Cody – Caroline

Foto: Slow Shark Records

Vi satte os ned med sangskriver Kasper Kaae fra bandet Cody, der i slutningen af august udgav “Fractures”, og tog en snak om Caroline, der udover at være en hyldest til kærligheden og Paris, også er et skridt væk fra den lyd der tidligere har været særligt kendetegnende bandet.


Væk fra Americana
Caroline er måske et af de numre, som har taget os længst væk fra den americana sound, som vi så længe er blevet forbundet med. En sound, som vi alle har været dybt forelskede i, og til stadighed er, men også en sound som vi stille og roligt er vokset videre fra.

Sangene på “Fractures” handler om brud. Det bryder nummeret “Caroline” med, da den også handler om forening. Jeg syntes, at jeg var nået til et sted, hvor jeg var klar til at prøve at skrive en sang om kærlighed – en slags hyldest til kærlighed og det at være forelsket. Den handler vel egentlig ikke så meget om mennesket Caroline, men mere om de valg, jeg har truffet sammen med Caroline.

Jeg har altid fundet det svært at skrive den slags sange, men denne her gang virkede det mere end naturligt, og det gør den til noget ganske specielt for mig. Jeg ved ikke, om jeg nogen sinde kommer til at skrive sådan en igen.

Fra Blueridge Moutain til Mont Matre
Nummeret er virkelig et mix af mange sære inspirationskilder. Udgangspunktet var Paris og romantik. Line Felding, som spiller cello, og jeg sad på et hotelværelse i Bremen og spillede sammen. Det gjorde vi meget på den tour. Her sad vi og spillede os frem til det, som blev til omkvædet. Det lød fransk for os, og jeg valgte at kalde nummeret Amélie som arbejdstitel, da jeg er vild med Yann Tiersen og hans musik til netop filmen Amélie de Montmatre.

Den evige fascination af bl.a. klassisk musik og post-rock har om noget også sneget sig ind i nummeret. Det var nærmest selvsagt, at der skulle arrangeres meget stryg og blæs til denne sang. De musikalske beslutninger, som der blev taget i “Caroline” blev taget meget sent i vores proces. Jeg kan huske, at jeg cyklede hjem fra et eller andet sted og tænkte over, hvordan jeg dog kunne få det her stykke musik (Amélie) færdigt, for jeg kunne virkelig godt lide den demo vi havde. På hele turen tænkte jeg, det skal være større og større – det skal vokse og der skal være et stykke til i sangen, hvor strygere og blæser skal vokse sammen og være så store, at det næsten er for meget. Jeg tænkte, at det skal fjerne sig fra americana-sounden uden, det mister det organiske og traditionelle, som jo er roden i det her band.

Vi arbejder på alle og ingen måder
Der findes ikke nogen typisk måde, som CODY arbejder på, og lige med dette nummer har processen været lang. Nummeret har også taget mange drejninger, og faktisk var det et af de sidste numre, som vi gjorde færdig. Faktisk var nummeret så ufærdigt sidst i pladeprocessen, at det var kandidat til at bliver droppet. Det var først da teksten blev skrevet færdigt, at nummeret kunne tages i betragtning som noget, der skulle med.
Tit ender det med, at jeg sidder og arrangerer mange af arrangementerne hjemme fra, men lige med Caroline blev dette nummer også en musikalsk legeplads for os. Måske fordi vi følte nummeret var anderledes end vores ældre og andet materiale.

Det er helt klart det nummer, hvor vi ikke har begrænset, men måske også det nummer, hvor vi har slettet flest af de optagede spor. Teksten var som sagt det aller sidste, som blev lavet til nummeret. Da jeg sad sammen med Troels Høegh, hvem jeg gennemgår alle mine tekster med, nåede vi til en mur, da vi skulle have omkvædet på plads. Vi havde to vers, som handlede om en fortæller, der havde nået til en erkendelse og truffet nogle svære valg. Vi skulle derfor have et omkvæd, der understregede hvorfor disse var blevet truffet og på hvilken baggrund. Vi nåede frem til, at det ikke skulle være fortællinger, men i højere grad stemninger – beskrivelser af, hvad kærlighed er, og hvad det føles som. Vi nåede frem til de linjer, som er i sangen i dag, ret hurtigt, men det var som om, det var forkert, hvis fortælleren skulle synge dem. Vi valgte derfor at gøre, som man har gjort i tusindvis af år nemlig at lade et kor fortælle det, som fortælleren ikke selv kan, og lige pludselig gav det hele mening.

En social proces
Overordnet vil jeg sige, at processen med nummeret har været meget social – modsat nogle af de andre sange på vores nye album. Nummeret har taget mange drejninger, og det har det fordi alle fra bandet har været inde over det.

Selvom det er en personlig tekst, ville jeg ikke kunne have lavet den færdig, hvis det ikke havde været for mine gode ven Troels Høegh og hans evner med ord, papir og pen. Den ville i hvert fald have været anderledes.

Fordi nummeret har været så lang tid under vejs, og det har haft så mange hoveder inde over, så tror jeg også, at alle har forskellige detaljer, som de mener gør nummeret til det det er. Min favoritdetalje i nummeret, er noget af det allersidste vi optog. I omkvædene ligger der et klaver, som er inspireret af hip hop, som fx Dr. Dre kan lave det. Det synes jeg får nummeret til at løfte sig et interessant sted hen. Det er som om, at det fjerner noget af alvoren og mørket, som CODY tit kan forbindes med. Derudover synes jeg, at klarinetten og harmonikaen har nogle vigtige roller, og er med til at fjerne os fra americana-sounden.

Skriveblokader
Skriveblokader er forfærdelige, men de er også sunde og skal være der. Jeg har dem oftere og oftere, og det tror jeg simpelthen skyldes, at jeg sætter mine mål og ambitioner højere for hver dag jeg bliver ældre. Jeg ved ikke rigtig, hvordan man skal komme igennem dem, men lige pludselig er man igennem. Det er ikke til at forklare. Jeg prøver at fortæller mig selv, at jeg ikke skal (”kan”) være et geni hele tiden, og at det er bedre at lave noget lort end slet ikke at lave noget. Hvis jeg bare bliver ved spille guitar, lytter til forskellig musik og læse, så kommer der så meget ind, at der naturligvis også må komme noget ud.

CODY resten af året 2012
Vi skal ud og spille nogle koncerter, og det glæder vi os rigtig meget til. Vi har lige været på Skanderborg og lufte nogle af de nye sange. Selvom vi nok er for ungt et band til netop Skanderborg, så var der alligevel lidt mennesker, og de tog rigtig godt imod det nye materiale, og det var en kæmpe fornøjelse. Vi har udover Skanderborg og en koncert på Tønder Festival, Bornholms Kulturugeåbning, samt den klassiske Aarhus, Aalborg, Odense og København-tour. Grunden til, at der ikke er flere koncerter er, at vi har måtte erkende, at vi ikke er store nok til at komme helt ud i kanterne af vores smukke land – ikke endnu i hvert fald.

Vi har i juli fået to helt nye små i familien, så vores cellist Line Felding og vores trommeslager Casper Hegstrup skal i første omgang fokusere på hver deres små kønne babypiger. Derfor kommer de næste par koncerter til at være med Tobias Lange, som jeg faktisk startede CODY med, bag trommerne og min gode barndomsven Brian Batz bag tangenterne.

Vil du vide mere?
Køb Fractures på iTunes Store
Tjek Cody på Facebook

Foto: Slow Shark Records

Vil du vide mere om ?
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *