel mange, der har sagt, at det er en smule forvirrende, at vi skifter fra det ene sprog til det andet. Vi føler dog, at når man har det her ene nummer, så er det dét, og så hører man det ene nummer lige nu. Om det næste nummer så er på et andet sprog, det gør ikke noget. Og når vi nu er så mange i bandet, som bidrager til den musik, vi laver, så kan det ikke undgås at man gør det på det sprog, man lige den dag har det nemmest med at skrive til.

De første linjer
Det startede egentlig med, at vi havde jammet lidt sammen i bandet, og det skabte en bestemt stemning hos Sara (forsanger, red.). Lige i den periode var hun ikke sådan helt vildt ovenpå, og det satte sit naturlige aftryk på de første linjer, som blev til umiddelbart efter hun havde hørt lydene for første gang:

Jeg er er dit efterår, buskenes visken, bladenes syngen og jordbundens råb. Flyvende, pustende, ihærdigt svævende. Skovens grædende, indre råb.

Efteråret bliver et symbol, et indre billede på den stemning hun bar rundt på i den tid. Det var hendes måde at prøve at beskrive, hvor forvirrende menneskesindet kan være nogle gange, og det at man skal leve med alle de impulser, tanker og forskellige stemninger inde i en.

Det at Sara beskriver den stemning, hun havde, da hun hørte lydklippet for første gang, beskriver meget godt den måde, vi generelt arbejder i bandet. Vi tager imod musikken på forskellige måder, hvor Sara så har haft den her “efterårsfølelse” i sit sind.

Lyrikken som Sara skrev ned passede meget godt, og så gik vi egentlig bare i gang med at øve den. Så blev der sat noget mere tekst på undervejs, og det harmonerede rigtig godt; melodien og lyden. Nummeret udviklede sig egentlig bare derfra gennem leg og samspil.

Det er faktisk et ret gammelt nummer, et af de første vi sådan for alvor blev færdige med. Vi havde lige lært hinanden at kende i bandet.

Reaktioner
Vi har fået nogle rigtig gode kommentarer fra folk. Det er sådan for alvor det første nummer, der har ramt en færdig form, så det har været fedt at fornemme, hvordan publikum og venner har været oppe at køre over det.

Især det at lytterne fanger stemningerne i nummeret, betyder rigtig meget for os. Der er mange stykker i nummeret. Vi “slår” måske også lidt til lytteren, i den forstand, at det starter på én måde og pludselig går det over i noget helt andet. Der er mange steder, hvor man bliver overrasket over den udvikling nummeret tager.

Følelsesmæssigt er det et nummer vi i bandet alle virkelig kan stå inde for, og det er jo også noget folk kan mærke, når vi spiller det for dem.

Det er også som om, at nummeret har en naturlig tiltrækningskraft på folk, når vi spiller det til koncerter. Det er det nummer, der gør, at publikum kommer lidt tættere på scenen.

Specielle passager
Efter det cirkus-agtige omkvæd bevæger nummeret sig over i noget mere blid guitar med fingerspil. Lige den der overgang er virkelig et dejligt stykke. Man får også en god fornemmelse af den skizofreni, der eksisterer mere generelt i nummeret. Fra den ene vilde yderlighed over i det mere blide og stille.

Inspirationer
I den periode, hvor nummeret blev til, var Mathias og Thomas utroligt glade for Mews andet album, ‘And The Glass Handed Kites’, så det har været en klar inspiration til den melankolske stemning.

Det skæve og at nogle elementer rammer lidt ved siden af resten af kompositionen er også et element, som vi har fra at lytte til Mew. Ikke at vi bevidst har kopieret deres lyd, men mere at de har betydet en del for skabelsen af vores egen.

Arbejdsprocessen
At have andre omkring sig, når man skaber noget, er fantastisk. Det her er jo vores univers, og at man kan dele det med andre, og at andre også kan lukke sig ind i det, er virkelig fedt.

Samtidig er vi også alle meget ærlige omkring det at skabe. Vi giver hinanden en chance for at vise ting frem, men det er også vigtig, at vi kan sige til hinanden, når det ikke er godt nok eller at man måske lige kunne prøve en anden retning.

Det at vi så sammen kan stå der på scenen og bevæge andre med det, vi har lavet, er også fantastisk. Det er virkelig dét musik handler om. At overføre følelser og billeder, om det så er musikken, lyrikken eller hvad det er, det er en fed oplevelse.

I bandet gør vi virkelig alt for bandet. Vi lægger mange kræfter i det hver dag, og når andre så pludselig forstår vores budskaber og meningen med det, vi laver, kan man ikke ønske sig mere. Det er den bedste gave, man overhovedet kan få.

Mange forskellige versioner
‘Efterår’ har eksisteret i mange forskellige versioner, men til sidst fik vi en meget hjælpende hånd af Carsten Heller, som gav os noget værdifuldt feedback. Han syntes, vi skulle arbejde på at gøre det mere fængende og putte noget mere vers-omkvæd-vers-omkvæd på det. Det har tilføjet noget nyt til nummeret.

Vi har været på sådan en bandcamp, ‘Keep On Rockin’, to år i træk, hvor vi har fået en coach tilknyttet vores band. Personen har så vejledt os i, hvordan vi skulle bevæge os fremad med lyden. Det har hjulpet os meget og givet et fedt boost til vores musik. Det har givet rigtig meget, at der er kommet nogen udefra, som aldrig har hørt musikken før, og som giver kompetent feedback på det, de hører.

Producerens kat
I studiet tænkte vi, at det kunne være sjovt at prøve at indspille producerens kat, som et ekstra spor og måske putte nogle effekter på det. Vi brugte ret lang tid på at lege med det. Hvis man lytter rigtig godt efter, så kan man faktisk høre en kat på lydsporet af nummeret.

Vi spillede på et tidspunkt i Thy-lejren. Det var faktisk midt under ‘Efterår’ at vi ser, at lilletrommen har et kæmpe hul, og vi blev nødt til at stoppe koncerten i 15 minutter for at fikse det. Det var godt, at alle folk var så skæve, at de stort set ikke opdagede, at der havde været en afbrydelse i koncerten.

Fremtiden
Det helt store for os er, at vi slutter året af med at spille på Loppen i København. Det er vores første koncert i København, og det glæder vi os meget til.

Vi skal også i gang med at lave musikvideo til nummeret, men vi kan ikke rigtig fortælle så meget om det endnu, men det bliver meget spændende. Noget halvt fransk, halvt dansk og med en mand flyvende i universet. Det er stadig lidt mystisk for os selv, men vi glæder os meget til at komme i gang med det projekt.

Vil du vide mere?
Tjek Esther på Facebook
Lyt til Esther på Soundcloud

Foto: Jonas Bang Photo

Vil du vide mere om ?
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *