Danni Toma – Et Vers Fra Digtsamlingen


Danni Toma har sammen med DJ Noodle og udgivelsen “Rige Mænds Jakkesæt” for alvor sat Aalborg på hiphoppens danmarkskort. Vi satte Danni i stævne til en snak om kreativitet, hjernerystelser og hans digtsamling.


Bag om “Et Vers Fra Digtsamlingen”
Teksten i nummeret handler om livet. Fra du bliver født, til den dag du dør. Det var en kæmpe tankestrøm, jeg bare skulle have ud. Nummeret handler om at tage chancer, om at gøre alle de ting man føler for, om ikke at blive holdt tilbage af nogen, om ikke at fortryde noget, om ikke at tage livet så seriøst – og om at hygge sig så længe man er her.

Nummeret handler om min livsfilosofi, og om hvordan jeg ser livet. Det er min måde at fortælle folk, at de skal slappe af og nyde livet, være glade for dem man har og tro på god karma! Det er et dejligt nummer for mig, som jeg er rigtig stolt af. Jeg kender ingen andre i dansk rap, der laver sådan nogle ting.

Hjernerystelse
Nummeret opstod på et tidspunkt, jeg lå med en slem hjernerystelse. Jeg havde fået besked på, at jeg KUN måtte ligge i sengen uden at se tv, skrive, lave musik eller noget som helst. Efter at have fulgt lægens råd en uges tid, så kunne jeg ikke klare det længere. Jeg havde brug for at komme ud med en masse ting, så jeg satte mig ind til mit spisebord med min kuglepen og papiret, og lod alle mine tanker og følelser løbe frit.

Jeg havde jo som sagt lagt i sengen i en uge, hvor jeg kun kunne ligge og smile mod loftet, og det fik mig til at tænke på alle de ting, jeg gik glip af. Så i et irriteret moment over min tilstand, skrev jeg alle de ting ned som jeg havde taget for givet inden jeg fik min hjernerystelse.

Med “Et Vers Fra Digtsamlingen” var det faktisk teksten, der opstod først. Egentlig var det et digt jeg, skrev til mig selv, men så læste jeg det højt for min producer Noodle. Han syntes det var så godt, at han ville have det med på pladen, så vi fandt en stille instrumental, og jeg læste teksten op på min egen måde. Normalt har Noodle altid et beat klar til mig, som jeg så skriver til. Vi plejer at lave vores numre i studiet. Det er ikke noget med at jeg kommer med en tekst som vi så laver et beat til. Han har et beat, og jeg skriver en tekst lige nu og her.

Noodle og jeg arbejder rigtig meget sammen. Vi finder ud af hvilke emner, vi vil snakke om og røre ved. Han står for musikken, og jeg står for teksterne. Selvfølgelig spørger vi hinanden til råds og nogle gange skal der rettes til her og der, men ellers har han musikken og jeg har teksterne.

Altid klar på at skrive
Jeg er altid kreativ, og kan altid skrive. Det afhænger selvfølgelig af, hvor seriøst det vi laver på givent tidspunkt er. Nogle gange kan jeg skrive noget mindre seriøst hurtigt, og bruge længere tid på ting som f.eks. skal udgives. Det handler meget om hvilket givent tidspunkt det er på.

Det er skrive en tekst, er altid en sag mellem mig og et stykke papir. Altid. Jeg har aldrig oplevet en skriveblokade. Heldigvis.

At arbejde sammen med andre
Når jeg har andre rappere med på et nummer, så skriver de altid deres egne tekster. Det sjovt fordi det spørgsmål får jeg ofte. Jeg ved godt, at mange af de største sangere aldrig skriver deres egne tekster, men inden for rap er det vigtigt, at man skriver sit eget. Ellers er der ingen, der gider lytte til dine ting. Så jeg skriver altid mine egne tekster, og dem der er med inde over skriver altid deres. Det er sådan vi ruller.

Jeg har netop smidt et mixtape på gaden sammen med nogle homies (tjek Ung&Forskruet på Soundcloud), og så kommer der en gratis udgivelse fra Noodle og jeg, og helt sikkert en masse fede koncerter! Der kommer også et par nye musikvideoer og muligvis et par hemmelige ting! Vi får se. Følg med på Twitter eller Facebook!

Peace og tak fordi jeg måtte være med!

Vil du vide mere?
Tjek Danni Toma ud på Facebook
Følg Danni Toma på Twitter
Lyt til Danni Toma på Soundcloud

Foto: Ulrik Stoch Jensen

Vil du vide mere om ?
Tak for din feedback! Del det på Twitter...
Hvilket ord beskriver indlægget bedst?
  • Inspirerende
  • Nørdet
  • Underholdende
  • Informerende

Én kommentar

  1. Illstar
    4. april 2012
    Svar

    Elsker den mand !

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *