Rangleklods – Home


Vi har taget en snak med den elektroniske kunstner Rangleklods om nummeret “Home”, om at søge inspiration i vrøvleri og melankoli og om være blevet bedre til at træde et skridt væk og lade musikken klare sig selv.

Repetativt blæser-sample
”Home” startede med den gentagende lyd, som jeg mener er et sample fra en eller anden blæsergruppe. Det er gennemgående for nummeret i det jeg vil kalde for vers-delene. Og det var egentligt bare det, ”Home” voksede sig ud fra. Jeg kan huske, at jeg tænkte jeg gerne ville lave et lidt mere repeterende track, da jeg op til da havde arbejdet på mange numre, der udviklede sig hele tiden. Det endte så med at blive den måske mest skizofrene sang af dem alle. Sådan går det tit.

Couldn’t care less
Teksten i ”Home” handler om, at være sammen med en, som man måske ikke er helt sammen med alligevel, fordi de ting man foretager sig, og den døgnrytme man følger, er fuldstændig ude af sync. Så derfor er der kommet en vis ligegyldighed i forhold til, hvad den anden laver og hvor vedkommende er. Det kommer f.eks. frem i “couldn’t care less”-stykket. Det handler om den form for monotoni, der kan indtræffe i et forhold. Jeg tror, at grunden til, at jeg kom til at gå den vej rent tekstmæssigt, er fordi versdelen netop er så monotont. Jeg synes, det var et godt lydligt billede på den måde, man kan gå og have det nogle dage.

Intuitiv arbejdsgang
Rent kompositionsmæssigt arbejder jeg fuldstændig forskelligt fra akustiske musikere. Jeg har selv spillet guitar siden jeg var knægt, og startede med at skrive sange på guitar. Jeg kan mærke, at jo mere jeg arbejder med computeren, jo mere ændrer jeg mit fokus fra akkordrundgange mod at skabe en lydmæssig sammenhæng.

Det interessante ved at arbejde med computeren er, at melodi betyder mere og mere. Man har mulighed for at arbejde med et skelet eller et loop, som man kan lide. Det kan være 15-30 sekunder man bare kan loope og synge henover indtil man føler, at man kommer frem til noget. Den måde at arbejde på, passer mig fantastisk. Jeg kan være fuldstændig fokuseret og ikke sidde og blive påvirket af, hvilke toner, der lyder dominerende i den akkord, der spiller. Det ligger meget mere lige for at lave mere skæve og rytmisk komplekse ting, når man kan fokusere fuldstændig på vokalen. Eller andre elementer for den sags skyld. Det er en af de ting, som jeg synes er allermest interessant ved at komponere med computeren. Det bliver en mere intuitiv arbejdsgang for mig.

Fra lyd til færdig komposition
Det er meget forskelligt, hvordan jeg påbegynder et track. Det kan være med et trommebeat eller en synth-lyd, som jeg bare virkelig gerne vil lave et eller andet med. Eller måske en melodistump eller guitarfigur. Det udvikler sig langsomt og bliver sit eget selvstændige værk. Nogle gange går det helt vildt hurtigt i fht. at finde den præcise form. I “Clouds” havde jeg f.eks. programmeret trommelydene på forhånd, og skitsen til hele sangen var nærmest på plads inden for to timer, hvor jeg stod og jammede med min kæreste. Så nogle gange går det vanvittigt hurtigt, men nogle gange – oftest egentlig – går det ekstremt langsomt. “Young and Dumb ” og “Home” er nogle af de numre, jeg har brugt ekstremt lang tid på kompositorisk.

At gå fra ét frekvensbillede til et andet
Med årene er jeg er blevet en bedre producer, hvilket gør, at det er lettere for mig, at få tingene til at hænge sammen. Med “Home” var det især et spørgsmål om at få det, der er rammedelen for nummeret til at passe med midterstykket rent sonisk, fordi den går fra ét frekvensbillede til et helt andet. Og det tog ekstremt lang tid at få til at gå op.

Trial and error…
”Home” startede som sagt med det her blæsersample, som jeg virkelig godt kunne lide klangen af. Det lå på de samme slag man normalt har en klub-stortromme, altså 4/4. Det gav mig lyst til at lave en mere folket-rytme, og lavede så de her håndklap, og så diggede jeg virkelig sammensætningen af de to elementer. Så vidt jeg husker, var det allerede der, jeg begyndte at arbejde på melodi til vers, og det kom forholdsvist hurtigt.

Jeg prøver at få tænkt melodien ind i det så hurtigt som muligt. Og så snart jeg har noget, der er værd at forsøge sig hen over, så gør jeg det, fordi jeg har oplevet, at det er enormt farligt at stort set færdiggøre en hel instrumental, for først til sidst at tænke på, hvad vokalen kan være. Det tror jeg ikke, der kommer gode resultater ud af. Så jeg programmerer noget, så indspiller jeg noget henover og ser, hvad jeg kan få ud af de elementer sammen. Så programmerer jeg noget mere, hvorefter jeg indspiller igen. Og sådan bygger det sig helt naturligt op – det er i bund og grund bare trial and error.

Fra underbevidsthed til tekst
Den tilgang jeg bruger mest og bedst kan lide resultatet af, når jeg skriver tekster, er, at prøve at høre, hvad det er jeg har vrøvlet, mens jeg har indspillet prøve-takes. Jeg synger uden overhovedet at vide, hvad jeg synger – altså ordmæssigt. Jeg kan godt lide tanken om, at der kommer et eller andet underbevidst med ud, og f.eks. i “Home”, så var det den her “I’m coming home, you go to bed” som var med på en af optagelserne, og det tog jeg så udgangspunkt i. Det var egentlig den eneste sætning, som var brugbar fra det samlede vrøvleri. Men det var også nok. Det var ligesom det, der blev grundtonen og den stemning som jeg arbejdede videre ud fra. Det virker bare mere rigtigt for mig, når det er kommet ud på den måde, end hvis jeg skal sætte mig ned med en blok i hånden og forcere at formidle en stemning. Den arbejdsform undgår jeg for alt i verden.

Indhold er vigtigt
Teksterne betyder rigtig meget for mig. Det starter dog altid med musikken. Jeg er musiker langt før jeg er lyriker, men jeg hader ideen om, at der er nogen, der virkelig graver en sang, men når de så sætter sig ned og lytter til teksten, så er det bare crap. Det er en oplevelse jeg selv har haft med rigtig meget andet musik, og det gør bare at værdien falder med det samme. Derfor er det ekstremt vigtigt for mig, at der er et faktisk indhold i teksterne, som giver mening i fht. den stemning, der er i nummeret. De to skal hænge sammen og fungere med eller mod hinanden.

Akustisk musik og techno-trommer
Jeg lytter til så meget forskelligt musik fra vidt forskellige tidsaldre, selvfølgelig primært fra 1950 og frem. Det smitter af på de ting, jeg laver. Der er ikke noget, jeg ser som min yndlingsgenre. Nok laver jeg elektronisk musik, men jeg hører mindst lige så meget fuldstændig akustisk musik, som jeg hører elektronisk. Så jeg tror meget at det, jeg prøver på og kommer til at gøre, er, at jeg tager virkemidler fra forskellige ting. Jeg kan rigtig godt lide aggressiviteten og lyden af technotrommer, men parret med rene techno-synths bliver det hurtigt mega kedeligt for mig. Og så er det, at jeg prøver at lægge f.eks. noget guitar henover samt nå frem til en decideret sangform. Om end ofte en rimelig fucked op en af slagsen.

Om at blive ekstremt glad af melankoli
Som mange andre, så har jeg det lidt blandet med meget glad musik. ”Glad musik” kan formidle en stemning, hvorimod den melankolske har flere følelsesmæssige strenge at spille på. Jeg kan blive ekstremt glad af at høre et vanvittigt trist nummer, og det synes jeg, er super spændende. Det er den musik jeg holder af. Den taler mere til mig. Musik er jo først og fremmest et følelsesmedie. Derfor er det også helt klart et mål for mig med, når jeg laver musik, at det skal kunne røre nogen.

Kropslige reaktioner
Jeg tænker meget i retningen af, hvordan man rent kropsligt reagerer på den lyd, man bliver konfronteret med. Det er mega spændende. Hvad kan de her sammensætninger af frekvenser gøre ved os? Hvad gør en virkelig dyb bas ved os? Og hvordan reagerer vi på et klaver med et smukt rumklang på? Det fremkalder noget i os med det samme. Det giver en kæmpestor følelsesmæssig palet at spille på, når man sidder og manipulerer sine lyde.

Når man spiller live har man én chance
Jeg er sikker på, at det bliver svært at finde elektroniske musikere, der holder mere af at spille live end jeg gør. Jeg synes, det er helt fantastisk at komme ud og spille, fordi man kommer så langt væk fra måden man arbejder på i studiet, som rigtig ofte kan være hård. I studiet sidder man og arbejder på mikroskopiske detaljer i timevis – et attack på et kick i en sang, som kan tage en halv dag, og man føler ikke, man kommer nogle steder. Det er helt modsat i livesituationen, hvor man har én chance, man har det ene øjeblik, hvor det sker – og så må man gøre det så godt man kan.

Frihed på scenen
Jeg kan spille mange typer af koncerter med det materiale jeg har. Det kan både være lytte-koncerter, men det kan også være, at jeg spiller på en eller anden klub kl. 2.30 i Berlin, hvor folk går helt amok. Der er ikke nogen af de situationer jeg er trætte af, og det tror jeg heller ikke, jeg bliver. Siden efteråret 2011 har jeg haft guitarist Tikki med på scenen. Det giver en frihed til bare at gå væk engang imellem. Der var engang, hvor det handlede om at vise, hvor meget live jeg egentlig spillede mine ting. Men nu er det vildt dejligt en gang imellem at kunne fjerne sig fra mine controllere og stille sig ud og danse et eller andet sted, eller gå ned blandt publikum. Det er fedt at kunne forfølge de her umiddelbare indskydelser og vide, at der stadig står en anden på scenen, og påvirker musikken. Det gør, at det ikke bare bliver en studieoptagelse som publikum får med hjem.

Grimt er bedre end smukt
Når vi spiller koncerter, vil jeg meget hellere gøre mine numre grimmere end smukkere, fordi jeg synes, det er det, der fungerer live. Folk kan godt mærke, når man rent faktisk tør gøre tingene anderledes. Jeg har ikke nogen interesse i at præsentere det perfekte. Det er vigtigt for mig, at det ikke bare er albummet vi spiller en tam repræsentation af.

Fremtiden for Rangleklods
Tingene er gået godt i Danmark. Jeg skal spille en masse koncerter og festivaler til sommer. Næste mål er Tyskland og England. F.eks. skal jeg til Great Escape, en slags engelsk SPOT, på torsdag. Og SPOT gik jo sindssygt godt, så det håber jeg også skaber resultater. Nå ja, og Roskilde selvfølgelig. Jeg vil slet ikke ligge skjul på, at mine ambitioner er meget store, og at jeg tror på projektet. Det næste år bliver i det hele taget bare sygt spændende.

Vil du vide mere?
Tjek Rangleklods på Facebook
Besøg Rangleklods’ hjemmeside
Køb “Home” på iTunes

Foto: Rasmus Nautrup

Vil du vide mere om ?
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *