The Hedgehogs – Dirty N’ Vile

På den aalborgensiske musikscene ser det ene garagerockband efter det andet dagens lys, men The Hedgehogs gør med en særlig udsyrede tilgang deres lyd til noget specielt. Vi har taget en snak med dem om nummeret “Dirty ‘N Vile”, der er første single fra deres kommende album.

Back to the roots
Det er et af de eneste nyere numre, som er 2-minutter-lige-på-og-hårdt. Det er jo vores ”rødder”, og derfor er det vigtigt for os ikke at komme totalt væk fra det. Der er masser af hurtige garage-rock numre på pladen, men det her har en speciel aggressiv stemning, som vi synes er charmerende. Teksten handler om mennesker, der spiller mennesker ud mod mennesker. Temaet er egentligt sådan lidt ”smile on your brother/try to love one-another”-agtigt, bare skrevet i en tilstand af vrede og fortvivlelse.

Musikalsk var nummeret vist nok først inspireret af sådan noget underligt og dystert tresserpunk, der hedder Calico Wall, og så udviklede det sig derfra, da vi tog det op i øvelokalet en dag, hvor der var rockabilly i luften.

Fra ide til færdigt nummer
Tekstskrivning er mest et enmandsforetagende, mens musikken opstår kollektivt i øvelokalet. For det meste skriver Mads teksterne, hvilket han har også gjort i dette tilfælde. Oprindeligt var planen, at der skulle være to forskellige vers, og at det der allerede var skrevet, skulle udsættes for lidt omskrivning, fordi det umiddelbart virkede lidt skitseagtigt. Men det endte med to ens vers, fordi det ligesom sagde det, der skulle siges. Mads tager tekst, melodi og guitar-akkorder med i øvelokalet, hvor vi så opbygger nummeret sammen på sådan en ”bare spil og så ser vi hvordan det går”-manér.

”Dirty N’ Vile” var et af de numre, som stort set sad der i skuffen første gang ud fra lidt improvisation. Mads havde nummeret med til en øver, vi havde, inden vi skulle spille koncert til Århus Festuge. Vi havde lånt et festlokale i Visse, og smidt en singstarmikrofon igennem en guitarforstærker, så omgivelserne lagde lidt op til en rå og ”upoleret” øver. Han spillede den en enkelt gang, vi faldt ind, spillede det igennem et par gange og så sad den der. Først var guitarriffet, som ligger tydeligst i lydbilledet ikke med i sangen – det kom først da vi optog pladen, og syntes, der manglede noget i nummeret for at det kunne arbejde sammen med de andre sange.

Det er tydeligt at processen fra skitse til det færdige produkt afhænger meget af den/de øvere, hvor vi har arbejdet med netop det nummer.

Bonusinfo
Simon er ikke glad for nogen detaljer i nummeret. Mads synes den der føromtalte guitarfigur er meget fed. Martin synes det er sejt der er sådan lidt bonde-rock over det. Morten synes det er nice, at han kan bruge sin nye delay-guitarpedal i sangen. Og så er det det eneste nummer, hvor vi spiller en C#mol. En anden detalje er, at nummeret blev skrevet på 5 minutter.

Kreative bobler
Skriveblokader opstår helt klart af og til. Vi oplever, at de kan vare i længere perioder både lyrisk og musikalsk. Men man kan vel betragte skriveblokader som de pauser, hvor man ligesom fylder den kreative boble, så den igen kan eksplodere på et tidspunkt. Man skal bare lade det komme af sig selv. Hvis det vil komme, så kommer det, og hvis man ikke har noget at sige, så spørger man Simon…

Inspireret af at spille forkert
Guitarriffet stammer fra, at Mads oprindeligt sad og spillede ”I’m a Living Sickness” med Calico Wall, men spillede forkert, og så udviklede det sig til vores eget nummer. Der er også en tydelig inspiration fra Baby Woodrose’s cover af Lollipop Shoppe’s ”Don’t Look Back”, der også har det der insisterende guitarriff i baggrunden. Vi opfatter nummeret som et lidt punket nummer.

Ikke et radioband
Nummeret adskiller sig på mange måder fra vores øvrige, men alligevel synes vi det bidrager godt til helheden på pladen. Vi indspillede guitar, bas, trommer og vokal på én gang, men da vi indspillede nummeret, var vi kun tre i bandet, så anden-guitaren er lagt på bagefter. Vi går ikke så meget op i selve produktionen. Dermed ikke sagt, at vi ikke redigerer, men vi synes godt man må kunne høre, at vi ikke er et radioband. Lyden opstår vel, når man finder hinanden musikalsk, og begynder at trække i samme retning. Og så er der ekko på vokalen. Det er der også på de andre sange.

Vi har spillet nummeret et par gange live, og det har vist ikke været noget decideret hit, men nu hvor vi har indspillet det, så kan genkendelsens glæde måske rykke lidt i folk – hvem ved? Det blev udelukkende en single, fordi vi selv syntes, det havde noget særligt.

Den kommende plade og fremtiden
Som nævnt så adskiller dette nummer sig lidt fra de andre på pladen. Vi synes selv pladen er blevet ret alsidig i sit udtryk – der er både et par halv-punkede garage-numre, et par ”sjælere” og nogle psykedeliske mellemting, kan man sige. Vi går allerede med numre og idéer til en plade mere, men vi giver os god tid. Vi trænger til at komme ud og spille nogle koncerter, så vi overvejer en turné – måske også lidt udenfor Danmark, men det kniber lidt med økonomien. Gudskelov for støtteordninger! Vi har ikke nogen præcis dato for udgivelse endnu, men det bliver en gang i sidste kvartal i 2012. Oprindeligt ville vi udgive det selv, men efter vi lagde singlen op, er det blevet signet hos Levitation Records, som er kørt af Kasper fra Troldmand. Selskabet er helt nyt, og vores plade bliver deres første udgivelse, og den kommer i 300 eksemplarer.

Inden udgivelsen kommer der endnu en single som vi har snakket om at lave en musikvideo til, men vi har ikke noget videokamera.

Vil du vide mere?
Tjek The Hedgehogs på Facebook
Køb musikken på Bandcamp

Foto: Kristine Munk Jensen

Vil du vide mere om The Hedgehogs?
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *