The World State – Engine

the-world-state-bag-nummeret

The World State er inspireret af gamle soundtracks til film, rock, metal og klassisk musik. Debutalbummet rammer gaden i 2014, men her kan du komme bag om nummeret ‘Engine’ fra EP’en ‘Flier’.


Ode til den kreative kunstner

Hvis man lytter til teksten, vil man opdage, at titlen ‘Engine’ ikke umiddelbart giver den store mening. Grunden til dette er, at min første idĂ© til nummeret var den maskinelle/dissonante summen i starten, der skulle vække en foruroligende stemning hos lytteren. Dette, blandet med den pulserende fremdrift i arrangementet, fik mig til at bruge arbejdstitlen ‘Engine’. Da jeg sĂĄ noget senere præsenterede min tekst, og sagde at sangen nu skulle hedde ‘Night Creatures’, var de andre blevet sĂĄ glade for ‘Engine’-titlen, og det var jeg egentligt ogsĂĄ, sĂĄ vi valgte at beholde den.

Teksten er en ode til den kreative kunstner, der arbejder om natten og hviler om dagen. Dette gør at den på en måde kommer til at fremstå som en små-dunkel vampyrhistorie.

Glædeligt genhør
Selve grundelementet for kompositionen (den monotome, slæbende basfigur) er meget inspireret af det gamle Jack Nitzsche nummer ‘The Last Race‘, som jeg netop havde haft et glædeligt genhør med, da Tarantinos genbrugte det i sin grindhouse-film ‘Death Proof’, da jeg skrev den.

Den overvejende idé med kompositionen, var at musikken skulle virke som en mørk tåge, der bare bliver ved med at finde sin vej frem igennem diverse forhindringer af lys. Det syntes jeg sgu lykkedes meget godt.

Reaktionerne har været rigtig positive! Anmelderene har rost nummerets blanding af det mørke og dystre, mod de smukke klangflader, og ikke mindst Monikas skiftevis skrøbelige og storladne vokalpræstation.

Klimaks
Jeg vil meget gerne fremhæve det sidste minut af nummeret, hvor Monikas vokal først står alene og forladt, kun akkompagneret af en simpel rhodes-figur. Da hun så til sidst synger sætningen ”They dream of disappearing into the night” bliver alt blæst totalt omkuld og frosset fast i en kæmpe bølge af forvrængede skæve guitarer, tonstunge trommer, og den tilbagevendte monotome basfigur, der bare stiger og stiger op til sidste slag på stortrommen. Dét er sådan et tidspunkt, hvor man godt kan stå og tænke; ”Det er sgu ret godt skrevet det her!” (griner, red.)

To historier
Jeg skrev første udgave af denne tekst helt tilbage i 1996, og den har jævnligt fulgt mig siden. Dette er derfor den femte eller sjette fortolkning af den, og den har været med på repertoiret hos tre af mine tidligere bands. Nu må tiden jo så vise, om dette bliver den sidste.

Nævnes skal ogsĂĄ de ”stjernekastere”, der ligger tre steder igennem nummeret, og den optur vores tekniker og jeg havde – og egentligt stadig har – den dag, jeg indspillede dem, og den sidste brændte ud lige da nummeret sluttede. Man kan nemt høre dens ”døds-knitren” helt i slutningen, hvis man lytter lidt efter.

Inspirationskilder
Ennio Morricone har altid været en af mine største inspirationskilder, Mike Oldfields første værker (især ‘Tubular Bells og ‘Ummadawn) er ogsĂĄ vigtige. Derudover har jeg bare været gennemført musiknørd det meste af mit liv, og har en nærmest barnlig, uspoleret glæde og fantasi, nĂĄr det kommer til det at komponere.

Arbejdsprocessen
Hmm… særligt social er den i hvert fald ikke. Jeg har det hele inde i mit hoved, og så er det egentligt bare op til mig at få formuleret mine ideer klart og tydeligt nok for de andre. Men det er nu gået meget godt indtil videre.

Vi er desværre endnu ikke i stand til selv at kunne varetage indspilningerne af vores musik, så der går ret meget tid med mine kæmpe søforklaringer om diverse klange og lyde. Men det tror jeg nu egentligt også er meget sundt, for at komme endnu dybere ind i ens musik. Teknikeren på vores debut-EP ”FLIER”, havde heldigvis også en dejlig livlig og kreativ fantasi, så det hjalp meget. Men drømmen er klart, at vi skal blive så dygtige med vores udstyr, at vi selv kan håndtere indspilninger og mix 100%.

Vi har en klar aftale og forstĂĄelse i bandet om, at det er mig der bestemmer – alle kan komme med indvendinger og kreative inputs, men jeg har det sidste ord. Det gĂĄr rigtigt godt, og vi har alle en stor respekt og tiltro til hinandens talenter.

Fremtiden
D. 7. november spiller vi vores debutkoncert til Aalborg Metal Festival. Vi bliver 9 mand pĂĄ scenen inklusiv stryger-trioen ‘Who Killed Bambi’. Det bliver vildt spændende at prøve kræfter med livefremførelse af numrene, for vi har rent faktisk aldrig spillet numrene sammen i bandet endnu, sĂĄ der kommer til at gĂĄ mange timer i øvelokalet i de næste mĂĄneder. Derudover byder efterĂĄret ogsĂĄ pĂĄ indspilning af vores første musikvideo til ‘Engine’.

Vil du vide mere?
Tjek The World State pĂĄ Facebook
Køb ‘Engine’ pĂĄ Bandcamp
Se The World States hjemmeside

Vil du vide mere om ?
Tak for din feedback! Del det pĂĄ Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *