From Sarah – Are We OK

Vi har snakket med forsanger David Fjelstrup fra den danske trio ‘From Sarah’ om nummeret ‘Are We OK’, der også er titelnummeret fra debutalbummet af samme navn.


Det startede med en guitarfigur

Jeg stod og fedtede lidt med den guitarfigur, som går igennem hele nummeret. Jeg havde ingen tanker med det, men Ask bad mig venligt, men bestemt om lige at spille ordentligt og gøre de ting færdige, jeg gik i gang med. Så spillede han et beat indover det, og lige i den fase kaldte vi det “Portishead-nummeret”, fordi det var vores eneste nummer med et decideret beat. Da vi så indspillede det, gik der en rum tid, hvor vi ikke rigtig vidste, om det var noget, som var værd at holde på, men vi havde en idé om, at det sikkert ville være godt med noget stryg indover.

Skal man have stryg på sit lort, er ‘Sea Change’ med Beck et rigtig godt sted at se efter referencer, så vi sendte Ask hjem med det album og sagde “skriv noget i den retning”. Og det gjorde han så. Han er ret dygtig. Og han kendte også nogle virkeligt smukke piger fra det klassiske musikkonservatorium, som kom og indspillede det. De var også dygtige.


Det menneskelige udgangspunkt

’Are we OK?’ er det spørgsmål, vi hele tiden stiller os selv som mennesker. Om vi lever op til den gråzone, som er standarden for vores liv og udgangspunktet for vores navigation. Det er en gråzone fordi den hele tiden medieres intersubjektivt, selvom det jo egentlig er os selv som individer, der sætter eller kan sætte den. Hvad er overliggeren for mit virke som menneske, hvornår er jeg god nok?

Sangen har nogle referencer til en god ven, jeg havde, som på et tidspunkt fortalte mig, at han blev nødt til at være påvirket på den ene eller anden måde for at kunne abstrahere fra det besvær, der er det sociale. Han røg i en periode ind og ud af den lukkede på psykiatrisk og måtte “medicate anxieties away”. At vi overhovedet har institutioner som psykiatrisk, er i sig selv et meget godt eksempel, fordi det sætter en social standard for, hvordan du skal føle som individ. Der går en meget fin linje mellem at være vanvittig og at være en minoritet. Det almindelige er defineret af majoriteten, som har patent på den almene. Et emne, som optager mig meget, og jeg forestiller mig, at der ligger flere tekster gemt her.

Reaktioner fra omgangskredsen
Reaktioner er lidt svære at bedømme, for jeg tror virkelig, man skal lave noget pisse ringe lort, hvis man skal få det direkte at vide af ens venner eller mennesker omkring dig. Endda kan man i dag jo nærmest blive udråbt til folkehelt, hvis bare man har skruet capoen rigtigt på og spiller æblemand i C-dur, så det er ikke helt nemt at vurdere. Det vigtigste er, at vi er glade for nummeret, og det er vi.

Det er altid spændende at præsentere noget, man har skrevet, for andre. Men for mit vedkommende er det egentlig kun den første præsentation, der er nervepirrende. Altså den, hvor jeg spiller det for de to andre, for de er iskolde mht. kritik. Det er her, jeg finder ud af, om det er noget, jeg kan gå videre med eller ej. Et publikum klapper jo uanset hvad, så det er en lidt ubehjælpsom størrelse at vurdere sine melodier på.

Skriver kun når jeg har lyst
Skriveblokader har jeg sjældent. Eller sagt på en anden måde – det er ikke rigtig relevant for mig. At skrive musik er jo ikke mit arbejde. Jeg skal ikke levere to sange til torsdag, så jeg skriver kun, når jeg har lyst. Lysten kan til gengæld komme og gå, men den har en pudsig tilbøjelighed til at være selvforstærkende. Så i perioder, hvor jeg skriver på numre til en indspilning, er det sædvanligvis også det, jeg har mest lyst til. Jeg kan godt lide at skrive alle teksterne mere eller mindre samtidig, for på den måde kan jeg mere omhyggeligt gå ind i et tema, som kan være svært at komme ordentligt omkring med kun én tekst.

Det visuelle udtryk
Vores visuelle udtryk har jeg ikke så mange kommentarer til lige nu. Vi er stadig ved at finde ud af, hvad og hvem vi er som gruppe. Jeg fokuserer mest på lyd. Men jeg har for nylig fået en skrækindjagende original idé om til en musikvideo, der består af tre bedårende og spartansk påklædte, unge kvinder, der danser med en hulahop-ring. Det tror jeg, vil bidrage med meget til musikken.

Fremtiden
2012 kommer til at gå med at skrive nyt materiale og afprøve nogle forskellige indspilningsteknikker. Men jeg pusler med nogle idéer, som lyder godt. Jeg tror, det bliver rigtig godt. Mere guitar. Jeg kan godt lide guitar. Det kan alle sunde drengebørn.

Vil du vide mere?
Tjek From Sarah på Facebook
Køb ‘Are We OK’ i iTunes Store

Vil du vide mere om ?
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *