Vibeke Falden – Blå (Naderi Remix)

Vibeke Falden udgav i starten af året albummet Debut Remixed, en remix-udgav af hendes debutalbum fra 2011, hvor en række danskere og udenlandske kunstnere har fortolket og omdannet Vibekes musik. Vi tog en snak med hende om nummeret “Blå” der er blevet remixet af Naderi.

Titlen Blå
Oprindeligt handler nummeret om en trist kvinde, der sidder og venter på en fyr, der render rundt med en anden. Ja, den handler vel egentlig om utroskab. Omkvædet siger: “Du tror ingenting er bedre end det”, altså at man lader sig nøjes. På et tidspunkt i sangen synger jeg: “Himlen er så blå”, og tager fat på det paradoks, at man kan være nedslået samtidig med at resten af verden kører videre. Sangen har en slags dobbelttydning, og i bund og grund er det egentlig der titlen kommer fra.

Inspirationen til nummeret kom af at jeg mødte et amerikansk par i forbindelse med, at jeg spillede på SPOT Festivalen. Det her par var helt gakkelak – eller hvad kan man sige (griner, red.). De havde i hvert fald et enormt usundt forhold. Jeg bliver altid berørt af mennesker, der ikke formår at tage ansvar for deres eget liv. Det var noget værre rod, og det blev jeg inspireret af. Derfor skrev jeg ”Blå”, da jeg kom hjem derfra.

Remixet
Jeg spurgte Electrocrank, der tidligere har remixet mig, om de kendte nogen, de ville anbefale. Og så nævnte de ham her Naderi. Jeg tjekkede hans musik, og synes den var sindssygt fed, så jeg skrev selvfølgelig til ham. Derefter finder jeg så ud af, at jeg lige har spillet et job med ham d. 22. december, og det her var ikke så lang tid efter. Det var enormt pinligt. Hans lydæstetik er helt fantastisk og dejlig knitrende. Han sagde ja til at remixe, og allerede et par dage efter sendte han et udkast, hvor han bare havde brugt vokalerne. ”Blå” var det sidste nummer, jeg produceret til pladen, og det er det nummer, jeg synes, er blevet bedst. Både arrangementet og hele lyden omkring det. Det fylder enormt meget – jeg tror, jeg lavede 170 vokalspor, hvor jeg bare sang vokaler oveni hinanden. Jeg er enormt stolte af dem. Og så havde han lige præcist taget de vokaler, og det blev jeg simpelthen så glad for. Han havde fanget, hvad der var vigtigt i nummeret, og så har han bare arbejdet med det og så et enkelt beat. Det er vildt fedt at det er så minimalistisk.

Alene
Hvor mange af mine andre numre er mere udadvendte og clubbede, så er ”Blå” mere indadvendt. Det kan jeg rigtig godt lide ved det.

Jeg har siddet alene og produceret mine numre, og derefter været ude og spille det rigtig meget – også alene. Så da jeg skulle sende remix-filer i forbindelse med remix-albummet, så tænkte jeg ikke videre over det. Det skulle bare afsted. Jeg har ikke haft nogen forventninger om, hvordan det skulle være, jeg kunne bare godt tænke mig at høre min egen musik gennem andres filter. Så er remixene så kommet lidt efter lidt som remixerne blev færdige. Der er selvfølgelig nogle af remixene, jeg bedre kan lide end andre, men jeg synes at alle har fået noget sjovt ud af min musik. Det er virkelig interessant at høre. Hvis man lytter efter nogle af de beats de forskellige remixere har lavet, så er det bare interessant at høre, hvordan de arbejder, og hvad de vælger at tilsætte. En del af dem har brugt vokalen som udgangspunkt, nogle har klippet den fuldstændig op og andre har forholdt sig sådan mere slavisk til selve sangens form og arrangement.

Jeg kan egentligt bedste lide dem, der har flået det fuldstændig i stykker for det er der kommet noget ret interessant ud af. Nogen har taget de melodiske temaer og brugt, f.eks. et blokfløjte-tema. Selve beatsene er der nærmest ingen af remixerne, der har brugt. Det er hovedsageligt vokalerne og temaerne.

Tankerne bag remix-albummet
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at holde gang i mine udgivelser, og jeg synes, det her var en fed måde at gøre det på. Jeg er rigtig glad for remix-albummet. Faktisk har jeg snakket med en trommeslager, jeg spiller med, om at det kunne være sjovt at spille med de nye beats, og lave nogle nye arrangementer af sangene til koncerterne. Det kunne man jo sagtens gøre med udgangspunkt i de forskellige remixes. Jeg er gået i gang med at arbejde på noget nyt materiale, så jeg ved dog ikke, om vi kommer ud og spiller det gamle materiale igen – men det kan da sagtens være, vi gør senere hen.

At skabe sig en identitet
Førhen skrev jeg meget, hvis jeg f.eks. var i dårligt humør, og brugte det som terapi at skrive sange. Det er selvfølgelig stadig en måde, jeg kan bearbejde forskellige oplevelser på, men nu er det blevet meget mere et arbejde for mig at skrive. I mange år har jeg kæmpet med en slags identitetskrise: er jeg i virkeligheden kunstner, når jeg ikke lever af det, jeg laver? Jeg tror der er mange, der står i den situation. Jeg kommer fra en familie, hvor jeg er den eneste sangskriver og udøvende musiker. Gennem årene møder man forskellige folk, der er sønner og døtre af folk, der har lavet plader i tusind år – og de går i gang med selv at lave plader, når de er 20 år, fordi det er så naturligt. Det har det slet ikke været for mig, så jeg skulle først igennem hele den proces. At komme til det punkt hvor man siger til sig selv – eller får den identitet – at jeg er sangskriver eller kunstner, den er enormt svær. Altså hvis omgivelserne i bund og grund ikke forstår, hvad det er man laver, eller ikke viser interesse for det, så er det svært at stå fast på det. Men når man når dertil, hvor man siger, at det er dét, jeg laver, så må man også gøre det til sit arbejde og tage det dybt seriøst.

Kunstner i Nordjylland
Selvom jeg ikke tjener penge på min egen musik, så arbejder jeg på, at det jeg så tjener min løn hjem på, at det på en eller anden måde relaterer til min kunst. Der vil jeg gerne hen, så hele min arbejdstid relaterer sig til kunsten. Men det er selvfølgelig svært – specielt i Nordjylland. Jeg har valgt at blive boende heroppe, og det er der selvfølgelig gode ting ved og mindre gode ting ved i forhold til, hvis man boede i en kæmpe storby, hvor de små genrer har bedre vilkår.

Struktureret arbejdsgang
Jeg har lige holdt 7 ugers arbejdsorlov, hvor jeg bl.a. arbejdede meget koncentreret med planlægningen af den næste plade. Jeg konceptualiserede albummet og skrev 12 skitser på meget kort tid. Jeg vidste, at jeg ikke kunne nå at lave pladen færdig, så derfor koncentrerede jeg mig om at nå at blive færdige med skitserne, så de er skrevet med samme ”mindset”. Specielt når jeg komponerer, synes jeg, at det er vigtigt at man skriver i en koncentreret periode – det kan være svært at komme ind i tankegangen igen, hvis det bare er én gang om ugen, man skriver. Hvis man ikke gør det, så sker der det, at hvis du f.eks. vender tilbage til noget en måned senere, så har du rykket dig, og så bliver materialet ikke det samme og hænger ikke sammen. Derfor er det vigtigt at få skrevet skitserne ret koncentreret.

Når jeg så vender til skitserne, og skal til at gøre dem færdige, så tænker jeg, at når jeg hører de 12 skitser igen, så kan jeg komme ind i det ”mindset” igen. I de 7 uger arbejdede jeg 8-16 med musikken hver dag. Og ellers har jeg ca. tre dage om ugen, hvor jeg har plads til at arbejde med min musik. Så plejer jeg at arbejde 8-16 med den medmindre jeg skal ud og spille om aftenen eller lignende.

At blive inspireret af andre
Den erfaring havde jeg dog ikke på den forrige plade. Der kom jeg lidt til og fra det, og arbejdede intenst i ferierne. Det var hårdt. Lige præcist ”Blå” skrev jeg efter jeg havde siddet og lyttet beatet af til Aphex Twins nummer ”Flim”, der også er drevet af et synth-tema. Altså ”Blå” og ”Flim” er to helt vidt forskellige numre, men hvis man lytter til dem efter hinanden, så tror jeg godt, at man kan fange inspirationen. På den kommende plade gør jeg det samme. Der har jeg sat mig ned, og fundet et beat, jeg synes er fedt, og så fortolker jeg på det og lader mig inspirere, men med mine egne lyde.

Når man først har lavet et grundlæggende beat, så opstår der altid noget ovenpå, og så bliver det en helt anden type nummer end hvis man sætter sig ned, og starter med at skrive det på et klaver – jeg synes det bliver åbent på en helt anden måde. Jeg lader beatet køre, og så sidder jeg med en synth-lyd og synger samtidigt. Og så opstår der noget. Dybest set er det hårdt arbejde. Man sidder med et nummer, og så kan man mærke, at der mangler noget – eller det er på vej i en forkert retning, så må man arbejde med den del indtil, det fungerer. Jeg optager igen og igen og igen indtil det går op.

Live
Da jeg startede med at spille pladen ude, da spillede jeg numrene fra den ene ende til den anden. Men det bliver jo rimeligt sygt, ik’? (griner, red.) Så jeg sat det op sådan, at jeg kan tænde og slukke for de forskellige lyddele på det enkelte nummer, så jeg kan ændre formen fra gang til gang. Jeg har efterhånden spillet det mange gange, så ofte improviserer jeg meget undervejs, hvor jeg looper min egen stemme og lægger effekter på. Og alt efter, hvordan jeg lige har det, så bygger jeg op efter en bestemt måde.

Når jeg så spiller med orkesteret, så er det selvfølgelig mere struktureret, hvor vi har nogle aftaler, men der er også plads til at improvisere. Det kan jeg rigtig godt lide. Jeg er ikke sikker på, at det altid er så godt publikumsmæssigt (griner, red.).

Trykluftspistol og båndmaskine fra 60’erne
Lilletromme-lyden i ”Blå” er faktisk en trykluftspistol, jeg har optaget, som jeg synes lyder helt fantastisk. Det er en, jeg har optaget nede i min mands værksted (griner, red.). Jeg har også optaget lyden af en stor aluminiumsplade, jeg har stået og rystet. Og lige præcist på ”Blå” har jeg arbejdet med at afspille klaverklange baglæns, hvor jeg har arbejdet med crescendoer. Jeg startede med at tage en akkord på et klaver helt vildt kraftigt, og så lade den klinge ud. Derefter vendte jeg lyden om, så starter den svagt, og så kan den bygge op og blive helt enorm kraftig til sidst og så standse brat. Det har jeg brugt ved nogle af opbygningerne i ”Blå”.

Den er desværre gået i stykker, men jeg har også arbejdet meget med en efterligning af en gammel space echo båndmaskine fra 1960’erne. Den har jeg brugt meget på min vokal. Jeg indspillede min vokal på computeren, kørte den ud igen og så ind igennem eksterne effekter som den her båndmaskine.

Fremtiden
På den nye plade har jeg også arbejdet meget med reallyd, hvor jeg har optaget alt fra printere til harddiske og sat sammen til beats, og så skriver jeg ovenpå dem og udbygger. Så på den måde lægger det i forlængelse af det, jeg har lavet tidligere. Konceptuelt bliver det nye album bygget op omkring barndommen. Lydmæssigt skal det være erindringsflashbacks til barndomsbilleder. Jeg håber, det kan frembringe nogle erindringer hos lytteren, og der opstår noget i hovedet på dem. Det er jo vigtigt, at musikken rammer nogen.

Vil du vide mere?
Tjek Vibeke Faldens hjemmeside
Køb musikken på Bandcamp
Stream musikken på Soundcloud
Tjek Vibeke Falden på Facebook

Foto: Anna Jarmolowicz

Vil du vide mere om ?
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *