Homewrecker – 420

homewrecker

I denne uge inviterer Aarhus-bandet Homewrecker med inden for i deres diskante og eksplosive univers. Vi har snakket med forsanger Jakob Bruno om det cannabisinspirerede nummer ‘420’.


Klassisk blues groove

Nummeret er baseret på et klassisk blues groove. Vi skrev det, og så syntes vi, at det lød rigtig godt. Derefter besluttede vi os for at indspille det. Der er ikke noget element, jeg vil fremhæve frem for andre. Nummeret er en homogen pærevælling af groovy-time. Alle elementer er lige vigtige.

Titlen refererer til cannabis

Fed respons
Vores venner synes det lyder fedt. Da vi spillede vores 3 numre lange EP, Milk Boys, for dem, var de henrykte. Så vi har fået positiv respons! Undertegnede og Mikkel (guitarist i Homewrecker, red.) spiller alle instrumenter på indspilningerne. Live bakkes vi på scenen op af venner og familie.

Godt at danse til
Vores musik er helt simpelt, diskant-ladet og ekstremt højt. Og så er det vigtigst af alt godt at danse til. Målet for Homewrecker er at blive lige så dygtig og vellidt en performance-virksomhed som f.eks. When Saints Go Machine.

Arbejdsmetoder
Vi skriver nogle numre sammen, andre laver vi udkast til hver for sig. Så mødes vi og ‘limer’ det hele sammen. Skriveblokader er uhyre almindelige. En blokade varer 7 – 14 dage, og der findes ingen effektiv kur. Blokaden kan afhjælpes med næsedråber, som får næseslimhinden til at trække sig sammen. Sygdommen forsvinder af sig selv.

At præsentere musikken for andre
Det er dejligt men også angstprovokerende at spille nyt musik for andre. Man kan godt blive lidt bange for, hvad folk nu synes; om jeg synger godt nok, om guitaren nu også stemmer, om tamburinen larmer for meget, om trommen ikke er tight nok, om teksten er for åndssvag, om pressefotoet ikke oser nok af “coolness”, om vores gigs ikke er vilde nok, om Gaffa eller Soundvenue ikke giver os “fuldt hus”. Men alt det er med til at gøre livet som musiker spændende!

Videoer
Vi har ikke lavet nogle videoer endnu, men vi har en forhandling kørende med Fitness DK, om at optage et mave-balle-lår hold på film, og så bruge det til vores næste hits musikvideo og som visuals til koncerter.

Sukkermadder og indspilningsuheld
Uha. Det var jo en tid med masser af damer, buksevand og sukkermadder. Jeg husker tydeligt, da jeg skulle indsynge vokalen til ‘420’, og Mikkel kom til at vælte et stativ midt i optagelsen, og så var jeg jo nødt til at starte forfra. Ups ups ups!

Fremtiden
Når Mikkel kommer hjem fra hæren, skal vi indspille og udgive vores debutplade. Det er en god idé at følge med, for lige pludselig er den der!

Vil du vide mere?
Tjek Homewrecker på Facebook
Lyt til Homewrecker på Soundcloud

Vil du vide mere om ?
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *