The Woken Trees – Yells

Foto: Johan Eg Nørgaard

Det seks-mand store band The Woken Trees fangede os med deres kompromisløse og rå lyd. Derfor blev vi nødt til at høre mere om deres musikalske arbejde. Her kan du læse om nummeret ‘Yells’, der er at finde på det netop-udgivede album ‘NNON’.

Bare derudaf’
‘Yells’ er et nummer, der opstod ved noget leg med bigspy’en på guitaren. Vi havde netop opdaget bandet Soft Moon, da vi skrev nummeret, og var ret hooked på den mekaniske drift, som ligger i deres musik. Så, den der ikke-noget-pis-bare-derudaf-attitude er muligvis injiceret i vores spil fra Soft Moon.

Selve titlen på nummeret, ‘Yells’, refererer ikke til meget andet end sig selv og dens tekst. Det passer samtidig godt til den arrigskab og desperation der udtrykkes i musikken. Det er et sandt vredesudbrud!

Folk vil ha’ støj
Alle synes selvfølgelig nummeret er pisse fedt! Nej, spøg til side, og så ikke alligevel – vi har fået overvejende gode reaktioner, men også mange forskellige. Nummeret har tilsyneladende en ret bred appel og rammer også lytteren, der ikke nødvendigvis er post-punk og -støjelsker.

Introens enlige de-tunede guitar har et eller andet sexet over sig og en bidende nerve, som er essentielt for nummeret og dets vibe. Men også støjsekvensen, som runder nummeret af er uundværlig.

I en villa udenfor København
Vores arbejdsproces er utrolig skiftende, men er helt klart en social ting. Vi er et meget demokratisk band, hvor alle har deres stemme, og kun sjældent må man sluge en kamel med sig selv. Vi spiller os altid ind på sangen og fastsætter derefter en form, som vi så kan dykke ned i og forbedre hist og her. Dette er dog ikke altid “a piece of cake” for et band som os, der ikke dyrker den traditionelle sangform.

‘Yells’ er i virkeligheden født ret atypisk for os, da det nærmest skrev sig selv i løbet en halv time. Vi optog det med det samme og det har kun ændret sig meget lidt siden den dag. Da vi skrev vores plade boede vi sammen i en villa lidt uden for København. Her havde vi muligheden for konstant at holde den skrivende proces kørende. Der var altid én i øveren og man kunne altid høre hvad der foregik, derfor kunne man hurtigt springe ind og gribe sit instrument og spille med, hvis man syntes, der var noget godt under opsejling. Et livsredende aggregat for os har været en lille handrecorder, med to indbyggede mics, til at opfange alle vores ideer.

Kitty Wu i producerstolen
Det er ikke andre end os selv (seks mand i The Woken Trees, red.) der spiller på nummeret. Arrangementet har vi også selv lavet på dette nummer. På pladen havde vi producer Claus Bergmann fra Kitty Wu på, og han har været med som musiker og medarrangør på nogle af pladens andre sange.

En gennemgående, og stor, inspiration er Wovenhand fra Denver. Men også HEALTH og The Blue Angel Lounge har jævnligt været på pladespilleren hjemme hos os.

Sange i glemmebogen
Med hensyn til skriveblokader, er det ikke noget vi oplever så tit. Vi kan altid skrive noget, men oplever måske nærmere en “godtagelses-blokade”; vi er forfængelige med vores musik og kan ofte have svært ved at tage et nummer til os, selvom vi har brugt tid og kræfter på at skrive det færdigt. På den måde går der mange sange i glemmebogen.

Komme frit frem
Det hele handler jo i virkeligheden om at komme frem med musikken og spille det for andre! At spille koncerter og komme ud med musikken. Dét er en meget naturlig del af det at være band. Og det skal jo siges, at vi er pisse stolte af det vi laver, så det er overvejende en følelse af begejstring at spille for andre. Men det er også en meget individuel proces for hver enkelt bandmedlem, for man reagerer selvfølgelig meget forskelligt. Vi siger ikke hvem der tuder efter hver koncert…

Den visuelle vinkel
Det har altid været et meget vigtigt aspekt for os. Vi har aldrig villet overeksponere os udi fjæserne på folk, så det har altid været en svær balancegang rent visuelt. Vi har virkelig mange ideer til den visuelle del af os, men evner desværre ikke at udføre dem, og må derfor tit nøjes med forestillingen om dem.

Musikvideoen til nummeret er instrueret og produceret af Jonas Bang.

Lige lidt ned i tempo
Da vi indspillede ‘Yells’ voldede den os en del problemer. Vi indspillede alt live og det gik smertefrit, men ‘Yells’ fuckede med os. Vi spillede den igen og igen indtil vi sagde stop – efter take 18! Vi kunne bare ikke få den til at være der. En eller anden bemærkede at vi “sgu da ikke spillede den i det rigtige tempo”, hvorefter vi gik ind og nailede den. Sjovt er det så tilmed, at den kun skulle 2 eller 3 bpm ned.

Vil du vide mere?
Besøg The Woken Trees på deres hjemmeside
Tjek The Woken Trees på Facebook
Følg The Woken Trees på Twitter

Foto: Johan Eg Nørgaard

Vil du vide mere om ?
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *