Paxton Fettel – Emprisonne a Toulouse

Vi har snakket med den københavnske deephouse-producer Paxton Fettel om hans jazzede og småmelankolske track ”Emprisonné à Toulouse”. Læs bl.a. om inspirationen fra Tour De France, skriveblokader og hvorfor han arbejder med analogt udstyr i en digital verden.


Tankerne bag nummeret

Da nummeret blev skabt, havde jeg lige produceret Dirt City Lovers, som er det andet track, der blev udgivet på Noir Music samtidigt med ”Emprisonné à Toulouse”. Jeg havde fået fat på nye samples, opgraderet min computer, og gjort mit studie lidt mere seriøst. En dag sætter jeg mig så ned med min bærbare computer og producerer det her nummer, mens jeg ser Tour de France, sjovt nok.

Stemningen i Toulouse
Den dag i sofaen sad jeg bare og rodede rundt med de forskellige samples. Jeg kan faktisk ikke huske helt præcist, hvor jeg har hugget det fra (griner, red.), men det var lidt samplet, der lagde grundstenen til selve nummeret. Det passede egentlig med, at jeg sad der og så Tour de France, og så var det, at Toulouse blev nævnt, og så fik jeg ideen til at hive stemningen ind i nummeret. Stemningen af at være fanget i en by og været præget af den her opgivende og sådan lidt melankolske tone. Det synes jeg går meget godt i spænd med titlen. Det var vigtigt for mig, at stemningen i nummeret og titlen gik hånd i hånd, og fremhævede hinanden på en eller anden måde.

Lyde med munden
Jeg havde et piano-sample, hvor jeg brugte noget tid på at få percussion-delen til at være på samme niveau som det melodiske. De skulle ligesom flyde sammen, men det er jo lidt to ting, og til sidst fik jeg ramt beatet med en gammel optagelse, som jeg har fra en harddisk recorder, hvor jeg har optaget samples på. Der lå en optagelse fra en eller anden aften, hvor jeg har haft den i tasken og har siddet og lavet lyde med munden. Så passer det så egentlig meget godt sammen med den lidt sjove regndråbeagtige lyd. Det gav lidt stemning, og så er der så selvfølgelig vokalen, som giver ufatteligt meget til nummeret. ”Emprisonné à Toulouse” er egentlig vokset meget ud af, at jeg har siddet og kigget på franske landskaber på fjernsynet. Det her med at have følelsen af at være et helt andet sted end bare i et studie i København.

Grundelementerne
Der ligger sådan en drone af en pianoakkord i nummeret, og så ligger der et horn henover, som jeg også har puttet på, der giver et modtræk til den melankolske stemning, fordi det har sådan en nærmest rar lyd. Beatet er sådan lidt old school med de tørre rimshots og snaredrums, der ligger gennem nummeret. Det giver en lidt gammel lyd, samtidig med at det rammer noget lækkert, når det spiller med samplet og hornet.

Produktionen her er lavet mere eller mindre med digitale indspilningsmetoder. Der er ikke brugt så meget outboard gear. Det er først noget, der sådan rigtig er tilgået min produktion senere hen, fordi det at lave musik jo er en konstant læringsproces. Processen med nummeret startede med en meget rå skitse af det her piano-sample og af vokalen. Derefter fik jeg mere styr på stemningen, og så fik jeg lavet et arrangement der passede godt. Da jeg arbejdede med percussion-delen var det vigtigt, at det ligesom passede ind uden at blive for overdøvende, fordi fra starten af var jeg rimelig sikker på, at det var melodien, der skulle bære nummeret. Det var de her drømmende og flydende melodistykker, som skulle trække nummeret igennem, og det synes jeg egentlig endte med at blive ret vellykket. Selvfølgelig er der hele tiden små detaljer man vil lave om, sådan er det gennem hele livet, men overordnet synes jeg, at jeg endte op med en produktion, jeg er rigtig stolt af.

Ideer kommer undervejs
Når jeg skaber mine numre, så er det noget, der kommer imens jeg sidder og laver det. Ideerne kommer altså i løbet af mit arbejde – det udvikler sig stille og roligt til et helt landskab af lyde. Nogle gange er det en idé jeg har i forvejen, men lige præcis med nummeret her sad jeg egentlig bare og legede med piano-samplet, og så kom de små nuancer i klaveret bare frem. Så fremhævede jeg dem, og lagde noget mere på vokalen og det her lidt legende horn, som kommer senere i nummeret.

Forskellige tilgange
Jeg eksperimenterer meget, og kan godt lide at gøre tingene på forskellige måder hver gang. Både for at lære noget nyt, men der er også altid fare for, at man falder ind i et mønster eller opskrift på, hvordan man laver sine numre, så man bare gør det samme hver gang. Jeg vil gerne udvikle mig, så der skal ske noget nyt, og jeg vil gerne udfordre mig selv. Jeg synes jo, det er mega fedt at høre et eller andet, og så prøve at blande genrer og ikke være så regelret.

Nogle gange opsætter jeg nogle regler for mig selv. Jeg kan godt finde på at sige, at det ikke skal være et 4/4-beat, eller nu laver jeg et nummer, der nærmest kun er klaver, eller nu skal jeg lave et oldschool house track. Jeg synes, det er vigtigt at sætte sig for at lave noget, som kunne være sjovt at afprøve. Da jeg lavede nummeret her, var det piano-samplet, jeg havde fundet, der trickede mig. Det åbnede mange muligheder, og jeg synes, det gav mange spændende aspekter, og jeg endte op med at blive rigtig tilfreds med den vej, jeg valgte.

Fra stemning til musik
Stemningen er inde i mig, og jeg får den sådan set bare ud, og formidler den ned i et nummer. Jeg finder et sample, og det har en eller anden stemning, og så gør jeg det til noget andet end det, det var, men stadig beholder noget af den originale følelse. Jeg prøver at fjerne, at det er en computer jeg sidder foran. Computeren er bare et redskab, der hjælper mig til at kanalisere mine ideer. Når jeg begynder at sidde og tænke for meget over en samplerindstilling eller noget reverb – om den skal være meget eller meget, eller hvor meget predelay, der skal være på – så ryger min kreativitet. Jeg skal helst glemme så vidt det er muligt, at det er en computer, jeg sidder foran og så følge mine egne ører.

Alt det kreative i musikken foregår på intuition. Jeg har spillet musik i mange år, og er relativt god til det, så det kommer nemt til mig. Hvis jeg f.eks. roder med en idé, så er det rimelig nemt for mig, at få den nailet ned og spillet ind. Jeg har ofte brugt guitar, jeg selv har indspillet eller klaver, jeg har selv har indspillet.

Ved skriveblokader: gør noget andet
Jeg bliver simpelthen nødt til at gå væk, når jeg får en skriveblokade. Det betyder som regel, at jeg har gjort det for meget, og at jeg skal lave noget andet. Det er den bedste måde at komme ud af en skriveblokade på for mig. Jeg har prøvet at være der, hvor det hele bare er lort. Man har lyst til at lave noget, men man kan bare ikke, fordi lige meget hvad så bliver jeg for selvkritisk. Det er i virkeligheden det, det handler om. Hvis jeg tænker for meget over det, så bliver det for meget. Man skal bare gøre det, man føler for, så bliver resultatet det bedste. Det at få hul på bylden er oftest der, jeg møder mine blokader, og så bliver jeg bare nødt til at lave noget andet. Man skal lade være med at tænke sig ud af den.

Det er egentlig meget sjovt med elektronisk musik. Du kan gøre hvad du vil, mere eller mindre. Men alligevel kan man ikke helt gøre, hvad man vil, fordi man selv har nogle idealer om, hvordan det bør lyde. Og det der kommer ud af computeren ikke altid lige stemmer overens med de idealer. Så nogle gange er jeg bare ikke tilfreds, og synes det lyder for tamt. Det er for cheesy eller for mærkeligt. Det kommer man kun til at tænke over, hvis man sidder for meget med det. Men hvis man bare sætter sig ned og gør det, så ligger du ikke rigtig mærke til om det er godt eller skidt, før du er et godt stykke henne i processen, og når man først er der, så er det ofte relativt nemt at komme videre.

Social vs. asocial
Musik for mig kan både være en social og en asocial ting. Det med at vende plader og høre nye plader, deler jeg jo med nogle af mine venner, som også har en stor interesse for housemusik og musik generelt. Dem producerer jeg også nogle sammen med, og får ligesom udforsket den sociale del af musikken der. Samtidig kan jeg også godt li’ bare at sidde derhjemme og koge fuldstændig ind i min egen verden. For mig har musikken begge aspekter. Man skal også hele tiden ud at spille og snakke med folk – så på den måde, er der jo en masse kommunikation udadtil. Faktisk kan det derfor blive en smule for socialt engang imellem, fordi jeg også har brug for at sidde i min egen verden og lave musik.

Springer tit over, hvor gærdet er højest
Jeg er begyndt at arbejde meget med at få lyde ud af computeren, lægge effekter på via analogt udstyr og spille det tilbage på computeren. Om det er gennem kassettebånd eller noget andet, betyder ikke så meget. Bare det at få lyden ud, køre nogle effekter på outboard gear eller inddrage fysiske elementer såsom klaver, betyder meget for ens lyd. Den bliver ikke ren digital, og jeg kan godt lide, når det bliver mere analogt og organisk, fordi der er så meget, der er 100% digitalt og teknologisk.

Analogt udstyr og analoge instrumenter er også med til at give min musik et varmere lydbillede. Det er små ting, der gør, at du godt kan høre, hvornår noget er digitalt, og hvornår noget er analogt. Der er en speciel klang over det digitale, og man kan ofte høre, at mange af de samme effekter går igen på flere numre i træk. Ved at lave nogle lyde analogt, får jeg mere variation i mit arbejde. Lidt nørdet, men det er tydeligt at høre, når musik er indspillet med Logic standard-samples eller Ableton standarder. Det ”at skabe sin egen lyd” er langt hen af vejen at gøre tingene på sin egen måde.

To roller: musiker og producer
I den her moderne tid, er jeg både musiker og producer på nummeret. Først skal man skabe selve musikken og bagefter producere den. Det kan godt være en stor mundfuld, da det er to vidt forskellige videnskaber. Nogle gange modsiger de to ting også hinanden. Det kan nogle gange godt være lidt problematik, at få det hele til at gå hånd i hånd. Nogle gange er jeg i begge roller sideløbende, men det er mest fordi, at når jeg har lavet en basgang, så synes jeg måske, at den er blevet lagt for kedeligt og så kan jeg godt finde på at gå ind og smide noget compression på med det samme, så jeg får en bedre idé om, hvordan det skal lyde til sidst.

Andre gange smadrer jeg også bare alle elementer ind på én gang, og så må jeg komme tilbage senere, og tage producerhatten på og skille tingene ad. Hele processen er overordnet set meget intuitiv. Hvis det passer på den ene måde, så er det sådan, jeg gør det lige der og på en anden måde, hvis det passer bedre der. For mig handler det meget om at balancere kreativitet og produktivitet.

Når crowden synger med…
Jeg har spillet nummeret nogle gange ude. Både i sin originale udgave og i en lidt ændret udgave, som jeg spiller i mit liveset. Det er sjovt, jeg spillede live på Dunkel på et tidspunkt, og så stod der to fyre oppe foran og sang med, og det synes jeg fandeme var sært, men også en vildt fed oplevelse. Vokalen er jo et sample, og jeg er ikke helt sikker på, hvad det er, hun siger. For mig giver det bare mening melodisk, og så betyder det ikke så meget for mig, hvad hun synger. Men det var sgu fedt at se to fyre stå der og synge med. Det har jeg aldrig rigtig troet, skulle ske.

Det er et sjovt nummer at spille live, fordi det har meget club appeal. Der er et godt drive i det, og folk kan danse med på det. Jeg har lavet mange andre produktioner, som bestemt ikke er dansevenlige. Der er også rigtig mange, der genkender nummeret, fordi det er udkommet på Noir Music, som rigtig mange i klubmiljøet kender. Jeg slutter også gerne af med den, fordi den lidt har et stadion feel, det er et fedt afslutningsnummer.

Umuligt at stave til…
Jeg synes egentligt, det er lidt skægt, at jeg har lavet et nummer, der skal være så svært at stave til. Jeg har ikke mødt nogen endnu, der har stavet rigtigt til nummeret i første forsøg. Udtale det er der også en del, der har et problem med.

Paxtons fremtid
Jeg har et release på det tyske label Liebe Detail engang i september-oktober, og der kommer en udgivelse på Deso Records, hvor der er et track med på en vinyl – og så kommer der et album engang ude i fremtiden. Det er lidt sjovt med albummet, fordi det har været skubbet lidt frem og tilbage. På et tidspunkt havde jeg næsten et album klar, og så har jeg udgivet fire af numrene på en EP i stedet for og startet forfra. Det er vigtigt for mig, at mit første album bliver en komplet udgivelse, og at man ikke sidder og tænker, at det kunne lige så godt have været tre udgivelser hver for sig. Jeg vil gerne lave et rigtigt helstøbt album.

Vil du vide mere?
Tjek Paxton Fettel på Facebook
Køb “Emprisonné à Toulouse” på Beatport.com

Vil du vide mere om ?
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *