Postkort – Kugleregn

postkort
Under aliaset ‘Postkort’ producerer Steffen Johs lækre og eksperimenterende beats og udgiver dem under Creative Common-licensen. Vi har snakket med bagmanden om den gode idé, melankoli og kreativ frihed.

Et paradoks i titlen
Jeg har altid svært ved at finde på titler til mine numre, og undervejs får de typisk titler som ‘ep6’ eller ‘fed bas’. Jeg tror, udfordringen ligger i, at der ikke er en decideret lyrik tilknyttet mine numre, så det er meget individuelt, hvilken følelse, der lægges i nummeret. En tekst kan nogle gange for mig fungere som anker i et nummers udtryk og fortælling, men når der ikke er nogen tekst, kan musikken afspejle en melankolsk såvel som en opløftende tankestrøm. På den måde er det ret befriende at arbejde uden lyrik, men det gør det som sagt svært at finde på titler. ’Kugleregn’ refererer vel egentligt til den kraftige puls, der dikterer lydbilledet i nummeret. En puls, der kan virke tilfældig, men i virkeligheden er ret gennemtænkt. Et paradoks, der måske kommer til udtryk i titlen også – regnen som den ukontrollerbare kraft, kuglen som den gennemtænkte.

Inspireret af en puls
Som så mange andre af mine numre, startede produceringen af ’Kugleregn’ med, at jeg lyttede til en masse musik af etablerede kunstnere. Jeg får altid meget ud af at finde et beat, en synth-lyd eller en overgang som jeg derefter forsøger at efterligne. Når nummeret er færdigt, lyder det aldrig noget nær den inspiration, jeg startede med, men inspirationen har alligevel været den første motor for den kreative arbejdsgang. Den første inspiration til ’Kugleregn’ kom fra Nosaj Things ‘1685/bach’, der har en meget tydelig puls i introen. Synthen dykker virkeligt for stortrommen, og lyden bliver nærmest hjerteslagsagtig. Den fornemmelse ville jeg gerne prøve at få frem også. Når jeg lytter tilbage på ‘1685/bach’ er det tydeligt, at ’Kugleregn’ er kommet ret langt fra udgangspunktet.

Jeg synes den omtalte puls, der kommer ved at stortrommen virkeligt får de resterende lyde til at dykke, er ret definerende for ’Kugleregn’. Derudover er jeg selv ret vild med cello-lyden, der fungerer som en slags lead gennem tracket. Jeg er blevet spurgt et par gange – og det er faktisk ikke et sample, men en cello-lyd fra én af mine VST’er, jeg brugte rigtigt lang tid på at tweake og smide effekter på. Og så er det min egen beskedne fingereren på keyboardet.

Musik til den opsøgende lytter
Der har været en mild modtagelse af ’Kugleregn’, og det er ikke overraskende – forstået på den måde, at jeg eftersøger det lidt snævre og eksperimenterende med Postkort, så det henvender sig nok til den opsøgende lytter. At jeg udgiver al min musik under Creative Commons-lovgivning, der gør det tilladt frit at downloade og dele, gav dog et interview med frimusik.net. Derudover har det været med i en podcast på rotation.dk.

Melankolsk fascination
Jeg er virkeligt fascineret af den melankolske del af den elektroniske musik i særdeleshed blandet med elementer fra den støvede hiphop. De primære artister indenfor det område er Mount Kimbie, Nosaj Thing (som nævnt) og Shlohmo. Men vi har faktisk mange navne herhjemme også. Folk som Unkwon, Sekuoia, Kenton Slash Demon og Aebeloe er store inspirationer for mig, og selvom de umiddelbart lægger lidt fra hinanden rent genremæssigt, nyder jeg at finde inspiration i de forskellige måder, de bruger electronicaen på.

Kreativ frihed
Arbejdsprocessen er selvfølgelig rimeligt påvirket af, at Postkort er et enmandsprojekt. Jeg har tidligere spillet i flere grupper – med stor fornøjelse – men den store drivkraft bag Postkort er min frihed til at styre det hele selv. Jeg er fri for bandmøder, faste øvetider og kreative uenigheder. Jeg har med tiden fundet ud af, at den kreative del af produceringen fungerer bedst for mig om natten. Hverdagens mange distraktioner er væk, og jeg kan på en måde være alene med musikken. Den mere tekniske del af produceringen sker for det meste, når jeg lige har tid i løbet af dagen, eller når jeg pludselig får en god idé. Den del er også mere rugbrødsarbejde, og kræver ikke så meget energi andet end at slå ørene ud. Jeg må dog sige, at jeg nyder godt af at sparre med venner, der også gør sig i den elektroniske musik. Heriblandt Dr. Lyd, der startede sit eget ca. samtidig med mig. Vi sparrer meget om lyde, instrumenter og sender ofte tracks til hinanden, inden de bliver offentliggjort for ligesom at få en anden læges mening (no pun intended).

Den gode idé
Arbejdstiden for enkelte tracks er meget forskellig, men jeg har erfaret at de numre, der hurtigst bliver færdige også typisk er dem, jeg bedst kan lide i det lange løb. Hvis en god idé er ret gennemgående, kræver det ikke så meget at få nummeret færdigt – så laver det nærmest sig selv. Da jeg startede med at producere, pressede jeg den kreative proces for meget – og sprang nærmest over den tekniske, og resultaterne blev også derefter. Jeg har lært at give mig tid til at lytte og ændre, nørde og slette. Og så skal der altid en god mixing til, til sidst.

Bevidst om skriveblokader
Jeg møder faktisk ofte arbejdsblokader, når jeg tænker over det, men det er sjældent, jeg er bevidst om det. Jeg ser det mere som en naturlig del af processen, at projektet skal have lidt ro, og jeg skal have suget ny inspiration og energi til mig. Så på den måde arbejder jeg for ikke at støde ind i blokader – ved at bruge dem aktivt i processen.

Skruen uden ende
Jeg har egentligt færdige numre nok til et par udgivelser, men jeg bliver sjældent tilfreds nok med det færdige resultat til, at jeg vil udgive det. I stedet ender jeg med kun at bruge et nummer til at have lært noget nyt, som jeg tager med mig videre til næste nummer – en skrue uden ende. Jeg tror, det er perfektionisme, der spiller ind – og samtidig har jeg en tendens til at føle at det nyeste, jeg har lavet altid er bedre end det foregående – og så kommer der aldrig noget ud til offentligheden. Med ’Kugleregn’ var processen med vilje forkortet, og jeg udgav det ret kort efter, det var færdigt. Ellers var det måske også endt i bunken af færdige numre, der bliver afprøvet live.

POSTKORT
Mange har spurgt til, hvorfor projektet hedder Postkort, og tit finder jeg på en overdådig historie med metaforer om, at musikken skal fungere som postkort ind til en anden verden osv. I virkeligheden sad jeg på toilettet og læste Soundvenue, mens jeg forsøgte at finde på et navn til projektet. Først hed det noget udenlandsk klingende og prætentiøst som ‘Myragana’ eller noget i den stil. I Soundvenue var der dog en spreadsheet-reklame, hvor der med ret store typer stod POSTKORT. Jeg husker ikke, hvad det var en reklame for, kun at jeg synes det så lækkert ud på skrift, at der var noget fedt i det gentagende i ‘post’ og ‘kort’, og at det samtidig var nede på jorden. Nu er sandheden ude: glem de store tanker og flotte metaforer – Postkort er opkaldt efter en reklame på lokummet.

Fremtiden
På trods af alt det med aldrig at udgive noget er planen alligevel, at jeg udgiver en EP i starten af efteråret, hvor bl.a. ’Kugleregn’ kommer til at være på. Derudover er jeg i gang med at øve mig på et væld af forskellige instrumenter – primært controllers – for at finde et setup, der kan bruges live. Samtidig leger jeg lidt med tanken om at samle nogle dygtige musikere og gøre Postkort til en bandoplevelse. Uanset hvilken måde det kommer til at foregå på, skal Postkort ud på klubberne og ud på vejen!

Vil du vide mere?
Tjek Postkort på Facebook
Download ‘Kugleregn’ på Soundcloud

Vil du vide mere om ?
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *