Mother Lewinsky – Some Kind of Fight

For et par uger siden sendte Søren Stensby, violinist i Tako Lako, os et link til en video med titlen “Some Kind of Fight”. Nummeret er af bandet Mother Lewinsky, og består ud over Søren Stensby af sanger Marc Facchini-Madsen, kendt fra Mescalin Baby, og trommeslager Michael Vitus, kendt fra Surf in Stereo.


Se videoen til “Some Kind of Fight”

Bag Mother Lewinsky
Vi startede op for lidt over et år siden, men vi har holdt det hemmeligt og kun arbejdet i studiet med at skrive og producere musik indtil nu. Vi ville være helt sikre på, at vi havde en lyd og et udtryk, vi var tilfredse med, inden vi offentliggjorde det. I starten af april i år begyndte vi at lægge nogle videoer ud fra studiet, for at vise folk, at vi havde gang i noget – men det første egentlige materiale er videoen til “Some Kind of Fight”.

Projektet startede som en leg for at se, hvad der kom ud af at nogle så forskellige musikere satte sig sammen. Faktisk kendte ingen af os hinanden, da vi startede. Det var Michael, der en dag ringede til Søren. Han syntes, at det kunne være spændende at lave noget med strygere og han havde hørt godt om Søren gennem Tako Lako.

Vi satte os sammen i studiet og opdagede at på grund af vores helt forskellige baggrunde, opstod der noget virkelig spændende musik, når vi producerede sammen.

Kort efter faldt vi over Mescalin, Baby og var begge helt slået ud over, hvor fedt Marc sang. Vi hev ham forbi studiet, og var alle tre med det samme enige om, at Marcs rock’n roll kombineret med Michaels surf og Sørens balkan og stryger-skills kunne noget helt specielt.

Inspirationen til “Some Kind of Fight”
En af vores store inspirationskilder er det franske band Phoenix – det er “Some Kind of Fight” er et tydeligt eksempel på. Især nummeret Lisztomania fra pladen “Wolfgang Amedeus Phoenix”. Det er måske umiddelbart svært at høre på det endelige nummer, men hvis man lytter efter beatet, kan man nemt høre referencen. Phoenix’s energi og attitude kan man høre gennem meget af Mother Lewinsky’s musik.

Idéen med at gå all-in med kun at bruge strygere, er opstået som et led af mange idéer og inspirationer. Vi elsker kunstnere, der går i ekstremerne med deres idéer. Et godt eksempel er Arcade Fires nummer Intervention fra pladen “Neon Bible”, hvor de spiller med et helt overdrevet brusende kirkeorgel hele vejen gennem nummeret. Det virker enormt voldsomt i forhold til sangen, men fordi de kører deres koncept så overdrevet ud, kommer det til at fungere fuldstændigt genialt. Det nummer har klart været en af inspirationerne, og da Mother Lewinskys største kendetegn er vores mange strygere, ville vi i stedet for gå hele vejen med strygerne.

Fra idé til færdigt nummer
Vi bruger meget tid på at udfordre, hvad man kan med strygeinstrumenter. Med “Some Kind of Fight” valgte Søren at se på strygeorkestret som et trommesæt. Michael startede med at indspille et beat i vores studiet. Søren tog først det, Michael spillede på stortrommen, satte toner på og indspillede det på cello. Michaels lilletromme rolle indspillede Søren meget perkussivt på violin med bue, og hihatten indspillede Søren på bratsch med “pizzicato”. På den måde blev grundidéen for nummeret skabt. Søren lavede variationer i akkorderne, lagde flere stemmer på osv. og fik skabt grundlaget for vers, omkvæd og c-stykke. Derefter kom Marc forbi studiet – efter at have hørt det vi havde lavet, skrev han tekst og topline på et kvarter (ja, vi arbejder meget hurtigt), indspillede det og sådan blev selve nummeret til.

Om at arbejde sammen
Michael bor i Esbjerg, Søren og Marc i København. Derfor arbejder vi i perioder meget intenst sammen, og andre perioder hver for sig. For at holde gang i kreativiteten, har vi en regel om, at vi hver skal lave én demo om ugen. Når vi mødes arbejder vi intenst 12 timer om dagen gerne 5 dage i træk, hvor vi at vælger de bedste demoer ud, skriver dem om til færdige numre og indspiller dem. Generelt foregår det sådan, at Søren og Michael producerer grundtracksene. Michael indspiller trommer og Søren indspiller alle andre instrumenter. Når vi har et track, vi er glade for, skriver Marc tekst og topline og indspiller det.

Om at støde på problemer
Da det var en så ny og anderledes måde vi skrev “Some Kind of Fight” på, havde vi masser af inspiration, så nummeret blev faktisk til utroligt ubesværet og hurtigt. Vi arbejder generelt enormt hurtigt, når vi skriver musik, for vi tror på at den første idé oftest er den bedste. Vi arbejder med en ekstrem “ja-hat” tilgang – når der er en, der kommer med en idé i studiet, indspiller vi den med det samme, uanset hvor langt ude den er. Det der ikke fungerer, kan man altid slette på et senere tidspunkt. Så snart ingen af os umiddelbart har nogle idéer, eller vi støder på en blokade, går vi videre til næste nummer. På den måde er vi hele tiden i gang med at producere på omkring 15 numre på én gang. Det gør, at vi hele tiden har noget at arbejde på, og at der kommer en klar rød tråd gennem alt musikken, fordi vi skriver på det hele sideløbende.

Et miks af genrer
Det fede ved strygere er, at man både kan spille så smukt, at folk græder og så grimt at folk græder. Desværre er idealet af en eller anden grund blevet det smukke. Det er underligt, når det så længe har været anerkendt at spille højt og grimt på for eksempel guitar. Der ligger så mange nosser gemt i strygerne, som meget sjældent bliver udnyttet. Søren har spillet højt, grimt violin længe med Tako Lako, men det giver noget helt andet, når det bliver sat sammen med så catchy, poppede numre som Mother Lewinsky laver. De fleste er vant til at høre pæne produktioner med lækker strygerlyd, derfor virker det så meget stærkere, når man vender strygernes rolle på hovedet og bruger dem til at gøre lyden smadret.

Da Mother Lewinsky består af en trommeslager, en sanger og en stryger, er strygerne helt naturligt blevet en grundlæggende del af vores lyd og identitet. Og efterhånden som vi eksperimenterer med strygernes muligheder, finder vi på flere og flere måder at bruge dem på. Strygerne er ligesom blevet vores kendetegn, og de kommer til at indgå i al vores musik.

Musikken er vores legeplads
Det varierer enormt meget fra sang til sang. Grundlæggende ser vi Mother Lewinsky som en legeplads, hvor vi kan prøve alle mulige vilde idéer af. Det 10-mand store orkester var én idé ud af mange. Vi arbejder med alle mulige forskellige konstellationer; nogle sange er helt enkle med en guitar og en violin, andre er med kæmpe stort orkester. Vi vil gerne holde alle muligheder åbne, når vi skriver musik, derfor undgår vi for mange benspænd – det vigtigste er, at det skal være en leg at lave musik.

Ideer i badet
Vi havde arbejdet med Mother Lewinsky så langt tid i smug, så vi ville gerne have, at når vi endelig offentliggjorde os, så skulle det være med et brag – med noget der stak ud.

Selve idéen opstod faktisk en morgen i badet. Søren synes ofte, det er om morgenen, når man stadig ikke er helt vågnet og tankerne flyver, at de vildeste idéer opstår. Vi havde skrevet og indspillet nummeret, og var nogenlunde glade for resultatet, men vi følte stadig at det faldt lidt igennem, når man hørte det i sammenhæng med resten af vores musik. Så der i badet slog det Søren, at det man manglede, var det visuelle – det ville være fedt, hvis man kunne se alle strygerne, der fyrede den af.

Søren har en fortid som klassisk violinist, og har spillet i symfoniorkester i mange år før. Derfor ringede han rundt til en håndfuld venner fra dengang, og fik hurtigt samlet et hold på 10 dygtige strygere. Vi er glade for kontraster, derfor valgte vi, at det kun skulle være piger i orkestret, så der kom endnu større kontrast mellem Marcs rock ’n’ roll-attitude og det klassiske og feminine i strygerne.

Musikvideoen
Vi mødtes på optagedagen og øvede nummeret op. Søren var meget i tvivl om det indspillede arrangementet ville fungere live, derfor skrev han det ikke ud på noder, men lavede arrangementet, mens han stod med orkestret og prøvede sig frem til det fungerede. Vi måtte tage ret mange takes, for da Søren mere eller mindre havde lavet arrangementet på stedet, opdagede vi hele tiden småting, der ikke fungerede. Det er derfor vi råber og jubler i videoen, da det endelig lykkes at få lavet den endelige version!

Vi har lagt planerne til en ny video, som vi laver her til sommer. Det bliver noget helt andet, men endnu mere ambitiøst – vi bliver jo nødt til at toppe den første video.

Live er vi en legeplads
Også til koncerter bliver Mother Lewinsky lidt af en legeplads. Vi kommer til at have et fast liveband, som vi spiller de fleste koncerter med, det bliver både med rytmegruppe og strygere. Men derudover kommer vi til at spille alternative koncerter, hvor vi arrangerer vores musik for større orkestre og anderledes konstellationer – ligesom i videoen.

Lurende børn
Da vi var nået halvvejs igennem det endelige take, var der pludselig et par drenge udenfor, der syntes, det var spændende at der sad 10 smukke piger og spillede – det forstår man måske godt. Så de stillede sig op i ruden lige bag ved pigerne og kiggede meget nysgerrigt ind. Vi havde taget rigtigt mange takes på det tidspunkt, og det var helt klart den bedste gennemspilning de havde lavet, så det ville være virkeligt surt, hvis den skulle ødelægges af nysgerrige drenge i vinduet. Derfor lavede Søren vilde, meget vrede tegn til at de skulle skynde sig væk. Desværre misforstod nogle af pigerne det og troede at Søren var blevet vred på dem. Alligevel blev det det bedste take, så hvis man kigger godt efter, kan man se to hoveder i vinduet til højre for Marc, der lurer med.

Hvad fremtiden bringer
Vores første single er netop blevet mixet, og bliver udgivet i denne uge (uge 24, red.). Vi er enormt glade for den, og vi har fået hjælp af nogle rigtigt fede folk til indspilningerne. Martin Sandberg fra Vinnie Who har lagt bas, Kristian Paulsen fra Ice Cream Cathedral har hjulpet med percussion og Lars Bech Pilgaard fra Svin har indspillet guitar. Alle tre musikere med meget personlig lyd, og det har været med til at farve nummeret i en rigtig fed retning. Den er blevet mixet af Lasse Baunkilde, der også har mixet Tako Lakos kommende album. Det bliver virkelig spændende at se, hvordan folk tager imod den. Den er nemlig ret meget anderledes end “Some Kind of Fight”. Den er indspillet med “almindeligt” band, men har stadig masser af strygere. Vi bruger sommeren i studiet på at indspille en masse musik. Fra august spiller vi de første koncerter, og vi regner med at arrangere en tour rundt i Danmark.

Ros fra Armenien
Det har været utroligt overvældende for os, at se den modtagelse som “Some Kind of Fight” har fået. Selvom det er det eneste, vi har offentliggjort, har vi de sidste uger fået henvendelser fra folk fra så langt væk som Armenien og Taiwan og en hel masse andre steder i verden, som har skrevet for at rose projektet. Der er blevet skrevet artikler i Polen og Tyskland om det, uden vi selv har gjort noget – det er bare rigtigt sjovt at se, hvordan noget man har lavet, på så kort tid, kan blive spredt så meget ud.

Vil du vide mere?
Tjek Mother Lewinsky på Facebook
Se musikvideoen til nummeret på YouTube
Lyt til Mother Lewinskys nye single “Like a Love Letter”

Foto: Kristian Sidelmann

Vil du vide mere om ?
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

2 kommentarer

  1. […] til på SPOT Festival, kan du passende starte her på Bag Nummeret, hvor du kan læse og lytte til Mother Lewinsky, Folkeklubben, Maskinvåd, Schultz and Forever, Linkoban, The White Album, Ice Cream Cathedral og […]

  2. […] Nummeret er udtryksmæssigt meget i stil med vores første hit ‘Some Kind of Fight‘ så vores store frygt var, at folk ville se det lidt som en omgang gammel vin på nye […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *