PRE be UN – Mysteriously in Love

TAMB064-web-large

Nicolai Kleinerman Koch har spillet keys i bands som Oh No Ono og Choir of Young Believers – nu griber han mikrofonen og træder i forgrunden i soloprojektet PRE be UN.


Omkvæd a la Beyonce

Det har hele tiden været min idé at sammensmelte min kærlighed til hip-hop og R’n’B med min kærlighed til rock og avantgarde. Jeg vil meget gerne lave popmusik, men som en slags reagensglasforsøg – hvordan vil pop se ud, hvis komponenterne bliver sat anderledes sammen? Jeg har nok tænkt: “Kunne man ikke lave et omkvæd a lá Beyonces ‘Crazy in love’, men hvor musikken lige fryser et øjeblik, bare i en lidt mere mystisk udgave?”

Egentlig ikke så interesseret i historiefortælling
Jeg forestiller mig, at nummeret foregår i 40’erne mod slutningen af Anden Verdenskrig. Godt og ondt er for længst blevet én og samme ting for hovedpersonen, der gør, hvad han kan, for at få det hele til at hænge sammen og endog bliver forelsket, selvom kærligheden langt fra er ren og romantisk. Parret har en time sammen før bomberne falder og han bliver nødt til at flygte. Oven i det er der et meget subtilt ridderspor, med Greven af Monte Cristo og De Tre Musketerer osv., som er de helte, hovedpersonen dyrkede som barn i tyverne og nu forsøger at vække i sit eget bævrende krigshjerte.

Alt det her ligger dog overhovedet ikke direkte i teksten, men i stedet kan teksten ses som et udskrab af hovedpersonens tanker. Jeg er da heller ikke særlig interesseret i historiefortælling, og når jeg først går i gang med at rime og og tælle stavelser, og samtidig skal have alle mine små referencer til digte og popsange med oven i hatten, er det også fuldstændig umuligt at fremføre et decideret narrativ.

Billedlige fortællinger
Jeg bruger enormt meget tid på at få det hele til at være lige “elektrisk”. Jeg ved fra mig selv, at man sjældent får hele teksten med, ofte fanger man en linje per gennemlytning, som man så selv går og forestiller sig hvad den mon kan dække over. Derfor er det min strategi at få så mange sætninger med som muligt, som kan generere de der sjove billeder i lytterens hjerne, vi alle holder så meget af.

Bryder ideerne ned
I reglen er det mig, der spiller en masse keyboards og programmerer trommer, og så Rasmus Todbjerg der spiller bas på det hele. På det her nummer spiller Jannis (fra Choir of Young Believers) også guitar, og låner lidt af sin flotte stemme ud til noget kor.

Jeg arbejder dog mest alene. Som regel starter jeg med et sample – noget der bevæger sig på en interessant måde harmonisk, eller en lyd der har en spændende tekstur. Jeg har slet ikke noget imod folk, som looper fire takter – det kan være mega fedt – men det har aldrig givet mening for mig, når jeg har prøvet det. Så jeg skærer gerne de ting, jeg leger med, i helt små stykker og rokerer rundt på dem, til de er helt uigenkendelige. Så sker der forhåbentlig det, at jeg tager mig selv i at sidde og synge et eller andet til det, og det bliver udgangspunktet for en sang – en idé jeg forfølger.

Desværre er det meget sjældent, at jeg finder en egentlig sang i de ting, jeg sidder og roder med. Det er mere reglen end undtagelsen, at de bare ender i mappen med ting jeg evt kan bruge til et-eller-andet på et-eller-andet tidspunkt”. Men det har egentlig aldrig generet mig synderligt. Jeg har for længst forsonet mig med, at processen åbenbart har forrang for resultatet.

Jeg har dog også fået hjælp undervejs. Rasmus Todbjerg har spillet en masse bas og guitar ind. Og mine venner, især Malthe Fischer (Oh No Ono) og Simon Muschinsky (When Saints Go Machine), har jeg mødtes meget med i løbet af processen, hvor vi har spillet det materiale, vi hver især arbejdede på, og de har givet mange gode råd i forbindelse med at arrangere sangene. Det er godt at få nogle andre øre på det indimellem.

Drop it like it’s hot
Jeg prøver hele tiden at tage det bedste fra alle de forskellige musikalske verdener, jeg befinder mig i.

Ideen med trommemaskinerne, der konstant står og pumper under bassen og de øvrige instrumenter, stammer nok helt tilbage fra dengang jeg lyttede meget til Sly & The Family Stone, Timmy Thomas, Shuggie Otis og den slags. Jeg var helt besat af det lydunivers, da jeg var yngre. Senere fandt jeg den samme virkning i forskellige Minimal Wave og Kraut-ting. I en anden ende har sådan noget som Neptunes og Timberland været enormt formative for mit lydideal.

Jeg arbejder ud fra en idé om, at de her psykedeliske træk, jeg trak på i arrangement og melodiføring skulle skæres ned til benet på en måde, som vi kender det fra for eksempel ‘Drop It Like It’s Hot’, hvor det kun er de helt essentielle elementer, der udgør universet omkring vokalen.

Faktisk havde jeg på et tidspunkt helt givet op på ‘Mysteriously in Love’, fordi jeg simpelthen ikke kunne få det til at falde på plads, og jeg havde egentlig besluttet, at det måtte vente til en anden plade, når jeg fundet på et ordentligt omkvæd. Så skete der det, at porten til studiet, hvor vi sad og arbejdede gik i baglås, og vi var tvunget til vente på at ejeren, som var i Jylland, kunne komme og lukke os ud. Det blev nummerets redning, for vi havde ikke noget bedre at give os til end at prøve forskellige ting af, og da porten blev låst op, fungerede nummeret som det skulle. Der var noget “haunted house” over det – som om bygningen ønskede, at netop den sang skulle blive færdig. Nu har de skiftet den boks ud som åbenbart var problemet med porten, så den kommer desværre ikke til at redde flere brystsvage sange fra arkivdøden.

Kondensering
Som sagt først en melodi – eller et sample som så giver en idé til en melodi. Så prøve at få struktureret det i et længere forløb, der skal en bro og et omkvæd og et c-stykke på – det er det, der er allersværest for mig. Det falder mig mest naturligt at kondensere ting, og jeg føler let, jeg udvander idéen, eller at det hele bliver lidt for tilfældigt, når jeg prøver at at skrive det ud. Teksterne kommer til sidst.

Skriver aldrig i ét stræk
Jeg har dog aldrig oplevet skriveblokade. Til gengæld laver jeg så en masse, jeg ikke synes er godt nok. Og jeg skriver på mange forskellige ting ad gangen – jeg kan sagtens have flere stykker liggende, som jeg ved, jeg skal bruge alle sammen, men som ikke nødvendigvis passer sammen. Så går jeg rundt og lytter på dem og prøver at finde på et godt omkvæd til det ene og et godt vers til det andet. Jeg synes simpelthen ikke, det lyder inspireret nok, når jeg skriver en sang ud i ét stræk. Jeg ender altid med at fokusere på, at lige den måde at gå fra den akkord til den akkord på er virkelig stærk – og så vil jeg have at resten af sangen skal være ligeså stærk.

Den skruppelløse pop
Jeg har egentlig aldrig set det som særligt grænseoverskridende at bringe mine ting frem for andre. Til gengæld sker det, at jeg hører det i en sammenhæng, jeg ikke lige havde overvejet, og så ærgrer mig over, at det ikke lige er lidt mere effektivt, eller umiddelbart, eller dansabelt eller lignende. Når jeg laver musikken, gør jeg mig meget umage for at skabe det her raffinerede, men også ret nørdede univers, og så glemmer jeg lidt, at det skal ud og konkurrere med al mulig skruppelløs pop. Skruppelløs er ikke brugt på en negativ måde her. Skruppelløs er en kvalitet, jeg sætter meget pris på. Og så må man jo bare tage det med sig næste gang, man laver noget.

Karatespark og skeer
Jeg tror, videoen har været god til at fremhæve den mere umiddelbare side af musikken. Som det måske fremgår af mine svar kan jeg hurtig overtænke tingene en anelse. Jeg havde en grundliggende idé om, at det skulle være en dansevideo – og jeg tog ud og mødtes med drengene fra Karatespark, som har lavet videoen. Jeg tror, jeg dansede en times tid og klovnede lidt og så sendte jeg dem skeerne fra coveret, men ellers havde de helt frie hænder. De var meget hurtige til at lave den færdig, og jeg synes den har en mega god vibe.


Masser ting på vej

Vi vil gerne ud og spille så meget så muligt. Jeg er i gang med nye numre, som jeg gerne vil udgive så hurtigt så muligt, og har også en masse mere syrede ting som også skal ud, måske på et bånd igen, som ‘Coral Carol’, måske i et andet format… Der kommer også et kort nummer på en 10”. Mange spændende ting på vej fra mig.

Vil du vide mere?
Tjek PRE be UN på Facebook
Køb Mysteriously in love

Vil du vide mere om ?
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Én kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *