Oplæsninger

Radio Syndikatet

I starten af 2013 går en ny, selvstændig netradio i luften. Radio Syndikatet er navnet og bag det gemmer sig drivkræfter, der på mange måder læner sig op af Bag Nummerets kernekoncept – de dykker ned i musikken og vil lære noget mere eller fortælle om tankerne bag den. Læs her med  om vores rolle i Radio Syndikatet.

I efteråret ulmede en ny idé sig frem hos os her på Bag Nummeret. Vi fik en lyst til at udvikle vores koncept, dog uden at fjerne os fra historierne bag musikken, og ideen om at lave personlige oplæsninger tog fart.

Oplæsningerne går i alt sin enkelthed ud på, at hver enkelt kunstner oplæser sin egen tekst her fra Bag Nummeret. Oplæsningen vil så både fungere som supplement til de skrevne ord og som selvstændig lyd.

Dialogen med kunstnerne – både folk vi allerede har præsenteret her på siden og fremtidige navne – er allerede godt i gang, og inden længe kan vi præsentere de første oplæsninger.

Samarbejde med Radio Syndikatet
Samarbejdet med Radio Syndikatet er kommet lidt som en bonus for os. Bakket op af blandt andre SPOL OP!, Sorte Får, Mister Flying Hips og mange andre passionerede mennesker, er vi i godt selskab hos andre musiknørder, der sætter en dyd i at udforske og dissekere musikken. Radio Syndikatets koncept med udsendelser, der dykker ned i nichegenrer, går fint i spænd med vores historier bag musikken.

Forholdene er ikke helt på plads, men ideen er, at vores oplæsninger skal fungere som små lydbidder indimellem udsendelser, i løbet af udsendelser og som selvstændige fortællinger. Programfladen for Radio Syndikatet er så småt ved at tage form, og vi ser frem til at være en del af dette ultraseje koncept.

bagnummeret-radiosyndikatet

Vil du vide mere?
Læs Informations artikel om Radio Syndikatet
Læs mere på Radio Syndikatets hjemmeside
Tjek Radio Syndikatet på Facebook
Følg Radio Syndikatet på Twitter

Vil du vide mere om ?
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Én kommentar

  1. […] vi breakede i slutningen af 2012, så har vi længe gået med ideen om at udvide Bag Nummeret-konceptet med oplæsninger som et […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *