We Were Born Canaries – Dead in Silence

canaries_presse

We Were Born Canaries består af frontsangerinde Stine Grøn og producer Jakob Steen. Deres univers er drømmende, forførende og i denne uge spiller de på SPOT Festival. I den anledning har vi snakket med duoen.

 

Akustisk legetøjsguitar
Jeg (Jakob, red.) havde optur over en vens seje akustisk legetøjsguitar, som jeg stadig ikke kan spille på. Med den opstod introen til nummeret, efterfulgt af omkvædet. Umiddelbart troede jeg ikke det var noget for Stine… Men hun faldt for den stemning omkvædet havde, og fik straks ideen til melodien.

Samplet et skrottet nummer
Folk kommenterer ofte trommebeatet – og lyden. Trommebeatet er faktisk et sample af en indspilning til et andet nummer på pladen; “In The Future”, som vi skrottede i første omgang. Som med resten af pladen er der meget delte favoritter blandt lyttere. Der er ikke et enkelt nummer som har været folks klare favorit.

Alle akustiske roller, kor- og strygerarrangementer er skrevet af os selv. På nogle numre har vi fået venner til at spille, fordi vi ikke selv kan.

Da beat-skitsen til “Dead In Silence” var helt ny, var der en ven, der var blevet lun på at lave en rap-ting over det, men da Stine kom med omkvædet, vidste vi alle godt hvem der ejede det track (griner, red.)

Vi inspirerer hinanden
Jakob: Som producer har Danger Mouse inspireret mig, ved at gå fra loopbaserede beats til at komponere “rigtige” sange. Synes Broken Bells projektet er det mest vellykkede af dem alle. Der er så mange utraditionelle stykker og lyde.

Stine: I perioden hvor vi lavede pladen, var jeg vild med alt der havde en stor lyd, og når jeg fandt noget, jeg godt kunne lide, tog jeg det med til Jakob. Derigennem blev vi introduceret til hinandens musikverdener, og fandt vores fælles univers. Jeg introducerede f.eks., Jakob for Edward Sharpe And The Magnetic Zeroes, hvor han til gengæld åbnede mine øjne for Brodcast And The Focus Group. Og filmmusik har vi begge en kæmpe passion for!

Arbejdsprocessen
Vi arbejder meget klattet. En passage her og der… Og pludselig er der en sang. Jakob kan godt sende mig beatskitser, som får lov at ligge i lang tid, før jeg rører ved dem. Hvis ikke beatet rammer min sindstilstand ved første lyt, er det meget typisk, at det gør det på et senere tidspunkt. Når vi har en kort grundskitse vi digger, sætter vi os sammen en aften, og så kan vi hurtigt producere et helt nummer færdigt.

Lige pt. leger vi med, hvordan det er at gå mere traditionelt til værks i modsætning til vores debutplade, som hovedsageligt var lavet ved at kaste lidt rundt med farver.

Sangskrivning
Jeg (Stine, red.) arbejder meget hurtigt og last minute med teksterne. Det er godt at bevæge sig, gå eller cykle en tur. Uden lyd omkring sig. Så danner jeg mig et tydeligt billede af hvad for en historie, jeg vil fortælle.

Skriveblokader skal overvindes
Jeg (Jakob, red.) møder ofte skriveblokader. Så gør jeg noget som jeg ikke plejer at gøre for så oplever jeg som regel noget nyt, hvilket giver fornyet inspiration. For mig er en blokade som et dårligt loop, som bare skal slukkes.

Når jeg (Stine, red.) har for høje forventninger til et nyt nummer, der skal skrives, løber jeg som regel ind i blokader. Jeg forsøger at skrive så intuitivt som muligt for at holde dem væk.

Om at spille sin musik for andre…
Det kan være nervepirrende at spille sin musik for andre. Det kommer an på hvor meget af mig selv, jeg (Stine, red.) har afsløret. I ”Dead in Silence” har jeg arbejdet med at formidle en overordnet følelse i teksten, så jeg føler mig ikke blottet. Titlen refererer til familiehemmeligheder og facadespil.

Jakob: Jeg synes ikke det er så nervepirrende, jeg nyder at opleve folks reaktion. Jeg synes, det er interessant om de oplever det, jeg havde ment med musikken. Det gør mig ikke ked af det, hvis vores musik ikke bliver modtaget positivt. Fordi det var en så fantastisk tid at lave vores første plade, og vi har lagt mange følelser i det, ville vi aldrig miste kærligheden til numrene, hvis ikke det blev modtaget godt.

Vores visuelle udtryk
Det visuelle betyder rigtig meget for os… Selvom det måske ikke fremgår så tydeligt endnu. Vi arbejder og snakker rigtig meget om det, men i det vi selv producerer det visuelle, kan det være en langsommelig proces, hvor vi aldrig bliver helt tilfredse.

Fremtiden?
Der kommer en ny EP, som er færdig i december. Vi er ikke så “happy” som på første plade. Det bliver en tungere lyd.

Vil du vide mere?
Tjek We Were Born Canaries på Facebook
Køb Dead in Silence på iTunes

Vil du vide mere om ?
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *