Stærosaurus – Hvis du ser mig går det skidt

Foto: Lasse Høgh

Vi har snakket med Andreas, der i Stærosaurus spiller smuk og stille musik. Hvorfor lyder det som Poul Krebs og hvorfor ser man kun Andreas, når det går skidt?


Personen man ringer til
Ideen til sangen og selve grundstrukturen i sangen blev skrevet rimelig længe før den udkom, i en periode hvor jeg bemærkede, at der var visse personer i min omgangskreds som jeg kun havde lyst til at se, eller kun kunne finde ud af snakke med, når der var noget galt. Der var behov for en krise for at kunne drive samtalerne fremad – eller en følelse af ensomhed som jeg bare skulle slippe af og dele med andre for et øjeblik.

Jeg havde netop afsluttet sangskrivningen til den første Stærosaurus EP, som var meget personlig og meget “synd for mig” og havde lyst til at skrive noget, som var lidt mere kantet og kynisk, og hvor jeg-fortælleren ikke er den svage og ynkelige person i et forhold. Og denne her sang handler om den person man kun ringer til, når det bliver meget sent ud på natten og der ikke er andre muligheder tilbage, men som man bare ved altid svarer, fordi personen ikke kan lade være.

Hvis du ser mig
Intertekstuelt er det en form for reference til Bob Dylans sang “If You See Her Say Hello”. Jeg kan huske, at jeg blev introduceret til sangen af en ven, der blev helt sentimental, når han lyttede til den. Det gjorde jeg ikke, men jeg synes at selve opbygningen i sangen og måden historien blev fortalt var god, og det var en idé, jeg havde lyst til at tage videre.

Konkret er titlen selve sangens pointe – altså, hvis vi mødes, er det fordi der er noget i vejen, og hvis alt er perfekt i mit liv, hører du ikke fra mig.


Højt fra træets grønne top

Sangen har været lidt på P6 beat – og det er jeg super glad for. Og så har jeg fået noget respons på, at sangen indeholder en reference til Højt fra “Træets Grønne Top” – der er dog lidt delte meninger om det er god eller dårlig ting.

Elbas-tema
Indspilningen er bygget op omkring to forskellige elbas-roller og var oprindelig tænkt som en sang, der skulle fremføres af to elbasser og en trommeslager. Sådan blev det dog overhovedet ikke, men ideen med basserne er der stadig, og det er de figurer, som giver nummeret sit drive og sin harmonier.

Trommebeat
Det er bandet (på det tidspunkt mig og Laurids Smedegaard) selv, som spiller alt. Vi spiller begge alle instrumenterne, og selv om jeg ikke er ferm på trommer, er det faktisk mig (med en del hjælp fra Cubase), der spiller trommebeatet i starten.

Sangen blev indspillet og arrangeret i et meget tæt sammenarbejde mellem Laurids Smedegaard og jeg, og selvom det er min sang, har vi en lige stor aktie i måden sangen lyder på. Jeg havde kun en meget løs skitse som vi byggede sangen op omkring i fællesskab.

Det var en meget åben process, hvor alt var oppe til diskussion og intet var afgjort fra starten omkring hvilken sound, vi skulle nå frem til – kun at det ikke skulle lyde som et rockband, der står og spiller live.

Lo-fi-inspirationer
Vi var meget minimalistisk orienterede, da vi lavede det her nummer. De bands vi lyttede til som referencer var bl.a. Low, American Football/Steve Owen, Eels og Mark Kozeleks musik med Red House Painters og Sun Kil Moon som også generelt er en dominerende inspiration i den måde både jeg og Laurids spiller guitar og laver roller på.

Langsommelig proces
Det går utrolig langsomt og der er ingen teknikker – det er nok derfor det går så langsomt. Der bliver fiflet og fiflet og fiflet og prøvet fire-fem forskellige vers og omkvæd af til hver sang før noget falder på plads. Jeg er dog begyndt at skrive mine tekster ind på min iPhone i en app, der hedder Evernote – det er ret smart, for så har man den hele tiden på sig, hvis man får en idé. Og man kan installere samme app på sin computer og iPad, så man altid kan finde sine noter.

Skriveblokaden er efterhånden et permanent stadie for mig. Det passer selvfølgelig ikke, men jeg skriver virkelig langsomt og har altid gjort det. Jeg ved godt, at det sker fordi jeg hele tiden censurerer mig selv og ikke kan give slip på ordene, men synes de er åndssvage for tidligt. Jeg har prøvet, men kan åbenbart ikke gøre noget ved det. Melodier og akkorder prøver jeg at holde nogle lange pauser fra at skrive overhovedet – når man så endelig sætter sig ned og går i gang, er det som om, det glider bedre. Det er dog oftest teksterne, der volder mig kvaler og bekymring.

God for mig
Det er meget nervepirrende at bringe tekster frem i lyset til andre mennesker, men hvis man har lavet noget, man selv kan stå inde for, er der ingen grund til at være nervøs. Hvis jeg synes en sang er mega god og ingen andre synes det, er den jo stadig god for mig. Den fremmer nok ikke bandets karriere, men jeg har stadig gjort mit arbejde som sangskriver godt nok.

Skal, skal, skal videre
Jeg skal, skal, skal have skrevet sangene til vores debutalbum færdigt (første sang fra det hedder Smeltet Sammen og udkom i sommeren 2012) – og vi skal, skal, skal i gang med at optage de sidste ting til det. Og efter planen skal det ud til februar/marts.

Krydset med dansktoppen
Før sangen var helt færdig, spillede jeg den for en ven, som jeg ved har god og cool smag. Jeg blev dog unægtelig lidt skuffet, da jeg hørte, at han syntes det lød som “Arcade Fire møder Poul Krebs”. Nedtrykt tænkte jeg, at jeg hellere ville holde det for mig selv, men en aften da vi var på Eiffelbar efter indspilningen, overhørte jeg gudhjælpemig Laurids omtale sangen, i meget begejstret tonefald, som “Modest Mouse møder Lars Lilholt”.

Foto: Lasse Høgh

Vil du videre mere?
Tjek Stærosaurus på Facebook
Besøg Stærosaurus på deres hjemmeside
Lyt til Stærosaurus på Soundcloud

Vil du vide mere om ?
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *