Singvogel – 8560 Forår

Fotograf: Anne Sikora-Hansen

I denne uge overlader vi mikrofonen til de gode folk i Singvogel. Med nummeret ‘8560 Forår’ fra EP’en ‘Djursland’, der udkom tidligere i år, fortæller bandet historien om at vokse op i den jyske mulds forår og alt hvad der hører med der til.


I bandet finder du Lotte på klarinetter, Jørgen trommer, Emil mandolin og Andreas på vokal og guitar. Efter indspilningen af nummeret er Rikke kommet med på monosynth.

Ekko fra en dunk
Andreas: Det var en af de sædvanlige tests: der er en idé, et riff der bare kværner. Det bliver prøvet af, 1-2-3-4. Så spadserede det ret pænt på en overraskende rock-agtig måde.

Vi har ikke så mange af den slags mid-tempo, groovy numre, så det var meget godt at få lavet et. Jeg var i gang med at lave en hel række numre, hvor teksterne var inspireret af Djursland, hvor jeg er vokset op, eller bare ”landet” som sådan.

Grundindgredienserne til forårsnummeret her kom frem, mens jeg sad og slog på en plasticdunk med ekko på og bare fandt på hen ad vejen. Jeg optog det og skrev det af det ned, der kunne bruges, og skrev videre derfra. Det er jo en kort tekst, så det var ikke så galt.

Tilbage til Kolind
Andreas: Referencen i titlen skal findes i tallene ‘8560’, som er postnummeret på Kolind, hvor jeg boede som lille, og så foråret, med pløjning og fugleunger og hormonerne der koger og tanken om at “get the hell out of here”. Det er en sang om udlængsel og økuller og landlivet fortalt i glimt.

Jørgen: Hvis jeg skal fremhæve en ting ved nummeret, som er kendetegnende for mig, så skal det være den hårde guitar med et kort slap, mest af alt lydende som øksehug, der preller af på de brede stammer i et forblæst skovstykke på Djursland og som får mig tilbage til en tid og et sted, hvor jeg aldrig har været.

Andreas: Ja, jeg var teenager og blev overfaldet af nogle et-par-år-ældre lokale gutter, fordi jeg havde langt hår (det var i 1980erne). Så smadrede de en ølflaske for at skære håret af mig, for nu skulle hippien eller Jesus eller Børge fra Olsenbanden fandeme klippes. Jeg slap væk i panik, da jeg mærkede glasset på kinden og opdagede, at det var alvor, og gutterne var lidt for tunge i bonderøvene til at fange mig. Men det er jo ikke den slags der lægger en dæmper på lysten til at komme væk.

Emil: Sætningen “Solskin på landet, nu er det vår / En smadret flaske til at klippe dit hår”, synes jeg er yderst rocking. Sidste sommer tog Andreas og jeg på en ekskursion til Kolind for at optage noget film, og han viste mig det selvsamme sted, hvor han var ved at få flænset garnet.

Jeg er selv vokset op på landet – i Norring Ure – og der skal man sgu heller ikke tro man er noget, hvis man har langt hår (hvilket jeg havde). De var dog ikke så opfindsomme der, som at klippe hår med smadrede flasker, men man skulle gå stille ved dørene for at undgå håndmadder og huskekager.

Bare der ud af
Lotte: Det er sådan et nummer som forskellige folk pludseligt snakkede om, når vi havde det med ude til koncerter. Folk nævnte det ”nye nummer”, som spadserede der ud af, og spurgte hvor man kunne få fat i det.

Inspirationerne
Andreas: Nummeret her er i hvert fald decideret inspireret af Suicide. Basklarinet-bassen, keyboardets monotone dytten og måden vokalen kommer ind et par takter og så holder kæft ligeså længe igen og igen. Men så er der jo rocktrommer og guitarer på, samt at vi overhovedet ikke lyder som Suicide, så det er ikke sikkert, at det bliver opdaget.

Jørgen: Jeg er som trommeslager utrolig inspireret af Lars Ulrich og Uffe Savery; needless to say, når man bare har hørt et par sekunder af min lyd og min stil.

Lotte: For mig er inspirationskilderne indirekte, da jeg ikke kender så mange klarinettister i den slags musik, vi spiller. Men hvis jeg skal nævne noget, så bliver det Nick Cave og Peter Peter.

River i stykker i fællesskab
Andreas: Jeg skriver sangene alene. Der dukker noget op, en linje eller melodi eller lyd noget, enten bare direkte i hjernen, som jeg så forsøger at lave i virkeligheden. Eller der opstår noget mens jeg spiller guitar. Eller også har jeg en idé om, at der burde være et nummer, der lød sådan og sådan, og så prøver jeg at lave det.

Det vigtigste af teksterne, idéerne, eller hvad man skal kalde det, laver jeg når jeg spadserer, og så bakser jeg det færdigt enten på gåtur eller ved computeren. Når vi mødes giver jeg et par instrukser og så spiller vi det. Og så piller vi hele lortet fra hinanden og forsøger at få det til at virke.

Jørgen: Når Andreas ankommer til studiet med et nyt nummer, foreligger der en ret klar grundskitse, som vi så flår lidt i og modellerer på vore egne måder. Af og til går det godt og der bydes ind med forskelligt, kraftigt inspireret af oplægget. Vi har endnu kun fået Andreas til at bryde hulkende sammen to gange.

Det er i øvrigt værd at nævne, at Leonard Davies fra Fallen Men spiller den forvrængede guitar. Han var med i koncertopstilling i nogle år, så det kom sig ret naturligt, da vi optog sangen.

Numre er som Mr. Potatohead
Jørgen: Flere af vore numre har eksisteret i flere helt færdige og sidenhen skrottede versioner og har været år under vejs, hadet, forkastet, glemt, senere hjemvendte og fønixificerede i en helt ny ham før de overhovedet bliver hørt af andre end os fra bandet.

Ganske mange består af bidder fra andre gamle, der er blevet kastet på møddingen og glemt og som zombier kommer vraltende ind ad døren, en slags Mr. Potato Head-procedure, hvor øret af og til bliver placeret under højre fodsål og munden er helt væk.

Året ud
Emil: I 2013 skal vi jo have lavet den plade! Vi har dog besluttet os for at prokrastinere, og i stedet fokusere på at lave nogle rocking singler, med tilhørende rocking videoer. Og selvfølgelig spille live.

Andreas: … og dertil kommer et projekt til Århus Festuge der hedder “Feberzonen”, som bliver et mix af konstruktion/installation af kunstneren Kim Grønborg, noget koncert og lyd og sci-fi.

Strabadser for at finde bølger og gyllelugt
Emil: Da vi havde været ovre for at indspille ‘8560 Forår’ i Troels Bechs studie i København, blev vi enige om at der skulle lægges noget andet guitar på, som vi så indspillede i mit studie i Århus. Fordi guitaren skulle virke som “forvrængede bølger der slår ind over nummeret”, optog vi det ved at der var én der spillede guitar, og én der så stod med en dynamisk mikrofon (AKG D125) på et mikrofonstativ, og prøvede at time, at svinge mikrofonen forbi forstærkeren på de tidspunkter guitaristen besluttede sig for at spille. Det var ganske umuligt, men lød til gengæld heller ikke særligt godt. Så vi endte med at indspille guitaren på en regulær og mindre opfindsom måde.

Lotte: Da vi havde optaget videoen til ‘8560 Forår’ – hvilket krævede en hel dag på Djursland – var chaufføren ved at køre galt, da trangen til at komme tilbage til civilisationen var stor. Der kan jo sikkert være vældig dejligt på landet, men med den video gjaldt det om at finde bagsiden af idyllen: de forladte huse med døde campingvogne udenfor, biler uden nummerplader, knuste vinduer, lader uden tage, gyllespredning, skrigende grisefarme i bygninger helt uden vinduer. Det var sidstnævnte, der var dråben for chaufføren, der i dagens anledning havde skiftet klarinetten ud med en bil.

Vil du vide mere?
Besøg Singvogel på deres hjemmeside

Vil du vide mere om ?
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *