4 Guys From The Future – You Don’t Know What You’re Doing

Foto: Lasse Walentin

I denne uge indleder vi en triologi med den spændende kvartet, 4 Guys from the Future, med rødderne dybt begravet i den danske musikscene, og som 28. oktober udgiver nyt album. Vi har snakket med frontmand Bjarke Porsmose om første single fra det kommende album.

 

Ingen ved hvor vi er på vej hen
‘You Don’t Know What You’re Doing’ en psykologisk ladet sang, der handler om de tidspunkter når depression og fobier overtager kontrollen over krop og sind. Der er som sådan egentlig ikke nogen decideret historie i nummeret, men teksten associerer dog over mine egne oplevelser her i livet og fra nære forhold til venner og veninder.

Titlen var egentlig først et udråb mod det faktum, at det virker som om ingen i vores samfund skal lade som de ved hvilken retning det hele går. Over to år begyndte titlen mere at referere til et personlige aspekt, mod mig selv og de personer, jeg har i tankerne.

Støj fra violinen
Som band har vi fået en utrolig god reaktion på nummeret, flere personer har skrevet til mig at det er et utrolig smukt, men også skræmmende nummer. De to ting synes jeg går fint i spænd.

Stemningen i nummeret bliver gennemgående lagt fra start, men omkvædet forløser noget – harmonisk set – hvilket ikke sker i teksten. Personligt nyder jeg altid det meget høje “violinstrengsstøj” der rammer nummeret i det andet vers.

Vi brugte lang tid i studiet på at mixe sangen, vende og dreje arrangementet, lige indtil det hele faldt på plads for os. Det er os selv der står for stort set al instrumentering på nummeret, men vi har dog bidrag fra Gustaf Ljunggren på baritonsaxofon og saxofon.

Der er ikke nogle umiddelbare inspirationskilder for den her sang – eller generelt i vores musik. Vi hører alle fire utrolig meget musik, så det er en blanding af virkelig mange små bidder af stemning og instrumentering, der refereres til.

Processen med nummeret
Grundsporerne er indspillet over tre etaper fra december 2011 til foråret 2012. Efter den proces har Mads Brinch og jeg haft både bandets medlemmer enkeltvis tilbage i studiet for at indspille roller og udvikle på sangene. Men det overordnede arrangement og mixningsarbejde har Mads og jeg taget ansvaret for.

Grundsporet består kun af trommer og bas (Rasmus og Mads), der spillede ind samtidig – delvist improviseret – uden at kunne se hinanden. De stod i to vidt forskellige rum, så det skabte en virkelig spændt atmosfære og var bare temmelig stenet at sidde at overvære en så “abstrakt” proces fungerer så flot musikalsk.

Sangskrivningen på pladen har forgået i et langsomt tempo. Sangene er blevet til over meget lang tid, fra skitseform udviklet over koncerter, igen i studiet udviklet i løbet af post-produktionen. Jeg har forsøgt at udvikle en bestemt harmonistruktur som benyttes i stort set alle sangene. Nogle bestemte akkordskift, der sammen med en bestemt melodi giver en bestemt stemning, et bestemt udtryk. Det har jeg langsomt udviklet frem og sådan noget, synes jeg er meget spændende.

Der har ikke været skriveblokader. En blokade kan du kun have, hvis du har et urealistisk forhold, et “tvungent” forhold, til processen. Det har jeg ikke haft, men har derimod bare givet mig, og os i bandet, den tid, som der nu har været brug for, til at nå helt til det sted, hvor vi syntes, at nu ville det ikke hjælpe mere og at vi nu begyndte at vende de samme sten igen. Men den proces kan også være hård for mange, fordi det kræver et langstakt og vedvarende ambitionsniveau at kunne holde fokus indtil målet er nået. Til gengæld er grunden til det tog lang tid for os primært fordi vi holdte nogle længere pause, fordi vi skulle andre ting. Det koster jo mange penge, at bruge mange timer.

At bringe tanker og ideer frem for hinanden i bandet er noget vi har det ret afslappet med. Da vi midt i vores tyvere spillede i Lily Electric (Rasmus og jeg), var det et stressende moment at bringe en sang eller en idé frem foran de andre i gruppen. Men i denne konstellation er det afslappet, vi kender hinanden godt – og så “får jeg lov” til at have det sidste ord, hvis der er uenigheder. Det løser en del pres og diskussioner, gør det hele lidt nemmere og mere afslappet at én tager det overordnede ansvar for sangskrivningen, og det at få produktionen “i hus”.

Det visuelle udtryk
Videoen har Louie McPherson og Stefan Björklund lavet. Den fortæller historien om en lille pige, hvor der ikke bliver sørget for omsorg, kan man vist godt sige. Derudover har de to drenge bare givet deres bud på en meget smuk visuel fortolkning af et stykke musik. Jeg synes ikke selv, at det er vigtigt at have et visuelt udtryk for et band – det er kun vigtigt for at sælge plader, hvis jeg skal være lidt konsekvent i det svar. Hvis der kommer noget ligegyldigt visuelt ud omkring et band hjælper det ikke rigtig med at sælge plade og ville måske i så fald ikke være særlig vigtigt.

Resten af året
I 2013 udkommer vores album d. 28. oktober. Dét er det vigtigste I år, og så skal vi spille en håndfuld koncerter og sørge for, at så mange mennesker som muligt finder vej til musikken. Mere om det ved jeg snart og kan ses på internettet et sted snart. Ellers er det foråret 2014 der for os bliver spændende ift. koncerter og udgivelse af albummet i Frankrig, Spanien, Belgien og Holland. Det glæder vi os også til at følge op på.

Vil du vide mere?
Besøg 4 Guys From The Future på Tambourhinoceros.net
Tjek 4 Guys From The Future på Facebook

Vil du vide mere om ?
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *